Der findes mange eksempler på, at visse beskæftigelser ligefrem bliver en familietradition. Således også i møntverdenen og det såvel blandt samlere, handlere, som de der frembringer mønterne.
Her skal nævnes medailløren Johannes Conradsen, hvis søn Harald Conradsen og nevø Hans Frederik Alsing begge også blev medaillører og hvor den sidste videre nåede at blive møntmester i Altona. Endnu et familiemedlem har gjort sig bemærket som fremstiller af penge, nemlig Johannes Conradsens yngre broder Rasmus Conradsen.
Hans Friderich Conrad Rasmussen 1754-1810, smed og kromand i Vester Aaby Kro ved Svendborg _________________________________|________________________________ Agnete Conradsdatter Johannes Just Conradsen Rasmus Conradsen 1782-1853 1783-1856, medaillør 1785-1837, ~ Rasmus Hansen Alsing | krigsråd, ejer 1770-1837 | af Nørlund og __________|_________ _________|______ glasværket Hans Frederik Alsing Harald Conradsen Conradsminde 1800-1871, møntmester 1817-1905, medaillør i Altona
Omtrent midtvejs mellem Aalborg og Hobro ved den sydvestligste del af Rold Skov fandtes i middelalderen en røverborg kaldet Nørlund. Og skønt det siges, at Valdemar Atterdag krævede den nedbrudt, fremkom blot en ny borg på samme sted. Efter århundreders om- og tilbygninger fremstår Nørlund Slot nu som et af de mange imponerende slotte, der findes spredt i det danske landskab.
Krigsråd Rasmus Conradsen købte i 1830 Nørlund Slot med tilhørende gods samt godserne Torstedlund og Albæk. Snart udvidede han driften med et hestestutteri, et teglværk, et kalkværk og i 1834 anlagde han glasværket "Conradsminde", som blev opkaldt efter hans far.
Det må have knebet med likviditeten hos den driftige mand, som kom i alvorligt økonomisk uføre. I 1837 var den helt gal. Som nærmest en sidste krampetrækning gjorde han forberedelser til ikke at betale kontante lønninger til sine mange ansatte, men i stedet betale dem med egne pengesedler, som så kunne anvendes som betaling hos værkets marketender eller til nød, om helt nødvendigt var, kunne indløses med rigtige penge hos værkets bestyrer.
Det er tvivlsomt, om fremgangsmåden har været ganske lovlig, idet det meget let kunne anses for at være et brud på Nationalbankens eneret til at udstede pengesedler. Det vides ikke, om Nationalbanken har fået kendskab til hans pengesedler, ligesom det heller ikke vides, om de nogensinde nåede at komme i brug, idet de bevarede eksemplarer som ubrugte blanketter er uden nummer og underskrift.
Imidlertid kan de kun have været i omløb i meget kort tid, eftersom Rasmus Conradsen døde i det selv samme år den 17. august 1837, hvorefter godserne snart blev overtaget af Den almindelige Enkekasse, der må have været en betydelig kreditor i boet.
