Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Frederik VI

1808-1839

(i Norge dog kun til 1814)

Under Frederik VI udsteder den nyoprettede rigsbank tegn eller poletter, som i befolkningen skal gælde som penge. Derudover holder Københavns Fattigvæsen sit indtog med særlige tegn.

I årene omkring statsbankerotten 1813 fandt mange private i Danmark såvel som i Norge, ja endog på Færøerne det nødvendigt, som følge af almindelig skillemøntmangel at udstede egne pengesedler, kaldet biletter, lydende på småbeløb. Blandt efterfølgende beskrevne private tegn er der ikke et eneste, som med sikkerhed kan påvises at have haft samme funktion.

PEDER ANKER

Peder Ancher fødtes i Christiania 8. december 1749. Han købte Bogstad Gaard i nærheden af Christiania i 1772. Familien Ancher lod sig 1778 adle under form af en fornyelse af et påstået svensk adelskab. Ved samme lejlighed ændredes stavemåden til Anker. Peder Anker påtog sig en række offentlige tillidshverv og han forøgede stadig sine jordbesiddelser. Han udnævntes til kammerherre, ridder, kommandør og storkors af Dannebrog. Videre blev han efter den norske union med Sverige i 1814 udnævnt til statsminister. Han døde 10. februar 1824.

For år tilbage fandt, som Rolf Falck-Muus skrev det i 1939, den kendte møntsamler „Simonsen på Torvet“ en hel pose tegn på loftet på Bogstad Gaard; de viser det ankerske våben, et anker. Sådanne tegn solgtes allerede på boghandler Lynges auktion i 1899 henført til Peder Anker og som kuriosum skal nævnes et eksemplar nævnt 1890 hos Strokirk, men fejlagtig henført til Iggesunds bruk i Sverige. Tegnene er i tidens løb dateret til årene mellem 1805 og 1814, men ethvert dateringsforsøg synes mere at have gætværkets karakter. Fabrikationsmæssigt og stilmæssigt synes de dog i alle tilfælde at være fra begyndelsen af det nittende århundrede. Videre er tegnene forsynet med forskellige bogstavindslag, K, M eller V. Også her er grundløst gættet på betydningen, dels på geografiske lokaliteter, dels på forskellige varegrupper. Endelig kendes tegnene i tre forskellige størrelser, som man har gættet på skulle modsvare tre forskellige smånominaler.

Det på Bogstad Gaard gjorte fund bestod af følgende antal stykker:

Heraf findes som minimum et stykke af hver på Universitetets Myntkabinett i Oslo.

Fabrikationsmæssigt har tegnene en stor lighed med de mærkværdige tegn for 2 SK, 1½ SK og 1 SK, som ligeledes er henført til Frederik VI's tid.

2161              K, mellem

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: K

                      Bagside blank

                      Kobber, 22 mm

2162              K, lille

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: K

                      Bagside blank

                      Kobber, 18 mm

2163              M, stor

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: M

                      Bagside blank

                      Kobber, 30 mm

2164              M, mellem

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: M

                      Bagside blank

                      Kobber, 22 mm

2165              M, lille

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: M

                      Bagside blank

                      Kobber, 18 mm

2166              V, stor

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: V

                      Bagside blank

                      Kobber, 30 mm

2168              V, lille

                      Forside ipræget: et anker  | indslået: V

                      Bagside blank

                      Kobber, 18 mm

KROHNS AUKTION

Professor, medailleur ved Den kongelige Mønt F. C. Krohn efterlod sig en mindre, meget interessant møntsamling. Samlingen, der solgtes ved auktion den 11. marts 1884, indeholdt flere mønttegn.

Under Frederik VI 1808-39 solgtes til boghandler Lynge for kr.4,00:

                      634. Nogle Tegn: 2 SK. 1½ SK. I.I.S.(retrog.) 4 m. 83. DM.-197.

                                            PETI-ENHAG. Kobber. (6 Stkr.)

Boghandler Lynge var kommisionær for Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Ifølge dennes BP (Bytte-Protokol) 1093 blev pengene dertil taget af bytningskassen. Det har hidindtil været umuligt, selv efter store anstrengelser, at finde tegnene. Således kendes idag kun 2 SK og 1½ SK, men ikke i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.

Indskriften PETI-ENHAG kan være en for lille blanket med tekst: - - PETersen | kopENHAGen.
Det kan have været nødmønter fra statsbankerotten.

2 SK    1½ SK    1 SK

Tre unavngivne tegn med 2 SK, 1½ SK og 1 SK er antruffet i Sverige såvel som i Danmark. Stilmæssigt og fabrikationsmæssigt er de tydeligvis fra begyndelsen af det nittende århundrede. Blanketterne er klippet ud af en dårligt udvalset plade. Derpå er skriften indhugget med løse bogstavstempler. Fra hverken Sverige eller Danmark kendes noget tilsvarende. Derimod minder udseendet en del om de norske poletter fra Peder Anker.

I Danmark er antruffet 2 SK og 1½ SK, som fandtes på Krohns auktion i 1884, hvor de opførtes under Frederik VI. Eksemplarerne købtes af Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, hvor man imidlertid ikke kan finde dem. Et eksemplar af 2 SK blev solgt til en privatsamler på et medlemsmøde i Dansk Numismatisk Forening 7. maj 1969. Eksemplaret er senere indgået i sagfører Ole Andersens samling.

I Sverige er et eksemplar af hver værdi - uden proveniensangivelse bevaret i Sven Svenssons samling, der er deponeret i Kungliga Myntkabinettet i Stockholm. Et eksemplar fra J. Pedersen, Borås med opgivet proveniens til mønthandler D. Holmberg, Stockholm og Numismatiska Meddelanden XII p. 168 nr. 49 og dermed til Polettauktionen i Stockholm 6. november 1885 er indgået i sagfører Ole Andersens samling. Videre to i nyeste tid fremkomne eksemplarer, et eksemplar af 1½ SK og et af 1 SK. Dertil beskrivelsen hos Stiernstedt under ukendte poletter p. 262 numrene 40 og 41, hvor omtales 2 SK og 1 SK.

I Norge er kun antruffet to eksemplarer, nemlig 2 SK og 1½ SK, som 10. november 1937, auktionsliste 108 lottene 44 og 45 i Norsk Numismatisk Forening solgtes samtidig med et antal svenske poletter.

Den skæve værdi, 1½ skilling, peger hverken på Danmark, Sverige eller Norge, men kan dog ikke afvises for nogle af landenes vedkommende.

Såfremt poletterne er danske, må de antages fremstillet som nødmønter i årene umiddelbart før statsbankerotten.

2180              2 skilling

                      Forside indslået: 2 | SK

                      Bagside blank

                      Kobber, 23 mm

2181              1½ skilling

                      Forside indslået: I ½ | S    K

                      Bagside blank

                      Kobber, 23 mm

2182              1 skilling

                      Forside indslået: I | SK

                      Bagside blank

                      Kobber, 23 mm

NYBODER

Det abnorme ved tiden [1813] viste sig ogsaa i den herskende Mangel paa Skillemønt. Derfor udstedte de Smaahandlende, med hvilke Nyboder stod i Handelsforbindelse, visse Tegn i Blik eller Pap med paaskreven Værdiangivelse. Tegnene var naturligvis kun gyldige mellem Udstederen og hans Kunder, men denne Seddeludstedelse, som Loven ikke kunde give Medhold, var dog ganske Nødvendig for den lille Handel og lod Manglen paa Smaamønt blive mindre følelig . . .
Således skrev H. D. Lind i Nyboder og dets Beboere, Kbh. 1892 side 173. Ingen af de nævnte tegn kan påvises.

RIGSBANKEN

Efter pengevæsenets sammenbrud ændredes møntvæsenet 5. januar 1813 ved forordning således, at speciedaleren deltes i 2 rigsbankdaler, som igen deltes i 6 mark à 16 rigsbankskilling. Til sikker grundvold for det forandrede pengevæsen oprettede kongen, Frederik VI samme dag en bank for sine kongeriger og hertugdømmer. Den førte navn af Rigsbanken og den fik eneret på udgivelse af pengesedler. Rigsbankens sikkerhed baseredes på, at der på al fast ejendom i alle kongens lande indlagdes et første prioritets lån på 6% af værdien, der forrentedes med 6½ % p.a.

28. december1813 udsendtes en Placat, hvorved Banktegn for 12 Rigsbankskil. og 6 Rbskil. authoriseres til at gaae og gielde i Kongerigerne.

Gr. Med Hensyn til de Uleiligheder, som ere forbundne med de mindre Pengesedler, hvilke i de  seneste Tider have været satte i Omløb i Rigerne, og da Udprægning af egentlig Skillemynt, saalænge  en fast Cours ei kan tilveiebringes, er forbunden med et betydeligt Tab og desuden ikke svarer til hensigten, har Kongen authoriseret Rigsbanken til at udstæde et slags Banktegn i Kobber, der indtil videre, skal gaae og gielde som Betalingsiddel i Kongerigerne. I det Øjemeed befales følgende:

1) De Rigsbanktegn, som af Rigsbanken udstædes, lyde paa 6 og 12 Rigsbankskilling; de ere concave og randede, og indeholde paa Aversen Rigernes og Hertugdømmernes Vaaben, og paa Reversen de Ord: Rigsbanktegn for 12 (6)  Skilling og aarstallet 1813.      2) Disse Rigsbanktegn skal være gangbare i alle, saavel offentlige som private, Betalinger i begge Kongeriger, og uvægerligen modtages som Rigsbankpenge Navneværdie efter deres paalydende Sum, og som Rigsbankpenge Sølvværdie, i Forhold til den bankbestemte Cours, som til enhver  Tid finder Sted.      3) Skulde nogen understaae sig at eftergiøre forommeldte af Rigsbanken udstædte Tegn, da skal han straffes som for falsk Myntning og have forbrudt Ære, Liv og Gods.      4) Hvo som befindes, mod Opgieldd, enten at Kiøbe eller sælge disse Rigsbanktegn, vil vorde anseet med en pengemulkt af Summens 4 til 8 dobbelte Værdie efter Omstændighederne, og i tilfælde af Forbrydelsens Gientagelse med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide fra 2 Maaneder til 1 Aar. I alle Tilfælde confisqveres den Sum, hvormed  slig ulovlig Omgang har fundet Sted, Halvdelen til Fordeel for Angiveren og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen.

Beslutningen om udprægningen af disse banktegn var allerede sket 16. oktober 1813 af det kongelige Finanskollegium. Poinçons af tegnene blev afsendt 24. oktober 1813 til Mønten i Kongsberg, der foruden Mønten i København lod dem præge. Med årstallet 1814 prægedes endvidere et tegn for 16 skilling. Denne udprægning skete i København og på møntværkstedet i Altona. 1815 prægedes på Mønten i København tegn for 4 og 3 skilling. Endelig prægedes 1816 på Mønten i København tegn for 2 skilling, men med årstallet 1815.

Af de til Norge opsendte poinçons fremstilledes prægestempler. Imidlertid fandtes ingen duelig stempelskærer, hvorfor kvaliteten af stemplerne blev særdeles ringe. Tal og bogstaver blev efterhånden defekte. Den norske udgave af 12 skilling kendes især på et defekt tretal i årstallet.

Et prøveeksemplar af et tegn for 6 skilling har diameteren 22 mm mod det ordinære tegns diameter 24½ mm; prøveeksemplaret vejer 4,87 gram, altså stort set halvdelen af 12 skillingers vægt. Prøveeksemplaret har videre riflet rand i modsætning til de ordinære tegns rillede rand. Det turde være den ældste danske prægning med en sådan randdekoration. Riflingen må være sket under prægningen i presseringen og det bør da anses for givet, at netop denne pressering med samt andet værktøj medfulgte, da de anvendte møntmaskiner leveredes fra den engelske fabrikant. Prøven, som har et punkt efter 6. og  intet punkt efter -TEGN må være præget i København, hvor også stemplerne var skåret. Det antyder samtidig, at rigsbanktegn for 6. skilling af ordinær prægning med et punkt efter 6. og  intet punkt efter -TEGN i alle tilfælde tilhører de tidligste prægninger og da poinçons opsendtes til Norge så tidligt som 24. oktober 1813, kunne det understøtte den gamle antagelse, at den sjældne variant med et punkt efter 6. og  intet punkt efter -TEGN ene og alene er præget på Kongsberg i Norge. Dog kan eksemplaret i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling mærket MK40 vejende 6,27 gram anses for en prøve gjort i København før værktøjernes afsendelse. Den kongelige Mønt- og Medaillesamling ejer tillige et eksemplar af den formodede norske udgave mærket MK40a, således senere indgået og vejende blot 4,26 gram.

En betænkelig omstændighed var det, at udprægningen i Norge fortsatte efter Norges adskillelse fra Danmark. En kendsgerning, som blev fortiet og som bevirkede, at man troede falske tegn for 12 skilling i omløb, hvorfor tegn for 12 skilling allerede i 1818 blev inddraget og ugyldiggjort. Englænderne fik skylden for det påståede falskneri. De rette omstændigheder opklaredes først i 1927(!) af O. Chr. Bjørnstad. Hvis det norske tegn for 6 skilling vitterlig vejer mindre end det tilsvarende danske og dermed er tilsvarende tyndere, forklarer det også det ringe udprægningstal, idet det ved prægning på en tyndere blanket er langt vanskeligere at få det fulde præg frem; videre nedbrydes prægestemplerne langt hurtigere. Hvis derimod udprægningen af norske tegn for 6 skilling er så ubetydelig alene på grund af krav om en forholdsvis højere vægt, virker det ganske forargeligt, når det betænkes, at metalværdien kun var en ringe brøkdel af tegnenes navneværdi.

Originalstemplerne til rigsbanktegnene blev skåret af C. F. Gerlach, der 1821 avancerede til møntmester og 1831 arresteredes for bedrageri.

Folkestemningen var imod banktegnene. Og inskriptionen forklaredes som Følger: Riget I Gjæld Satan Banken Annamme Naar Kongen Til Esler Giver Norge (eller - - - Norge Kongen Tabte, England Gav Nichts). Fribo - Oppen - Rømling. (tallet) Slige Kjeltringer I Landet Love Ikke Noget Godt. Personerne Fribo, Oppen og Rømling var kendte personer i kongens adjudantstab, men havde vist ikke direkte noget med pengevæsenet at gøre. En anden forklaring på inskriptionen lyder: Rask I Gutter, Sværdet Blotter, Aldrig Nybagt Kronprinds Tager Eders Gamle Norge. Frederik Overgav Riget ( - ) Sligt Kan Ingen Landsmand Lide, Ingen Normand Glemme.

2190              12 skilling

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN | FOR | 12 SKILLING. | 1813.

                      Kobber, 27½ mm, rillet rand, 9,96 gram.

2191              12 skilling (norsk)

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN | FOR | 12 SKILLING. | 1813.

                      3-tallet i årstallet er læderet.

                      Kobber, 27½ mm, rillet rand, 10,00 gram.

2192              6 skilling (prøve)

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN | FOR | 6. SKILLING. | 1813.

                      Kobber, 22 mm, riflet rand. 4,87 gram. Kunsthallen 467, 757.

2193              6 skilling

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN. | FOR | 6 SKILLING. | 1813.

                      Kobber, 24½ mm, rillet rand, 7,19 gram.

2194              6 skilling (antagelig norsk)

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN | FOR | 6. SKILLING. | 1813.

                      Kobber, 24½ mm, rillet rand., 6,27 gram (prøve), 4,26 gram.

2195              16 skilling

            Forside præget: Det kronede kongevåben bestående af hovedskjold firedelt af et dannebrogskors. I første felt tre løver og ni hjerter, symboliserende Danmark. I andet felt kronet løve med hellebard for Norge. Det tredie felt er todelt med  øverst mindet om unionen: de tre kroner og nederst to løver for Slesvig. Det fjerde hovedfelt er ligeledes todelt. Øverst en løve over ni hjerter, som repræsenterer „de Gothers“ og nederst en lindorm for „de Venders“. I midten er ovenpå dannebrogskorset et mindre tredelt skjold. I første felt ses Holstens nældeblad. Andet felt viser Stormarns svane. Nederste felt med rytteren er for Ditmarsken. Hjerteskjoldet er todelt. Til venstre (for beskueren) Oldenburgs bjælker og til højre delmenhorsts kors.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN | FOR | 16 SKILLING | 1814.

                      Kobber, 30 mm, rillet rand, 14,12 gram.

2196              4 skilling

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN. | FOR | 4 SKILLING. | 1815.

                      Kobber, 21½ mm, rillet rand, 4,70 gram.

2197              3 skilling

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN. | FOR | 3 SKILLING. | 1815.

                      Kobber, 19 mm, rillet rand, 3,56 gram.

2198              2 skilling

            Forside præget: kronet tredelt skjold med tre løver og ni hjerter for Danmark i første felt, kronet løve med hellebard for Norge i andet felt og stiliseret nældeblad for Holsten i tredie felt.

                      Bagside præget: RIGSBANKTEGN. | 2 | SKILLING. | 1815.

                      Kobber, 17 mm, rillet rand, 2,38 gram.

FREDERIKSVÆRK

I Frederiksværks jord er fundet to tegn, som har været anset for nødmønter fra årene omkring statsbankerotten, hvilket kan være tvivlsomt, eftersom værket på daværende tid tilhørte kongen, der antagelig ikke ville tillade en sådan udgivelse. Om tegnene vides intet.  De er nummererede og kan måske være arbejdstegn. De bærer i et kronet skjold en le og en økse, hvilket mærke første gang anvendtes af Frederiksværks frivillige korps på en fane approberet af kongen 23. januar 1801.

Tegnene kan være præget på værket, eftersom der så sent som i 1830 i et træskur mærket 71 var opstillet en møntpresse. Denne møntpresse kan udmærket være fremstillet i Frederiksværk, idet det vides, at man dér i 1771 havde støbt møntmaskiner til Den kongelige Mønt. Videre må prægestemplerne så være skåret af regnskabsføreren Jens Ulstrup, som foruden sit bogholderi ætsede, graverede og skar stempler. Han var født i København 1761 og havde 7. januar 1795 erhvervet borgerskab som guldsmed i København. 1800-1837 var han ansat i Frederiksværk. Han døde 1840. Han vil tillige erindres for at have skåret flere medailler.

Tegnene fandtes før 1892 i Sophus Bergsøes samling, fra hvem J. W. Mørch erhvervede dem. Antagelig Paul Bergsøe har fremstillet et sæt galvanoplastiske kopier, som ejes af Frederiksværk Museum.

2230              Arbejdstegn?

            Forside præget: Et kronet skjold hvori krydslagt le og hammer. Foroven indslået: 30

                      Bagside blank

                      Messing, 28 mm, gennemhullet, Unik (MK)

2250              Arbejdstegn?

            Forside præget: Et kronet skjold hvori krydslagt le og hammer. Foroven indslået: 50

                      Bagside blank

                      Messing, 28 mm, gennemhullet, Unik (MK)

FATTIGVÆSENET

Den under Christian IV opførte kongelige ladegaard udenfor Københavns volde, blev 1822 overtaget af Fattig-Wæsenet. Ladegaarden var beliggende omtrent hvor nu Radiohuset er opført. Ladegaarden fungerede som arbejdsanstalt for arbejdsføre fattiglemmer, der til gengæld fik kost og logi. Arbejdet kunne bestå af uldvæveri, lysestøbning, tøjfarveri, skomager-, skræder, smede-, snedker-, tømrer-, eller landbrugsarbejde, især dyrkning af havre, hø, kartofler, kål og urter. Senere kom arbejdet endvidere til at omfatter gadefejning i København. Daglønnen for mandlige arbejdere 21 skilling og for kvindelige 19 skilling med fradrag for klæder, husly, vask, inventarslid, ½ pot varmt øl om morgenen og en portion middagsmad, blev udbetalt i tegn, der efter særlige takster kunne anvendes til forskellige småfornødenheder. Indtjente overarbejdspenge kunne efter ansøgning udbetales i rede penge. I årene 1824-1832 var der ved årsskifte anbragt mellem 133 og 271 personer på Ladegaarden.

De bevarede pengetegn er nummererede med nr. 317 som højst kendte nummer. Der har næppe været mulighed for at udlevere meget mere end et tegn til hvert fattiglem. Tegnene er efter deres udseende at dømme gjort i flere omgange, men antagelig fremstillet i nummerorden. Enkelte tegn er forsynet med et uforklarligt ottetal. Der kan altid gættes på, at 8 står for 8 skilling. En mærkværdighed er det, at lige de tre eksemplarer, som findes i Anton Groothoffs samling på Herlufsholm har numre magen til tre andre kendte eksemplarer. Alle seks stykker er ægte og samtidige. Den eneste fornuftige forklaring, der kan tænkes, må være at der ved fremstillingen er rodet i det, så dubleteksemplarer er lavet. Disse kan tænkes fjernet fra omløbet og gemt på særlig vis indtil de i slutningen af 19. århundrede begyndte at komme i samleres besiddelse. Spørgsmålet er så hvor mange af de øvrige, i et eksemplar kendte stykker, der også hidrører fra en fejlproduktion. Svaret må være ligegyldigt.

(2300)           Fattigtegn

                      Forside indslået: FW | løbenummer

                      Bagside blank

                      Jernblik, firekantet med afskårne hjørner; størrelsen varierer.

                      Fattigtegn

                      Forside indslået: 8 | FW | løbenummer

                      Bagside blank

                      Jernblik, firekantet med afskårne hjørner; størrelsen varierer.

KJØBENHAVNS  TUGTHUS

I to eksemplarer er bevaret et tegn, som af Vilhelm Bergsøe er foreslået henført til Kjøbenhavns Tugthus. Imidlertid fandtes ingen institution med dette navn.

General C. T. Jørgensens eksemplar, nu i MK, nævnt 1899, var erhvervet fra Vilhelm Bergsøe.

2650              Tegn

                      Forside indslået: Frederik VI's kronede monogram imellem K og T

                      Bagside blank

                      Messing, rektangulær med afskårne hjørner 32 x 19 mm, RRR (MK, P)

Fortsættes