Danske mønter kontramarkeret på Sankt Martin

af Jørgen Sømod

I Danmark skete det ifølge forordninger af 15. juli 1726 og 9.juli 1727, at Frederik IV's danske toskillinger 1711-19 og norske toskillinger 1714-25 blev nedsat, således at 6 stykker fremtidig kun gjaldt 10 skilling. Mønterne cirkulerede derefter i Danmark-Norge indtil udgangen af året 1776. Da blev den inddragne beholdning af de mere end 50 år gamle mønter fragtet til Dansk Vestindien, og dér sendt i omløb, således at en mønt med pålydende 2 skilling dansk skulle gælde 2 skilling vestindisk kurant og have en værdi af 1 2/3 skilling dansk kurant.

Det drejer sig om 2 skilling præget i København med årstallene 1711, 1712, 1713, 1714, 1715, 1716, 1718 og 1719, hvoraf årgangen 1718 er særdeles sjælden. Videre 2 skilling præget i Glückstadt med årstallene 1714, 1715 og 1716 samt 2 skilling præget på Kongsberg i Norge med alle årstallene 1714 til 1725, hvor der dog for årgangen 1714 kræves, at der skal være en lille gren under løven.

Som man kunne vente, havnede nogle af mønterne i forbindelse med almindeligt handelssamkvem også på andre øer i Vestindien. Således skal nævnes St.Martin, knap et par hundrede kilometer øst for de danske øer. St.Martin var administrativt delt i to således, at den nordlige del tilhørte Frankrig, mens hollænderne ejede den sydlige del af øen.

På St. Martin havde de hollandske myndigheder på den sydlige del af øen i 1797 givet en guldsmed Joseph Da Assendam ordre på at udskille falske og forfalskede franske kobbersous fra ægte, der var almindelig circulerende mønt, og istemple de ægte et mærke visende et bundt af syv pile symboliserende de syv lande der nu tilsammen kaldes Holland. Mærkets udseende ændredes allerede 1798 til bogstaverne S^TM omgivet af en perlering. 13. februar 1798 modtog guldsmeden for sit arbejde 200 dollars og tre personer, som havde assisteret ham, fik hver 130 dollars. Tilsvarende udskillelse og stempling foretoges 1805. Foruden den beordrede kontramarkering af franske kobbersous - i Vestindien kaldet black dogs, er der med samme stempel blevet kontramarkeret enkelte sølvmønter, heriblandt dansk- norske toskillinger af netop de årgange, som efter 1776 blev sendt til Dansk Vestindien. De er nu yderst sjældne og efter en gennemgang af den mere tilgængelige litteratur og et udvalgt antal større offentlige og private møntsamlinger er der konstateret følgende stykker med istemplet S^TM:

Ole Devegge, død 1847, katalog nr. 4157, testamentarisk gave til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København en norsk 2 skilling med ulæseligt årstal.
O. Th. Thomsen, død 1879, auktion i København 1880 nr. 9873 solgt til Vilhelm Bergsøe og på dennes auktion i Amsterdam 1903 afbildet og solgt som nr. 1050 en københavnsk 2 skilling med ulæseligt årstal.
F.Pridmore afbilder 1965 i The Coins of The British Commonwealth of Nations, Part West Indies en københavnsk 2 skilling 1716. Samme mønt afbildes hos C. Scholten, De Munten van de Nederlanddsche gebiedsdeelen Overzee, Amsterdam 1951 som nr. 1420. Under nr. 1421 nævnes en tilsvarende mønt, men med kun SM. Imidlertid er et sådant stempel ikke påvist og må bero på en fejlbeskrivelse i et ældre auktionskatalog, idet bogstav T er så lille, at det er overset.
Ray Byrne, auktion i Los Angeles 1975 afbilder og sælger som nr. 1063 en 2 skilling fra Glückstadt med ulæseligt årstal.
Holger Hede, auktion III, København 1994, hvor der med proveniensangivelse P.Hauberg (død 1929) som nr. 462 afbildes og sælges en københavnsk 2 skilling 1715.
F. C. Krohn, medaillør og møntsamler i København, død 1883 lavede en tegning med bemærkningen: Danmark, Frederik IIII, 2 skilling 1713 og kontramærke STM, Fonrobert 7729. Fonrobert (samling solgt i Berlin 1878) 7729 er en ulæselig mønt 19½ mm, 1,65 gram. Det er måske den danske 2 skilling fra hvilken Krohn lavede sin tegning.

Tilbage til Dansk Mønts forside