I 1910, hvor Danmarks territoriale interesse på Grønlands vestkyst kun strakte sig indtil 75° nord ved Upernavik, rettede grønlandsfareren Knud Rasmussen (1879-1933) henvendelse til den danske stat om oprettelse af en handelsstation ved Kap York, for også derved at lade det nordlige Grønland blive dansk område. Den danske stat viste ingen interesse for projektet. Han henvendte sig derefter til ingeniør M. Ib Nyboe, der som bestyrelsesmedlem i Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab havde glimrende forbindelser til Landmandsbanken. Men bankens direktør, Emil Glückstadt havde ejheller interesse for idéen. Handelsstationen oprettedes 19. august 1910 med kapital dels fra Knud Rasmussens kone, dels fra en dansker, Adam Biering bosiddende i Baku. Kap York Handelsstation fik navnet Thule, hvilket navn Qoule betyder landet i det yderste nord. Handelsstationen kom til at betjene omkring 300 eskimoer, der fortrinsvis leverede pelsskind. Station Thule lededes gennem en komité bestående af ingeniør M. Ib Nyboe, grosserer Chr. Erichsen og lektor Chr. Rasmussen, Knud Rasmussens fader. Handelsstationen blev i Grønland drevet af Knud Rasmussen og Peter Freuchen (1886-1957). I starten blev der udelukkende drevet tuskhandel. Peter Freuchen skriver:
"Næste år lavede vi selv penge heroppe i Thule. Ingeniør Nyeboe tegnede dem og fik dem lavet af aluminium. Så kunne de selv [eskimoerne] lære at vurdere tingenes pris. For os var det en fordel. Da vi ikke havde ret mange penge, lavede vi dem bare. Det kostede kun 120 kroner at lave for 30.000 af aluminium. Der var huller i dem, så de kunne trækkes på en snor. Idéen med at lave penge tjente vi meget på og eskimoerne mere. Måske er det fra os, at så mange regeringer senere har taget den idé op at lave dem uden større værdier i metal eller dækning bagved!"
Peter Freuchens beretning er pyntet for at gøre historien morsommere. Den virkelige historie er som følger: Oversat fra tysk og formentlig skrevet på ingeniørfirmaet Nyeboe og Nissens brevpapir:
Herr L. Chr. Lauer
Nürnberg
27. maj 1913
Vi beder Dem snarest muligt sende os et tilbud på mønttegn af tilsvarende art, som de mønter De i 1911 leverede til Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab. Her drejer det sig om 4 forskellige mønter, der skal se ud som på skitsen, men de skal have et hul i midten på samme måde som på de belgiske nikkelmønter. Deres værdier skal være 5, 25, 100 og 500 øre og vi ønsker, at den største skal være som et 2 eller 3 markstykke og den mindste som et 5 pfennigstykke. Yderligere var det bedst om de to mindste mønter kunne få en anden farve end nikkelfarven, dog må farven ikke være gylden, så disse mønter kan forveksles med guldpenge. Da det er af stor betydning, at mønterne kan forfærdiges hurtigt, beder vi Dem meddele os den korteste leveringstid og prisen. Det drejer sig om ca. 5.000 stykker 5 øre, 5.000 stykker 25 øre og 2.000 stykker 500 øre.
Med højagtelse
M. Ib Nyboe
Oversat fra tysk:
L. Chr. Lauer, G.m.b.H., Nürnberg
Nürnberg, den 29.5.13
Herrer Nyeboe & Nissen
Raadhuspladsen 37
København K
Med vor bedste tak for Deres venlige forespørgsel, giver jeg Dem medfølgende prisen for Poletter i de ønskede størrelser gældende for udførelse i aluminium, messing og nikkelzink. Jeg vedlægger for alle 3 materialer et prøvestykke. På prisen får De 10% rabat og jeg gør Dem opmærksom på, at ved de sorter, hvor der bliver bestilt 5.000 stykker, bliver graveringsomkostningerne halveret. Jeg har indsat de pågældende beløb i opstillingen.
Til levering behøver jeg 3-4 uger.
Det skal glæde mig, at se frem til at blive beæret med Deres prisværdige bestilling og underskriver mig
Højagtende
ppa. L.Chr.Lauer
G.m.b.H.
4 prøver vedlagt
1 pristilbud
Tilbuddet, som for beløbenes vedkommende svarer til den endelige faktura giver til samme pris frit valg mellem de tre materialer, messing, nikkelzink, som er forniklet zink, og aluminium.
Nyboe gransker lidt på tilbuddet, overvejer om han skal nøjes med at bestille kun 1.000 stykker 500 øre, men beslutter sig til at bestille 2.000 stykker og at mønterne skal være af aluminium.
Telegram oversat fra tysk:
9/6 1913
lauer weidenmühle nürnberg
for at præget skal være tilfredsstillende må hullerne være 5 millimeter.
mibnyeboe
Den 11. juni 1913 afsendes mønterne fra Nürnberg i fire pakker. 12. juni passerer de strækningen mellem Hof og Leipzig. 13. juni var pakkerne i Berlin og 14. juni blev de toldbehandlet i København og udleveredes til M. Ib Nyeboe til videre ekspedition.
Fakturaen udskrevet 12. juni 1913 nævner:
2.000 stk. 500 à 61,00 o/oo 122,00
1 gravering 18,00
2.000 stk. 100 à 30,00 o/oo 60,00
1 gravering 15,00
5.000 stk. 25 à 17,40 o/oo 87,20 (bemærk regnefejlen)
1 gravering 6,00
5.000 stk. 5 à 11,90 o/oo 59,50
1 gravering 5,00
--------
372,70
- 10 % 37,27
--------
335,43
Porto 1,20 4,80
--------
M 340,23
===========
Beløbet er med blyant hastigt til kurs 90 omregnet til kr. 306,21.
Den 28. juli 1913 kvitterer L. Chr. Lauer for beløbets modtagelse. Det fremgår, at der er betalt kr. 303,66, hvilket svarer til kurs 89¼.
I mellemtiden var mønterne sendt afsted med M/S Kap York med kaptajn P. M. Pedersen, der forsøgte at besejle Thule, men da motoren var i uorden, blev besejling opgivet. Godset blev oplosset i Tassiussak. Mønterne, som ikke bar prægningsåret 1913, men året for stationens grundlæggelse, 1910, nåede således først frem i 1914.
En kapitalisering af fakturaen giver følgende tal:
2.000 à 500 kr. 10.000,00
2.000 à 100 kr. 2.000,00
5.000 à 25 kr. 1.250,00
5.000 à 5 kr. 250,00
----------------
kr. 13.500,00
================
I 1932 fik Kap York Handelsstation Thule suppleret sin pengebeholdning med nye mønter lydende 10 kroner og 5 kroner. De prægedes hos H. Th. Neergaard Gravør- & Stempelfabrik, Pilestræde 52A, København K. Johan Chr. Holm meddelte i 1944, at der blev præget 500 stykker af hver. Det giver tilsammen 7.500 kroner. Den 1. august 1932 modtog man i Thule nye mønter opsendt fra Danmark til et samlet pålydende kr. 7.000,00. Man har åbenbart beholdt et antal stykker i København. Til Thule kan være sendt 467 stykker 10 kroner og 466 stykker 5 kroner.
1937 overgik Kap York Stationen Thule til de danske stat, hvorefter Thulemønterne blev inddraget. Eftersom området før 1937 statsretsligt var ingenmandsland og den højeste myndighed var Knud Rasmussen, bør prægningerne for Thule rettest betegnes mønter.
I årene der fulgte blev Kap York-stationens interesser varetaget af landsretssagfører Rudolf Sand, Rømersgade 3, København K. Modsat Peter Freuchen, som lod det udmøntede beløb fordoble, halverede Rudolf Sand beløbet i mere end en forstand. Overfor Johan Chr. Holm meddelte han i 1944, at der i 1913 kun blev udmøntet for nominelt 7.000 kroner.
På Rudolf Sands sagførerkontor opbevaredes restbeholdningen af ikke bare mønter, hvoriblandt var enkelte fejlprægede stykker, hvor hullet manglede, men også frimærker. Interesserede kunne indtil slutningen af 1960'erne henvende sig på hans kontor og købe mønter og frimærker til halvt pålydende. Frimærkesamlere kunne endvidere efter ønske få frimærkerne afstemplet. Eftersom to generationer, far og søn, begge landsretssagførere på samme adresse, bar navnet Rudolf Sand, volder det problemer med, hvem af dem, der skal tilskrives hvad. Senior fødtes 1879, junior 1922.
5 kroner
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 500 | 1910 | ydre perlering
Aluminium, 30½ mm, centerhul 5 mm
1 krone
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 100 | 1910 | ydre perlering
Aluminium, 25½ mm, centerhul 5 mm
25 øre
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 25 | 1910 | ydre perlering
Aluminium, 20½ mm, centerhul 5 mm
5 øre
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 5 | 1910 | ydre perlering
Aluminium, 18 mm, centerhul 5 mm
10 kroner
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 10 KRONER | 1932 | ydre perlering
Aluminium, 34,7 mm, centerhul 5 mm
5 kroner
Forside præget: THULE | KAP YORK | ydre perlering
Bagside præget: 5 KRONER | 1932 | ydre perlering
Aluminium, 30½ mm, centerhul 5 mm
Da mønter første gang nåede grønlænderne, vidste de ikke hvad de skulle kalde dem. De runde blanke skiver mindede dem mest om fuldmånen. Derfor hedder måne og mønt det samme på grønlandsk, nemlig aningâ¢.
(Illustrationer:)
Mønter fra Kap York Handelsstation Thule
Adressejeton af nysølv for gravør H. Th. Neergaard, fremstilleren af Thulemønterne fra 1932. Telefonnummeret på jetonet, Byen 2080x, antyder, at det er præget mellem 1909 og 1917.
(1999)