Christian IX

Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Christian IX

1863-1906

Tiden indtil møntreformen 1875

I Christian IX's første 12 regeringsår ses mange forskellige tegn. Kelnertegn bliver mere udbredte, men mange af dem lader sig ikke længere identificere. Videre ses dividendetegn fra brugsforeninger, tegn fra barberer og de første sporvognspoletter fremkommer.

THALIA & OLYMPEN

Etablissementerne Thalia og Olympen lod sent i året 1864 i fællesskab fremstille en polet, som publikum som led i en rabatordning kunne købe og anvende til øl.

Thalia var en varieté i det længst nedrevne Østergade 32 på hjørnet af Christenbernikovstræde. Bygningen var opført 1857 på „Vildmanden“s grund. Der var dels indgang fra Østergade, dels fra en port i Christenbernikovstræde. Det var tre sale, som senere blev slået sammen og som lå over gården på første sal. Tidligere var foretagenet kaldt Apollo Salen, men 1. oktober 1864 åbnedes under navnet Thalia. Man startede med et fransk sangerselskab fra Normandiet; senere klarede man sig udelukkende med danske kræfter. Blandt publikum sås mange søfolk.

Olympen var indehaveren G. Struchs nye navn for ølhallen på Vesterbrogade 29, der siden fik navnet Concert du Boulevard.

Den franske teksts oversættelse lyder: Musikaften - Sangercafé (Sangerindeknejpe) ligesom på de elysæiske marker i Paris.

Der er nævnt et eksemplar af poletten i hvidt metal. I lighed med et tilsvarende eksemplar fra Vesterbroes Bryggeri nr. 29, må det antages at det drejer sig om et forsølvet eller forniklet eksemplar.

2850 8 skilling

Messing, 22½ mm

LADEGAARDEN

Ved lov af 4. marts 1857 overgik fattigvæsenet i København og dermed Ladegaarden fra den 1. januar 1858 at regne fra at være en statsinstitution til at høre under Københavns kommune.

Omkring 1870-71 gennemførtes et antal reformer på Ladegaarden. Fra tiden derefter antages den saakaldte ladegaardspecie at stamme. Den blev som dens forgængere udleveret ved overarbejde. I modsætning til tidligere blev poletten for Ladegaarden nu rigtig præget. Dens størrelse og tykkelse svarede til en enesteskilling, senere til en toøre og flere lokale småhandlende accepterede den til denne værdi.

Ladegaardspecien er tidligere fejlagtig dateret 1856. Den er først præget omkring 1872. Den kendes således ikke hos den ellers velinformerede Josef Neumann, som må have fået sine oplysninger i 1862. Den er hos Krohn 1884 opført under Christian IX, altså efter 1863 og prægeteknisk svarer den til det i 1872 af L. Silberloh udsendte adressejeton.

Stemplerne er skåret af F. Schmahlfeld og prægningen udførtes på V. Christesens prægeanstalt.

Ved en reform, gældende fra 1. november 1893 i forbindelse med et nyt kostreglement, ophørte brugen. Ladegaarden nedlagdes 1908 og beboerne overførtes til Sundholm. Ladegaardens jorder bebyggedes. Midt i bebyggelsen finder man nu Radiohuset.

2852 1 skilling, senere 2 øre

Forside præget: LADEGAARDEN

Bagside præget: et lodret tværstribet bånd

Kobber, 22½ mm, stempelstilling 0º

2853 1 skilling, senere 2 øre

Forside præget: LADEGAARDEN

Bagside præget: et lodret tværstribet bånd

Kobber, 22½ mm, stempelstilling 180º

Barberer

EDUARD HENSÉ

Frisør Charles Eduard Hensé, som fødtes 26. april 1848 i København, overtog den af faderen, frisør & parfumeur C. W. Hensé før 1849 grundlagte barbersalon, Gothersgade 16. Allerede i faderens tid ejedes ejendommen. 1883 havde han 3.600 kroner i skattepligtig indtægt, hvilket betyder, at han må have haft flere svende i arbejde. 1887 er hans indtægt faldet til 1400 kroner. På dette tidspunkt er han så antagelig alene i salonen eller har måske en enkelt svend gående. 1896 betegnes han som forhenværende frisør og han afgår ved døden 5. april 1903. Der er nu kommet en ny frisør på adressen, men ejendommen ejes i en årrække stadig af familien Hensé.

Eftersom herrer med respekt for sig selv daglig lod sig barbere, fik Ed. Hensé fremstillet særlige poletter, der antagelig i form af en rabatordning solgtes til kunderne, der så kunne betale barbersvenden med denne polet. Ifølge Bergsøe er den fremstillet i Berlin 1872. Efter udseendet at dømme, er den præget hos Richard Bellair & Co., Hoflieferant Ihrer Majestät der Kaiserin-Königin und Sr.K.K.Hoheit des Kronprinzen, Broncewaarenfabrik, Fabrik von Metalknöpfe, Galvanoplastisches Institut, Berlin, Friedrichstraße 182, Inhaber Richard Bellair. En forsølvet udgave af poletten har måske været anvendt ved særlige opgaver.

Den normale pris for en barbering var 4 skilling, dog var der ganske enkelte barberstuer, hvor prisen var 6 skilling. I 1871 blev den normale pris hævet til 5 skilling. Denne pris forsøgtes uden fuldstændigt held gennemført for samtlige barberstuer ved et cirkulære fra barberlauget. Ved møntforandringen 1. januar 1875 ændredes prisen til 10 øre. Søndagsbetaling kendes først fra 1892.

2854 1 Barbering

Forside præget: ED. HENSÉ | FRISEUR | & PARFUMEUR | KJØBENHAVN | GOTHERSGADE No 16

Bagside blank

Messing, 27½ mm

2855 1 Barbering

Forside præget: ED. HENSÉ | FRISEUR | & PARFUMEUR | KJØBENHAVN | GOTHERSGADE No 16

Bagside blank

Forsølvet messing, 27½ mm

C. M. SVANBERG

Carl Magnus Svanbergs far og farfar hed begge også Carl Magnus Svanberg. Farfar var indvandret fra Stockholm og havde nedsat sig som kandestøber. Faderen var i lære hos farfar og blev således også kandestøber. 1850-54 var faderen oldermand for kandestøberlauget. Han døde 1872.

Den yngste Carl Magnus Svanberg valgte at blive barber. Han vart født 14. september 1845, erhvervede borgerskab 15. september 1870, dagen efter sin 25 års fødselsdag og døde 31. oktober 1909. Han havde sin salon på adressen Fælledvej 4, København N og havde omkring 1883 en årsindtægt på 1000 kroner.

Antagelig hos faderen, det vil sige før 1872, fik han støbt barberpoletter. Et eksemplar er ved vægtfyldeanalyse befundet at bestå af en legering indeholdende 3 dele tin og 1 del bly, hvilken legering blandt kandestøbere kaldes manggods og er den dårligste og billigste tinlegering, det lovmæssigt var tilladt at anvende.

2856 1 Barbering

Forside med ophøjet skrift: C M SVANBERG | BARBEER

Bagside blank

Manggods, 24 mm

L. WIEGANDT

Barber Jens Leopold Wiegandt var født 27. juni 1842 og etablerede sig 8. december 1868 på adressen Nørrebrogade 12. 1887 havde han 4000 kroner i skattepligtig indtægt, hvilket antyder, at han må have haft flere svende i arbejde. Han køber ejendommen, bliver oldermand for barberlauget og opnår at blive ridder af Dannebrog 27. februar 1906. Han dør 30. januar 1917. Mange år efter ejes ejendommen stadig af hans arvinger.

Antagelig i forbindelse med en rabatordning lader han fremstille barberpoletter. Ifølge Bergsøe er de præget i Berlin 1872, efter udseendet af dømme hos R. Bellair & Co. Se videre under Eduard Hensé.

2857 1 Barbering

Forside præget: L.WIEGANDT | { | BARBEER | & | FRISEUR | { |

¬ KIØBENHAVN ¬

Bagside blank

Messing, 27½ mm

Brugsforeninger

ØSTERBROES HUSHOLDNINGSFORENING

Efter chocket med koleraepedemien i 1853, der især huserede i det indeklemte København, opførtes straks efter på Østerbro ved nuværende Østerbrogade 57, for Lægeforeningens midler, et antal arbejderboliger, Lægeforeningens Boliger, populært kaldet Brumleby, fordi græssende køer brumlede lige op ad vinduerne.

Her stiftedes, med forbillede i den af pastor H. C. Sonne i Thisted 1866 grundlagte forbrugsforening, 8. februar 1868 Københavns første brugsforening, Østerbroes Husholdningsforening, der bestod indtil 1991 som selvstændig forening og i årenes løb var en torn i øjet på den øvrige brugsforeningsbevægelse.

Udsalget startede 1. marts 1868. I årene derefter udvidedes med flere forretninger, hørkram, spækhøker og ismejeri. Endvidere indrettedes bibliotek for medlemmerne samt sygekasse. Endelig ydede foreningen i en årrække konfirmations- og begravelseshjælp. De benyttede tegn fremstilledes af samme, som siden gjorde tegn for Idestrup Forbrugsforening og Frelsens Hær.

_______________________________________________________________________________________________________

ARBEIDEREN.

Et Maanedsblad for Selvhjælp og Samarbeide.

__________________________________________________________________________________________________________

Nr. 4. April 1868. 1. Aargang.

__________________________________________________________________________________________________________

Beretninger, Correspondencer etc.

____

Østerbroes Husholdningsforening i Kjøbenhavn. Siden vor sidste Meddelelse til Dem ere vi stadig skredne frem. Medlemsantallet er nu 44. Vi besluttede ved en Generalforsamling at aabne et Udsalg, og har strax lagt Haand paa Værket. Vore Artikler indskrænke sig foreløbig til Smør, Rugbrød, Sigtebrød, Hvedebrød, Ost, Fedt, Gryn, Meel, Øl, Mælk, Fløde, Sennop og Svovlstikker. Omsætningen har i et Tidsrum af omtrent 3 Uger været noget over 230 Rd. Til Flyttedagen haabe vi at komme i et større Locale, og vil det Hele ordne sig bedre. - Vi have indført Mærkesystemet, det vil sige, vi give Kjøberne Mærker liig det Beløb, for Hvilket de have kjøbt; ved Qvartalets Slutning indleveres Mærkerne mod Qvittering, og fordeles da Udbyttet efter disses Totalbeløb.

_____________________________________________________________________

Nr. 7. Juli 1868. 1. Aargang.

_____________________________________________________________________

Mærkesystemet ved Huusholdningsforeninger.

_____

Der er blevet rettet flere Forespørgsler til os om Mærkesystemet, hvad det egentlig var, idet man ikke ret vidste, hvortil disse Mærker bleve benyttede. Vi skulle her give en Forklaring over dette System.

De fleste Husholdningsforeninger have, idet de optoge Thisted Foreningens Vedtægter, tillige optaget dens Maade at kontrollere paa, ved at ethvert Medlem har en Kontrabog, hvori opskrives, for hvilket Beløb han har kjøbt i Udsalgsstedet. Dette lader sig gjøre ved en mindre Forening, men ved en større vilde det vanskeliggjøre Handelen altfor meget. Man har derfor i England indført Mærkesystemet, det vil sige: Kontrollen føres ved Mærker, istedetfor at indskrives i Kontrabogen. Man lader forarbebejde enten Blik- eller Papmærker, der repræsentere forskjellige Værdier, t. Ex. 1 Sk., 4 Sk., 1 Mk., 1 Rd. Bestyrelsen tager Mærkerne i sin Varetægt og giver Udsælgeren et vist Beløb ad Gangen. Han (Udsælgeren) har at give Kjøberen Mærker for det Beløb, for hvilket denne kjøber, altsaa modtager Kjøberen sin Kvittering eller Bevis for at have kjøbt, t.Ex. 24 Sk., i Mærker, istedetfor som tidligere at lade det indskrive i sin kontrabog. Mærkerne ere gjennemstukne i det ene hjørne, for at Husmoderen kan trække dem paa en Snor, indtil Opgjørelsen kommer. For at man ikke strax skal være nødt til at lade forfærdige en uhyre Masse Mærker, bestemmer man, at Mærkerne af Værdier 1 Sk., 4 Sk. og 1 Mk. kunne ombyttes hver 14de Dag med Rdls. Mærker, hvilket letter den endelige Opgjørelse betydelig.

Hver Uge eller Aften, ligesom Forretningens Størrelse er optælles Mærkerne i Udsælgerens Værge. Hvad der mangler, er altsaa givet til Kjøberne, og da disse kun kjøbe kontant, maa den kontante Beholdning nøjagtig stemme med de manglende Mærker. Naar opgjørelsen af Regnskabet skal sluttes, indkaldes alle Mærkerne paa en bestemt Dag; de modtages af Bestyrelsen eller Folk paa dens Vegne, og der gives Kvittering for Beløbet. En Liste føres af Regnskabsføreren over disse Kvitteringer, og deres Totalbeløb viser den Sum, der skal deltage i Fordelingen af det mulige Udbytte.

Saavidt vi vide, er Østerbros Husholdningsforening den første her i Landet, der har indført Mærkesystemet, og den er deri bleven efterfulgt af den i Valby. Mærkerne faaes smukke og billige hos Hr. Litograf F. V. Solem, Integade Nr.2, Hjørnet af Østergade, saa billige endogsaa, at de ere beregnede paa en meget stor Afsætning for at kunne betale sig.

Beretninger, Correspondencer etc.

Østerbros Husholdningsforening. Mandagen den 8de d.M. havde vi vort første Fjerdingaars Generalforsamling, hvor det første Regnskab skulle fremlægges. Der var stor Forventning hos Alle. Denne blev heller ikke skuffet, idet Bestyrelsen efter nedenstaaende Regnskab fremlagte Forsamlingen til Godkjendelse, at der for hver Rigsdaler, for hvilken der var indleveret Mærker, maatte tilskrives Medlemmernes tilgodehavende 3 Skilling. Forsamlingen godkjendte denne Indstilling og vedtog en Tak til Bestyrelsen for den Udholdenhed og Dygtighed, hvormed den havde varetaget Foreningens Tarv. Naar vi see hen til, at Foreningen egentlig kun har handlet omtrent fem Uger, kunde vi ikke andet end vente det Bedste af Fremtiden. Det glæder os at see, at de kvindelige Medlemmer vare mødte temmelig talrige, hvorfor der ogsaa af Forsamlingen blev ydet dem en Tak for deres Nærværelse, idet man tilfulde erkjendte, at skal Foreningen trives, vil det kun kunne skee ved Tilslutning fra Kvindernes Side.

2860 16 skilling

Forside præget: ÖSTERBROES | 18 16 SK 68 | HUSHLD-FORNG

Bagside blank, delvis præget som bracteat

Messing, 23½ mm

2861 4 skilling

Forside præget: ÖSTERBROES | 18 4 SK 68 | HUSHLD-FORNG

Bagside blank, delvis præget som bracteat

Messing, 20 mm

2862 1 skilling

Forside præget: ÖSTERBROES | 18 1SK 68 | HUSHLD-FORNG

Bagside blank, delvis præget som bracteat

Messing, 23½ mm

ADELERSBORG FORBRUGSFORENING

Odsherred

På initiativ af Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen Adeler, baroniet Adelersborg, Dragsholm slot, Odsherred, Holbæk amt stiftedes 26. september 1868 Adelersborg Forbrugsforening som 7. november samme år lod åbne et udsalg i Vindekilde. Baron Zytphen Adeler var formand for forbrugsforeningen, mens godsinspektør W. Kramer var viceformand. På et bestyrelsesmøde 16. november 1868 blev det besluttet at modtage korn som betaling for brød. „Paa Grund af Forholdene her paa Egnen vedtoges det enstemmigt at Foreningen skulde aabne en saadan Handel paa samme Maade som andre Brødudsælgere, og med Hensyn til Uddelingen af Mærker ved denne Handel blev det bestemt, at Mærker kun skulde gives for det Pengebeløb, som de kjøbte Brød andrage til, hvorimod Mærker ikke skulde gives for Byttepengene.“

6. december 1868 noteredes medlemstallet til 89. „Foreningen har til Dato omsat Varer for omtr. 90 Rdl., og c. 500 Pengemærker har været i Cirkulation. Kjøberne anmodes om saa ofte som muligt at lade sine Mærker af mindre Værdier ombytte med Mærker af større Værdier.“

9. maj 1869 blev det besluttet, at brødbytning skulle foretages efter Vægt. [Ifølge kongelig forordning af 8. januar 1802 § 14 vejer et helt, et halvt og et kvart rugbrød henholdsvis 8, 4 og 2 pund.]

14. april 1872 noteredes det, at brød leveredes fra bager P. Nielsen i Hønsinge. Der anvendes ordet „Byttepenge“.

13. oktober 1872: „Det meddeltes, at de gule Mærker var uden Gyldighed med Hensyn til kommende Dividender. - Nye Mærker af anden Form er bestilt og vil blive sat i Cirkulation saasnart de erholdes.“

12. januar 1873 besluttedes det at få brød leveret fra bager Jens Nielsen i Særslev. Der anvendes ordet „Byttepenge“. 10. oktober indstilledes virksomheden og forbrugs-foreningen nedlagdes.

Eftersom anvendte dividendemærker omtales omtales som gule, antages de som værende af messing. Ingen dividendemærker fra Adelersborg Forbrugsforening kan påvises i nutiden. Derimod kendes i to eksemplarer et zinktegn mærker AFF gældende for 8 pund, svarende til et helt rugbrød. Det ene eksemplar fandtes som uidentificeret tegn i Axel Ernsts samling og indgik 1964 i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Det andet blev 1990 uden forklaring fundet hos en københavnsk mønthandler.

Arkivundersøgelser vedrørende denne polet er meddelt på basis af oplysninger fra Erling Vester Jacobsen.

2865 8 pund rugbrød

Forside indslået: AFF | 8 u

Bagside blank

Zink, 26 mm, RRR (MK, P)

COPENHAGEN RAILWAY COMPANY LTD.

Det Kjøbenhavnske Jernbaneselskab

Efter flere forgæves ansøgninger, opnåede løjtnant C. F. Garde endelig 11. marts 1862 koncession til anlæggelse af sporveje i København. C. F. Tietgen skaffede forbindelse til engelske kapitalinvestorer, hvorefter Copenhagen Railway Company Ltd. stiftedes og anlægsarbejderne påbegyndtes.

22. oktober 1863 åbnedes for drift på en hestedreven sporvognslinie fra Frederiksberg Runddel til Vesterbro, omtrent hvor nu Trommesalen er og hvor biletter kunne købes hos urtekræmmer Bang, Vesterbrogade 37.

15. november 1863 døde kong Frederik VII og 25. december (juledag) 1863 videreførtes linien fra Vesterbro til Sct. Annæ Plads. I denne anledning annonceres med abonnementsbiletter, hvorved der kan opnås rabat. Taksten er 4 skilling for hvert af sporvejens to afsnit og 8 skilling såfremt takstgrænsen ved Vesterbro passeres.

2. september 1865 videreførtes linien fra Sct. Annæ Plads til Lille Vibenshus. Ved fornyet kapitalbehov i 1866 bragtes foretagenet ved C. F. Tietgens hjælp på danske hænder og Kjøbenhavns Sporvei-Selskab stiftedes. 29. juni 1868 videreførtes linien fra Lille Vibenshus til Slukefter.

Ved sporvejen anvendtes et antal tegn lydende 4 og 8 skilling og som tidligere er dateret 1863, hvilken påstand synes urimelig. Den meget citerede bog Københavns Sporveje, 1936 meddeler således: De første Kontrolmærker, som Passagererne ved Betaling modtog af Konduktøren og ved Udstigningen skulle aflevere til Kusken, var smaa - aflange eller runde - Messingtegn (Fig. 12) lydende henholdsvis 4 Sk. og 8 Sk. De viste sig dog snart upraktiske og afløstes af de mere praktiske Papirbiletter i Cylindre (Fig. 13).

Billedteksten til fig. 12 lyder: Første Kontroltegn for Sporvognskørsel (1863). Der vises 4 skilling jernblik, 4 skilling messing helt skillingstegn nr. 1, 4 skilling messing sammensat skillingstegn uden nummer, 8 skilling messing helt skillingstegn nr. 7, 8 skilling jernblik og 8 skilling messing sammensat skillingstegn nr. 10. Billedteksten til fig. 13 lyder: De ældste Rullebiletter fra 1860erne. Der vises cylinder hvori biletter fra Kjøbenhavns Sporvei lydende 4 og 8 skilling.

Det beskrevne kontrolsystem virker i forklaringen ikke korrekt, da det må forventes, at det så foruden de mange problemer under kørslen med bortkomne tegn også havde afstedkommet, at disse siden burde være fremkommet til glæde for samlere.

Kun en eneste gang er et sporvognstegn af de ældste serier antruffet udenfor en begrænset klike af samlere. Noget kan tyde på, at sagfører Ole Andersen på et tidspunkt har erhvervet og fordelt alle tegnene til de dengang kendte samlere. Så sent som i 1965 fandtes i samlingen en snes [hvilket i nutidens forstand er en omtrentlig angivelse] jernblikmærker ligelig fordelt på 4 og 8 skillinger. Det ovenfor nævnte løst antrufne tegn, 4 skilling nr. 6 af messing er makuleret med fire sømslag og kan måske være et eksemplar, som har været påsat den kasse tegnene oprindelig opbevaredes i..

Ældst er tegnene af jernblik. Deres henførsel til sporvejen er indiskutabel; men hvis de overhovedet har været i brug, har det været i ganske kort tid. Bortset fra angreb som følge af mindre heldig opbevaring, synes de prægefriske. Dernæst følger messingtegnene, som alle bærer præge af flittig brug. Beholdningen synes suppleret med eksemplarer, der adskiller sig ved, at der ikke er indslået skillingstegnet ß, men en kombination af / og 3. Endvidere er supplementstegnene for 4 skilling ikke med afrundede, men med afskårne hjørner.

Messingtegnene findes, som de senere skiftetegnmærket VIBH., nummereret 1-15 og uden nummer. Nummersystemet har været et kontrolsystem svarende til senere anvendte nummerkoder i forbindelse med annullation af rabatkort. Ligheden med de senere VIBH.-tegn, lader antage en tilsvarende brug som skiftetegn, der således anvendtes som betaling ved takstgrænser. Dertil kræves i så fald to grænser at passere, hvilket først lader sig gøre ved liniens forlængelse i 1865, hvilket år tegnene derfor bør dateres.

Dertil bør bemærkes, at der ses ingen forskelle i brugen og i antallet mellem 4 og 8 skillinger. En detaille, som yderligere bekræfter, at tegnene ikke er fra 1863, hvor der i de første to måneder kun kørtes til en takst.

De i bogen Københavns Sporveje, 1936 afbildede tegn er gengivet i reduceret størrelse uden at dette er meddelt og uagtet afbildning af 4 og 8 skilling i jernblik, er alle angivet at være af messing. De var i 1917 erhvervet af kontorchef ved Københavns Sporveje G. Becker, som meget vel kan have købt dem af en mønthandler, der så må have fået dem fra J. W. Mørchs samling. De indgik sammen med et antal tegn fra Vibenshus i en større samling sporvognsbiletter, som 1967 befandt sig i Københavns Sporvejes direktionslokaler. Samlingen, som nu befinder sig i HT's museum, har på et tidspunkt været mindre vel bevogtet, hvorfor alle de gamle metaltegn er forsvundet.

En samler har for at udfylde sin samling efter afbildningerne i bogen Københavns Sporveje 1936 selv fremstillet et eksemplar af hver. Alle i reduceret størrelse og alle i messing. Eksemplarerne havnede i 1948 hos frimærke- og mønthandler Peter Falkenberg, Niels Ebbesens Vej 22, som solgte stykkerne til sporvognsfunktionær Rudolf Christiansen, der senere forærede dem til Sporvejshistorisk Selskab.

2870 8 skilling

Forside indslået: 8

Bagside blank

Fortinnet jernblik, 33 mm

2871 4 skilling

Forside indslået: 4

Bagside blank

Fortinnet jernblik, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 41 mm

2872 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I

Bagside blank

Messing, 33 mm

2873 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 2

Bagside blank

Messing, 33 mm

2874 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 3

Bagside blank

Messing, 33 mm

2875 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 4

Bagside blank

Messing, 33 mm

2876 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 5

Bagside blank

Messing, 33 mm

2877 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 6

Bagside blank

Messing, 33 mm

2878 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 7

Bagside blank

Messing, 33 mm

2879 8 skilling

Forside indslået: 8 ß |7 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2880 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 8 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2881 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | 9 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm, ABR 599, 637

2882 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I0 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2883 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | II (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2884 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I2

Bagside blank

Messing, 33 mm

2885 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I2 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2886 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I3

Bagside blank

Messing, 33 mm

2887 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I4

Bagside blank

Messing, 33 mm

2888 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | I5

Bagside blank

Messing, 33 mm

2889 8 skilling

Forside indslået: 8 ß

Bagside blank

Messing, 33 mm

2890 8 skilling

Forside indslået: 8 ß (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, 31 mm

2891 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2892 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 2

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2893 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 3

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2894 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 4

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2895 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 5

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2896 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 6

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2897 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 7

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2898 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 7 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, rektangulær med afskårne hjørner 29 x 42 mm

2899 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 8 (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, rektangulær med afskårne hjørner 29 x 42 mm

2900 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | 9

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2901 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I0

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2902 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | II

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2903 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I2

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2904 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I3

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2905 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I4

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2906 4 skilling

Forside indslået: 4 ß | I5

Bagside blank

Messing, rektangulær med afrundede hjørner 28 x 39 mm

2907 4 skilling

Forside indslået: 4 ß (skillingstegnet er sammensat af | og 3)

Bagside blank

Messing, rektangulær med afskårne hjørner 29 x 42 mm

KLAMPENBORG BADEANSTALT

CARL GINDERUP

Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt, i daglig tale kaldet Anstalten åbnede 15. juni 1845. Der tilbødes mange interessante lægekontrollerede behandlinger, men det primære var dog det rekreative med restauration, koncertsal og forlystelser. Juli 1863 åbnedes jernbanen fra Købenmhavn til Klampenborg, hvilket gav fornyet interesse for etablissementet og der rejstes kapital til opførelse af et hotel med tilhørende restaurationsbygning. Carl Ginderup, som igennem flere år havde været lejer af et konditori og restauranten ved koncertsalen, forpagtede hele etablissementet fra 1. november 1866. Han drev det indtil 1 november 1887, hvor han afløstes af løjtnant C. Hohlenberg. Klampenborg Badeanstalt søgtes af især tyskere, men også mange møder og fester har været afholdt dér.

Blandt forlystelserne var også roulettespil. Hovedgevinsten var en stor sølvmedaille, som af Vilhelm Bergsøe dateres 1870. Han angiver den havde værdi 10 kroner, hvilket bør antages at være omregnet fra gammel regning, 5 rigsdaler. Da gevinsten ikke måtte bestå af kontante penge, kunne vinderen henvende sig hos prægeren, sølvvarefabrikant V. Christesen, Østergade 8 og efter aftale sælge eller snarere få omvekslet medaillen. Den smukke medaille var skåret af F. Schmahlfeld. Eksemplaret i Den kongelige Mønt-og Medaillesamling vejer cirka 80 gram; det er antagelig en pied-fort, hvilket vil sige et eksemplar præget på tykkere blanket end foreskrevet for derved at opnå en smukkere afprægning.

De mindre gevinster bestod af spillemønter med Carl Ginderups navn. Stemplerne hertil blev ligeledes skåret af F. Schmahlfeld og ligeledes præget hos V. Christesen. I Krohns katalog dateres de til 1868.

I Vilhelm Bergsøes samling findes et antal Carl Ginderup-tegn i skillingsværdier, som kun er 23 mm og hvor bagsidestemplet er det samme tværrillede bånd, som anvendtes til den såkaldte ladegaardspecie. Det er som følger: 48, 24, 16, 8, 4, 2 og 1 skilling. De må alle anses for at være fantasi- eller nypræg af ikke eksisterende spillemønter. Bergsøe angiver, at det drejer sig om et komplet sæt, hvilket ihvertfald er forkert, således mangler på stor blanket værdierne 48, 16 og 8 skilling. Som nævnt skete udprægningen på V.Christesens prægeanstalt, hvor netop Bergsøe havde sin jævnlige gang.

2910 5 rigsdaler

Forside præget: prospekt af Klampenborg Badeanstalt visende bygninger, træer og flagstang; neden til venstre signeret: SCHMAHLFELD - nederst i afsnitsfeltet: CONCERTSALEN | V.CHRISTESEN | ØSTERGADE 8

Bagside præget: to forneden sammenbundne laurbærgrene | i midten: KLAMPENBORG | BADEANSTALT

Sølv, 38 mm, 51 gram, R

2911 1 rigsdaler

Forside præget: CARL | GINDERUP | sekstakket stjerne omgivet af forsiringer Bagside præget: et heraldisk blåt skjold hvorover forsiringer og forneden krydslagte laurbærgrene

Bagside indslået på skjoldet: 96

Forsølvet kobber, 27 mm, R

2912 48 skilling

Forside præget: CARL | GINDERUP | sekstakket stjerne omgivet af forsiringer

Bagside præget: et heraldisk blåt skjold hvorover forsiringer og forneden krydslagte laurbærgrene

Bagside indslået på skjoldet: 48

Kobber, 27 mm, RRR (MK, OA)

2913 16 skilling

Forside præget: CARL | GINDERUP | sekstakket stjerne omgivet af forsiringer

Bagside præget: et heraldisk blåt skjold hvorover forsiringer og forneden krydslagte laurbærgrene

Bagside indslået på skjoldet: 16

Kobber, 27 mm, RRR (MK, OA, P)

2914 8 skilling

Forside præget: CARL | GINDERUP | sekstakket stjerne omgivet af forsiringer

Bagside præget: et heraldisk blåt skjold hvorover forsiringer og forneden krydslagte laurbærgrene

Bagside indslået på skjoldet: 8

Kobber, 27 mm, RRR (MK, P)

CAFÉ DE L'EUROPE

Med henvisning til Café l'Europe solgtes på Vilhelm Bergsøes dubletauktion 1890 et rundt tegn gældende 1 mark til boghandler Lynge for 50 øre. På Lynges auktion i 1899 solgtes tegnet til mønthandler Kirchhoff, som kan have været kommissionær for læge Lind i Assens. Her meddeles: 1 Mark. Blik. Tegnet er ikke siden blevet påvist. Ej heller har det været muligt at påvise et tilsvarende eksemplar i Beregsøes hovedsamling.

Café de l'Europe åbnede 15. august 1874 og kronemøntregning indførtes fra 1. januar 1875.

VED STALDEN

Charlottenlund

Traktørstedet Ved Stalden i Charlottenlund anlagdes omkring 1856. Der er før 1875 anvendt tegn. Der kendes to eksemplarer af 5 rigsdaler, som begge efter møntforandringen 1. januar 1875 omdannedes til tegn for 10 kroner.

I R

Tegnene med I R fandtes oprindelig i general C. T. Jørgensens samling. Jørgensen meddelte, at de var fundet på Nørrefælled, hvor han selv i embeds medfør havde sin gang, og mente de måske vedkom en militær marketender. Hans formodning kan skyldes, at Nørrefælled især anvendtes ved militære øvelser.

2920 16 skilling

Forside indslået: I R | 16

Bagside blank

Jern, kvadratisk med afskårne hjørner 25 mm, gennemhullet mellem I og R, Unik (MK)

2921 8 skilling

Forside indslået: I R | 8

Bagside blank

Jern, kvadratisk med afskårne hjørner 25 mm, gennemhullet mellem I og R, Unik (MK)

I. L. TVEDES BRÆNDERI

Helsingør

I. L. Tvedes Brænderi grundlagdes 1842 af Jørgen Martin Hansen Tvede ved køb af G. A. Galschiøts brændevinsbrænderi, Sudergade 23 i Helsingør. Sønnen Jens Levin Tvede overtog 18. maj 1854 firmaet efter moderens død. Efter en brand i 1864 flyttedes til en nyopført ejendom med dampbrænderi, beliggende Stjernegade 25. 1877 udvidedes driften med hvidtølsbryggeri. 1885 med likørfabrik og 1887 med gærfabrik. Jens Levin Tvede der var født 1830, døde i 1891. Forinden var firmaet i 1889 indgået i et aktieselskab. Det nedlagdes 1918 i forbindelse med den af staten tilskyndede koncentrering af sprifabrikation.

Destillationsresten, kaldet bærmen anvendtes som kreaturfoder. Denne udleveredes mod poletter, som solgtes i butikken og kaldtes bærmepenge. Bærmepengene afleveredes derefter til gårdskarlen, som foretog den videre ekspedition. De forneden på bærmepengene indslagne tal 10, 20 og 30 kan tænkes at have været af betydning for gårdskarlen, der så havde indtjent et vist beløb, når han havde antallet af bærmepenge svarende til antallet

2930 2 rigsdaler

Forside indslået: ILT ILT | 12 m | 10

Bagside blank

Messing, 60 mm, GR 1

2931 1 rigsdaler

Forside indslået: ILT | 6 m | ILT | 10

Bagside blank

Messing, 48 mm, GR 2, RR

2932 3 mark

Forside indslået: ILT | 3 m | 20

Bagside blank

Messing, 45 mm, GR 3, RRR

2933 3 mark

Forside indslået: 3 m | ILT | 20

Bagside blank

Messing, 43 mm, GR 4, RRR

2934 1 mark

Forside indslået: ILT | 1 m | 30

Bagside blank

Messing, 38 mm, GR 5, RR

2935 1 mark

Forside indslået: 1 m | ILT | 30

Bagside blank

Messing, 38 mm, GR 6, RR

2936 8 skilling

Forside indslået: ILT | 8 ß | 30

Bagside blank

Messing, 34 mm, GR 7, RRR

2937 8 skilling

Forside indslået: 8 ß | ILT | 30

Bagside blank

Messing, 34 mm, GR 8, RRR

ELBÆKGAARD

Møntsamleren, mester ved Orlogsværftet H. H. Paulsen forærede 29. november 1944 til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling (GP 2195) et tegn, der angives at have været et brødtegn på Elbækgaard.

1890 fandtes en Elbækgaard i

Almind sogn, Brusk herred, Vejle amt,

Ejdrup sogn, Aars herrred, Aalborg amt,

Folby sogn, Sabro herred, Aarhus amt,

Gangsted sogn, Vor herred, Aarhus amt og

Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt.

2938 1 skilling

Forside præget med et rektangulært stempel (10 x 6 mm): I • S.

Bagside blank

Jern, rektangulær med afskårne hjørner 27 x 16 mm, Unik (MK)

ALFRED BENZON

Svane Apothek

Svane Apotheket, som i alle tilfælde eksisterede 1660, har været nævnt som grundlagt allerede 1536. 1. januar 1849 overtoges det af Alfred Nicolai Benzon, født 1823 i Stubbekøbing, som samme år, 1849, udvidede apotheket med en en gros afdeling. Apotheket var beliggende Østergade 71, København, ved nummerforandring i 1859 ændret til Østergade 18. 1863 udvidedes med en kemisk fabrik ved Kalvebod Strand og 1865 Østergades Materialhandel. 1873 fulgte Homøopatisk Apothek og 1877 Teknisk Materialhandel. 1882 oprettedes et hjælpeapothek i Thorshavn. 1884 døde Alfred Benzon, men forretningerne videreførtes og firmaet Alfred Benzon benytter endnu de oprindelige bygninger ved Kalvebod Strand, nuværende Halmtorvet.

Der er fremstillet et udleveringstegn som må være gjort efter 1865, eftersom Østergades Materialhandel er nævnt, men før 1870 hvis man skal stole på Bergsøe, der i sin Danske Medailler & Jetons daterer det til dette år, i modsat fald før 1873, idet Homøopatisk Apothek ikke er nævnt på tegnet.

Tegnene er nummererede med 973 som højst kendte nummer. Det kunne tyde på, at der er præget 1.000 stykker.

2939 Udleveringstegn

Forside præget: ydre omskrift: SVANE APOTHEK | ØSTERGADE 18 | indre omskrift: ALFRED BENZON | KIØBENHAVN | mellem to sekstakkede stjerner to bjælker hvorimellem to gange er monogram AB, hvor A's opstreg er en æskulapstav med slangen, der slynger sig op af den.

Forside indslået: i midten: løbenummer

Messing, 27 mm

Der haves ingen idé med hensyn til dette tegns oprindelse.

2940 8 skilling

Forside indslået: 8 | B

Bagside blank

Jern, kvadratisk med afskårne hjørner 31 mm, Unik (OA)

Tegnene med CR hidrører fra Eric G. Pehrssons samling. De er antagelig af københavnsk oprindelse.

2943 12 skilling

Forside indslået CR | I 2

Bagside blank

Zink, kvadratisk med afskårne hjørner 31 mm, Unik (OA)

2944 8 skilling

Forside indslået: CR | 8

Bagside blank

Messing, 32 mm, Unik (OA)

2945 4 skilling

Forside indslået: CR | 8

Bagside blank

Jern, kvadratisk med afskårne hjørner 31 mm, Unik (OA)

H H A

Der haves ingen idé med hensyn til dette tegns oprindelse.

2947 16 skilling

Forside indslået: HHA | { | 16

Bagside blank

Messing, 28 mm, Unik (OA)

Tegnene med T, som opgives at være fundne i en nedrivringsejendom, antages at være af københavnsk oprindelse.

2950 8 skilling

Forside indslået: T | 8 S

Bagside blank

Fortinnet jernblik, 38½ mm, Unik (OA)

2952 2 skilling

Forside indslået: T | 2 S

Bagside blank

Fortinnet jernblik, 38½ mm, Unik (OA)

T P

Tegnene med TP, som fandtes i Eric Pehrssons samling, antages at være af københavnsk oprindelse.

2955 48 skilling

Forside indslået: TP | 48

Bagside blank

Jernblik, 33 mm, Unik (OA)

2958 2 skilling

Forside indslået: TP | 2

Bagside blank

Jernblik, 33 mm, Unik (OA)

Uden navn eller navnebogstaver

Utvivlsomt kunne mere være medtaget i dette og tidligere afsnit af uvisse stykker, men som følge af enhver manglende viden, er der udvist forsigtighed ved katalogiseringen.

Del af en serie:

2960 1 rigsdaler

Forside indslået: 96

Bagside blank

Jern, kvadratisk med afskårne hjørner 31 mm, Unik (OA)

2964 1 skilling

Forside indslået: I

Bagside blank

Jern, rektangulær med afskårne hjørner 22 x 23 mm, Unik (OA)

Forskellige erklæret fremdraget fra københavnske nedrivningsejendomme:

2966 48 skilling

Forside indslået: 48

Bagside blank

Messing, 26 mm, Unik (OA)

2967 48 skilling

Forside indslået: 48

Bagside blank

Messing, 27 mm, Unik (OA)

Forskellige tegn:

2970 48 skilling

Forside indslået: 48

Bagside blank

Messing, 30 mm, Unik (MK fra AE)

2975 4 skilling

Forside indslået: 4

Bagside blank

Messing, 23 mm, Unik (OA)

Tyskland

WITTENBERG

Danske krigsfanger fra kampene i 1864 interneredes i en preußisk krigsfangelejr i Wittenberg.

Et bliktegn, som desværre ikke kan påvises, er indgået i Odense Museum med et tilhørende vers:

Vi også nogle Bliktegn faar,
som her for fire Skilling gjælder,
det akkurat til Smør forslaar,
og mer skal det nok ejheller.

En anden krigsfange har i et brev ifølge bogen „Under vor sidste Krig. Dagbogsoptegnelser og Breve samlede og udgivne af Karl Larsen“, Kjøbenhavn 1897, skrevet: --- Vor Lønning er daglig 1 Silbergroschen eller saa meget som 4 Skilling ...... de 4 Skilling bliver ikke udbetalte i Penge, men i Bliktegn, som paa Ladegaarden, og maa de udgives hver Dag ....

Tilbage til Dansk Mønt

Jørgen Sømod: Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875