Chr. Hansens regnebog

af Jørgen Sømod

Det er en kendt sag, at man i nutidens skoler glemmer at undervise eleverne i mange nyttige discipliner og at selv lærebøgerne undlader at bringe megen nyttig lærdom. Det kan der rådes bod på ved at studere for eksempel regnebøger af ældre årgange.

Vi tager en prøve fra Chr. Hansens Tavleregningsopgaver III, som udkom december 1873. På omslaget oplyses: Indtil slutningen af 1874 er Prisen 2 Mk. Fra Begyndelsen af 1875 er Prisen 70 Øre. Det drejer sig om 9de udgave, der er omarbejdet efter den ny møntberegning. Under afsnittet "Metal-Regning" findes følgende nyttige oplysninger:

Da de ædle Metaller, Guld og Sølv, ere mindre haarde end flere andre Metaller, tilsættes ved Forarbejdelsen en Del af et haardere Metal, sædvanlig Kobber, for at Metallet skal være mindre modtageligt for at slides ved Brugen. Denne Blanding kaldes Legering, og det dertil anvendte Kobber anses som værdiløst. - Som Guld- og Sølvvægt i Danmark er i 1873 indført det franske Gramsystem, nemlig:

1 Kilogram = 2 danske Pund = 10 Hektogrammer, 1 Hektogram = 10 Dekagrammer, 1 Dekagram = 10 Grammer, 1 Gram = 10 Decigrammer, 1 Decigram = 10 Centigrammer, 1 Centigram = 10 Milligrammer.

Finheden af Sølvet og Guldet bestemmes bekvemmest som i Frankrig i Tusindedele (Milliemes), og Betydningen af 900 er saaledes, at 900/1000 af Blandingen er fint Guld eller Sølv. Efter den ældre Probervægt regnes Guldets Finhed i Karat, idet det Fine Guld ansættes til 24 Karat; Sølvets Finhed angives i Lødighed, idet det fine sølv er 16-lødigt.

I 20 Karats Guld er altsaa 20/24 = 5/6 af Massen fint Guld. I 14-lødigt Sølv er 14/16 = 7/8 af Massen fint Sølv.

- - -

5) Møntløven af 23de Maj 1873 bestemmer:

Hvor fint er Sølvet i hvert af disse Mønter, Finheden angives i Tusindedele?

Og lad så være med at benytte lommeregner.

(2002)

 


Tilbage til Dansk Mønts forside