Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Christian V

1670-1699

Med Christian V fremkommer nye former for tegn. Antallet af forskellige er dog stærkt begrænset. Kendte tegn fra Bremerholm holder deres indtog. Hverken brandtegn eller ligbærertegn kan anses for at være poletter og sådanne er derfor ikke medtaget i beskrivelsen. 

REFORMERT  KIRKE  I  KØBENHAVN

Den reformerte eller calvinske kirke har sin oprindelse i Jean Calvin (1509-1564), der videreudviklede den lutherske lære ved kort sagt at begrænse gudsdyrkelsen til kun at omfatte Bibelens ord. Hans livsgerning foregik i Schweiz, og herfra bredtes hans lære til Tyskland, Frankrig og England. Både fra luthersk som fra katolsk side, blev calvinismen betegnet som en vranglære, hvorfor den forfulgtes.

I hele den kristne kirke er altergangen et vigtigt element, der foretages ud fra ordene i apostlen  Paulus' første brev til menigheden i Korinth, hvor han citerer Jesus: Denne kalk er den nye pagt ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig. Og Paulus fortsætter: Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

Som en sikkerhed og beskyttelse mod forfølgelse indførte Jean Calvin i 1561 brug af altergangstegn. Det medlem af menigheden, som ønsker at gå til alters, må forinden henvende sig til en af kirkens ældste og få udleveret et altergangstegn, der så atter afleveres på en tallerken i forbindelse med altergangen, hvilket er en garanti for, at ingen uvedkommende blander sig i den kirkelige handling.

Den reformerte kirke i København byggedes, til stor forfærdelse for landets gejstlige, der stadig erklærede dens idé for vranglære, men vel snarere anså den som en konkurrent, efter tilskyndelse fra Christian V's gemalinde, Dronning Charlotte Amalie, der selv tilhørte den calvinske kirke og i sin ægteskabskontrakt havde fået indført en bestemmelse om, at hun og hendes nærmeste måtte dyrke denne lære. Kirken indviedes 1689.

Lige fra kirkens første tid anvendtes her som andre steder altergangstegn. Om de til nutiden bevarede eksemplarer stammer fra den ældste tid er nok tvivlsomt, eftersom det meste af kirkens  øvrige inventar i tidens løb er udskiftet.

Kirken havde en møntinteresseret klokker og graver Peter Harald Mortensen, der 24. november 1890 døde i en alder af 53 år, og som fordelte et antal eksemplarer blandt tidens møntsamlere. I regnskabsåret 1883-84 forærede han et eksemplar til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling med følgende oplysninger: Efter Kirkens indvielse i 1689 lod Dronning Charlotte Amalie præge et større Antal af disse Tegn (der tilbageleveredes i Kirken ved Altergangen). De bruges endnu - .

I mellemtiden er de forlængst kommet ud af brug. Enkelte steder i den engelsktalende verden bruges tilsvarende tegn endnu. her er de som oftest ovale i formen og bærer teksten: This do in remembrance of me. Cor.XI.24.

Altergangstegnene er fremstillet i to arbejdsomgange. Først er de støbt og siden er forsiringer påført. Måske med noget, der kunne ligne et klejnehjul. Derfor vil man ikke kunne finde to tegn, som er helt ens.

1070              Altergangstegn

                      Forside: Et anker anbragt i midten af en cirkel

                      Forside pårullet langs alle fire sider: et zig-zag mønster

                      Bagside blank

                      Tin, rektangulær 24 x 21 mm

EK  2/3

Om et kobberstykke med Christian den Femtes kronede dobbeltmonogram og et sammenslynget dobbelt EK hvorunder brøken 2/3 vides intet. Typen af kongens monogram og krone daterer stykket til omkring 1690, hvilket er det store år for udprægning af zweidritler hos hertug Johan Adolf af Holsten-Plön og året for udprægning af zweidritler for grevskabet Oldenburg. Det ukronede dobbeltmonogram EK og brøken 2/3 lader antyde en påtænkt udmøntning for en borgerlig person, som antagelig på Mønten i Glückstadt har villet indlevere en større portion sølv til udmøntning af totrediedelsdalere. Hvis man istedet læser dobbeltmonogrammet som KE, kunne løsningen måske være et familiemedlem til jøden Jakob Ephraim og konsorter, som i 1691 stod i nær forretningsforbindelse med Mønten i Glückstadt og som i 1692 forpagtede selvsamme Mønt. Totrediedelsdalere eller zweidritler, som er den tyske betegnelse, svarede i værdi til danske firemarker eller kroner. Der er bevaret kobberafprægninger med to forskellige stempelsæt.

Da flere af de bevarede eksemplarer er slidte, antages det, at de oprindelige prøveeksemplarer senere har tjent et andet formål, hvorfor stykkerne medtages her.

EK 2/3 nævnes første gang i auktionskataloget over kræmmer Peder Svanes samling 10. februar 1716, uden dog at der gives nærmere oplysning på brug og betydning. Ialt synes omkring 14 eksemplarer bevaret, hvoraf 5 à 6 eksemplarer er i privat eje.

1080-81        Kobbertegn

            Forside præget: Christian 5's dobbelte kronede navnetræk

            Bagside præget: to forneden sammenbundne laurbærgrene; i midten dobbelt spejlmonogram i skriveskrift: EK   derunder: 2/3

            Kobber, 31 mm, OA's eksemplar vejer 8,83g; det stempelidentiske eksemplar, ABR 592 # 275 vejer 14,31g. Beskrivelsen 796.

EQVIPP  CONTOIR

Eqvipp Contoir eller Ekvipage-Kontoret var i Christian V's dage en maritim indretning i lighed med Tøjhuset. Der er benyttet tegn, men hvorledes vides ikke. Det kan have været adgangs- eller udgangstegn i lighed med de under Christian IV nævnte tegn fra Bremerholm. Det på tegnene anvendte kongelige monogram tyder på, at de er præget i begyndelsen af hans regeringsperiode. Da stykkerne er nummererede, bør det formodes ud fra de kendte eksemplarer, at den samlede udprægning har andraget mindre end 100 eksemplarer.

(1100)           Ekvipagetegn

                      Forside præget: Christian 5's kronede navnetræk; derom perlering

                      Bagside præget: EQVIPP / CONTOIR / No

                      Kobber, kvadratisk 29 mm

BREMMERHOLM

Et tegn med inskriptionen BREMMERHOLM og med en kongekrone, bør efter kronens stil dateres til 1690'erne. Det kendes i bare et eneste eksemplar, der er nummereret 72.

Hvorvidt stykket bør sidestilles med det under Christian IV nævnte udgangstegn fra Bremerholm eller de yngre tegn for BREMERHOLMS KIRCKIS FATTIGE er uvist.

Bemærkelsesværdigt er det, at Peder Pedersen Nygaard har ejet et eksemplar. Hvorvidt det drejer sig om samme eksemplar, nummer 72, fremgår desværre ikke af hans katalog, hvor stykket er opført på side 155 under nummer 126.

1272              Tegn

                      Forside præget: en krone

                      Bagside præget: BREM= | MER=HOLM | No

                      Bagside graveret: 72

                      Kobber, mm, Unik (MK)

Frederik  IV

1699-1730

Frederik IV's tid domineres af tegnet fra Bremerholm.

BREMERHOLMS  KIRCKIS  FATTIGE

Flådens folk havde i ældre tid deres eget fattigvæsen, som hørte ind under Bremerholms eller Holmens Kirke.

Et tegn fra 1701, antagelig præget på Den kongelige Mønt, for Bremerholms Kirckis Fattige, er i Beskrivelsen over den kongelige samling, 1791, meddelt at være: Et Tegn til Almisses hævelse for de Fattige ved Holmen. Eksemplaret er indgået i den kongelige samling før 1737, hvilket år det opregnes i et inventarie. Eksemplaret er senere ombyttet med et pænere og antagelig bortsolgt. Ellers er det bemærkelsesværdigt, at ingen af syttenhundredetallets privatsamlere har ejet et eksemplar og at det første gang udbydes på auktionen over Jens Vintmøls samling i 1804 og at der siden i gennemsnit omkring hvert femte år er fremkommet nok et hidtil ukendt eksemplar. At det ikke har været af mangel på interesse, at tegnet manglede i syttenhundredetallets samlinger, ses alene af den omstændighed, at Peder Pedersen Nygaard ejede et eksemplar af tegnet  BREMMERHOLM fra Christian V's tid og at Henrik Henrichsen, adlet Hjelmstjerne havde erhvervet en blanket uden årstal og uden nummer af Bremerholmstegnet fra Christian VI.

Tegnene fra 1701 er ved gravering påført et løbenummer. Enkelte stykker har dog nummeret indslået; det synes dog kun på stykker der antagelig er omnummereret, hvilket må være sket på et senere tidspunkt.

Det kan antages, at den fattige på almissedagen har fået udleveret et tegn, for derefter direkte at have henvendt sig hos kassemesteren, der så har omvekslet det med penge. Tegnene må have været i brug i mindst 43 år, idet der i 1744 prægedes en ny emission fattigtegn, hvilket  ikke udelukker, at 1701-tegnene fortsat har været i brug.

(1300)           Almissetegn

                      Forside præget: Frederik 4's dobbelte kronede monogram; derunder: 1701

                      Bagside præget: BREMER- | HOLMS · | KIRCKIS · | FATTIGE · | No

                      Kobber, 30 mm

MALMØ 1709

Selvom Malmø har været under svensk overherredømme siden 1658, har Danmark flere gange forsøgt at tilbageerobre området. Efter den 2. november 1709 at være gået i land ved Råå fiskerleje, belejrede danske tropper Malmø, der var en fæstning omgivet af volde og voldgrave. Guvernøren over Skåne siden 27. december 1705, greve Magnus Stenbock måtte se Malmø indesluttet. Selv rejste han til Christianstad for at forberede nye krigshandlinger. Blokaden varede til begyndelsen af februar 1710.

Til brug ved garnisonens forplejning støbtes i tin, poletter med MSB, som udlægges Magnus StenBock, en i datiden normal forkortelsesmåde, og ÖP som Stiernstedt foreslår kan betyde Öl-Pollett.

En anden polet, men med STRP indgik i 1941 i Kungliga Myntkabinettet i Stockholm.

Området er med danske øjne at betragte som værende dansk land, da man anså det for tilbageerobret og Magnus Stenbock er at betragte som en fremmed krigsherre på dansk område.

1650              Öl-Pollett (?)

                      Forside: M S B

                      Forside indslået: over hvert af bogstaverne: en grevekrone

                      Bagside: · Ö · P · | 1709

                      Bagside indslået: foroven:  N · 11

                      Tin (eller bly), 33 mm, RRR (Malmö Museum)

1651              Pollett

                      Forside: M S B

                      Forside indslået: over hvert af bogstaverne: en adelig krone

                      Bagside: S T R P | 1709

                      Bagside indslået: foroven:  No 12

Christian  VI

1730-1746

Foruden det sjældne tegn fra Bremerholm fremkommer i antagelig Christian VI's dage mærkelige stykker, der endnu venter på den endelige forklaring.

BREMERHOLMS  KIRCKIS  FATTIGE

Også under Christian VI prægedes, antagelig på Den kongelige Mønt, særlige tegn for Bremerholms Kirckis Fattige, men til forskel fra udgaven fra Frederik IV, som i præget bærer årstallet 1701, har disse årstallet 1744 senere indslået.

Ligesom for 1701-tegnenes vedkommende, er det bemærkelsesværdigt, hvor sent tegnene tilgår samlerne. Blandt syttenhundredetallets samlere har kun Henrik Henrichsen, adlet Hjelmstjerne formået at erhverve et eksemplar, som endda kun er en blanket uden nummer og uden årstal. Emissionen fra 1744 har antagelig tjent som supplements- og erstatningstegn for 1701-udgaven. Det bemærkes, at hele to af de fem kendte nummererede tegn har et nummer en anelse højere end det højst kendte 1701-nummer.

Bagsidestemplet indgik 1940 i Nationalmuseets IIden Afdeling fra en privatperson (Inventarnummer D 13.062) jfr. gaveprotokol 2100.

1700           Almissetegn

                      Forside præget: Christian 6's dobbelte kronede monogram

                      Bagside præget: BREMER· | HOLMS · | KIRCKIS · | FATTIGE · | No

                      Kobber, 30 mm, Unik (MK)

                 Almissetegn

                      Forside præget: Christian 6's dobbelte kronede monogram

                      Bagside præget: BREMER· | HOLMS · | KIRCKIS · | FATTIGE · | No

Forside indslået: 17     44

                      Kobber, 30 mm

IIII,  II  &  I

Der findes beretninger om en jøde, Seeberg, som til brug i Dansk Vestindien har ladet mønter støbe. Ingen sådanne støbte mønter, som skal være gjort omkring 1730, synes bevaret. På forsiden skal være vist et bjerg og på bagsiden værdien 1, 2, 3 eller 4 realer svarende til 12, 24, 36 eller 48 skilling. Andet sted tales om et slags mønt, realer kaldede, der var støbte og mærkede med et tegn til at betyde deres indhold og valeur, som var 12ß d. stykket. Sådanne stykker findes ikke nævnt i noget auktionskatalog eller i nogen samlingsfortegnelse. De kaldtes Seeberrigs penge.

Imidlertid fandtes i P.F.Suhms samling 1802 et støbt sølvstykke, der på begge sider var markeret med fire lodrette bjælker. I kataloget blev stykket katalogiseret efter den norske afdeling. Da norske mønter fra unionen med Danmark er opført blandt de danske mønter, blev det støbte stykke således opført i forlængelse af de norske middelaldermønter, dog adskilt med en tydelig adskillelsesmarkering. Ikke desto mindre har denne placering foranlediget attenhundredetallets møntinteresserede til at antage stykket som værende en norsk mønt fra Erik af Pommern, og ladet den således opføre sammen med tilsvarende stykker med henholdsvis en og to lodrette bjælker. Dertil har så Ole Devegge (1772-1847) knyttet en fantastisk, men desværre udokumenteret beretning. Da Suhms katalog er meget sjældent, har de fleste af de, som har beskæftiget sig med stykkerne, været henvist til at benytte Devegges omtale og denne havde ikke opfattet adskillesmarkeringen som væsentlig.

Nævnes skal det, at i consul, overkrigscommisair August Christian Mohr's katalog fra 1847 findes under overskriften Bjergværksmynter for Sverrig opført som nr. 5084 U.A. Sölvmynt med IIII paa Adv. og Rev.

At stykkerne er af dansk-norsk oprindelse, turde være hævet over enhver tvivl, eftersom de aldrig er antruffet i udlandet. Til gengæld bør de efter deres stil at dømme, ikke antages at være ældre det attende århundrede.

Senere formodninger om, at det drejer sig om fantasistykker bør forkastes med den begrundelse, at de oprindelig ikke synes forsøgt gjort ældre, men blot som følge af Suhms katalogbeskrivelse er blevet fejlfortolket. Et forslag at lade stykkerne være gejstlige tegn, må forkastes som en lidt for fantasifuld idé, idet tanken ved bare et overfladisk ræsonnement aldeles ikke stemmer overens  med nogen overlevering.

Derimod stemmer udformningen, bortset fra bjælkemotiverne, ganske godt overens med efterretningerne om de støbte mønter fra Dansk Vestindien. Eftersom materialet er godt sølv, er det nok mere tvivlsomt, om man kan betegne disse stykker for poletter eller pengetegn. Definitionsmæssigt er de måske rettest miniature-sølvbarrer, hvad mange især større mønter dog rettest også er. Men på grund af den antagelig private oprindelse, bliver de alligevel katalogiseret her.

Flere af de i samlingerne bevarede stykker synes senere støbte efter originalstøbninger. Således virker de i Odense Museum bevarede stykker som at være af nyere dato.

2100    IIII

            Forside: IIII derom en bred ring

            Bagside som forsiden

            Sølv, 24 mm, lødighed omkring 875 %0, OA's eksemplar vejer 7,94g, L. E. Bruuns Mønt og Medaillesamling 7,46g, R

2101    II

            Forside: II derom en bred ring

            Bagside som forsiden

            Sølv, 18 mm, lødighed omkring 875 %0,  L. E. Bruuns Mønt og Medaillesamlings eksemplar vejer 4,79 g, Bruuns dubleteksemplar 4,47g, R

2102    I

            Forside: I derom en bred ring

            Bagside som forsiden

            Sølv, 14 mm, lødighed omkring 875 %0,   OA's eksemplar vejer 2,16g, RR

Frederik V

1746-1766

Bortset fra „Lille Marens Tegn“ synes ingen håndgribelig brug af poletter eller tegn i Frederik V's tid.

ID  og E-M

På Christian Jürgensen Thomsens auktion over nyere mønter fra Danmark, Norge, Sverige, Slesvig og Holsten, København 1871 solgtes blandt ubestemte svenske poletter:

3603.             I D (Eensidig.)

3604.   Som foregaaende, men paa Bagsiden er indslaaet et rundt Stempel, med Kjøbenhavns Vaaben, hvorover E-M, og forneden 175(0).

De to lots solgtes samlet for 4 mark. Man fristes til at tro, at det drejer sig om den københavnske guldsmedemester Erik Monrad, der på et par stykker metal har ladet afprøve sine stempler. Han blev dog først mester 9. august 1762, hvorfor der i så tilfælde må være sket en fejllæsning af årstallet. Stiernstedt, som var opmærksom på auktionen og refererer til den i sin poletbeskrivelse fra 1872, har ikke medtaget stykkerne i sit arbejde over svenske poletter.  

I : C : O

Kramboden eller som her stavet kramboen kunne være et beskedent kælderlokale, der tjente som urtekræmmerforretning eller købmandsbutik. Købmand I:C:O har indført rabattegn gældende 1 skilling. Hvis en rabat i denne størrelsesorden er at betragte som tilgift, har han, hvis han var københavnsk, begået en ulovlighed, eftersom det 9. november 1750 forbydes københavnske urtekræmmere at yde tilgift.

Stavemåden kramboe er københavnsk og noteret anvendt 1762, men også kendt fra sjællandsk bondesprog. Hvis oprindelsen er udenfor København,  må den søges i en købstad eller i fabriksbyen Frederiksværk, der nød særlige privilegier, eftersom butikker ellers ikke måtte findes i landdistrikter.

Kiøbenhavns allene k. privilligerede Adresse- Cont. Efterretninger for Danmark og Norge No.37, Mandagen den 17 May 1762 sp.12 meddeler: Til Leye NB: En paa Amager Torv, paa et af de beste Steder, beliggende Kramboe, er for en Kræmmer med behøvende Værelser til førstkommende Michaeli [Mikkelsdag, 29. september] til Leye at bekomme paa saadanne Conditioner som nærmere af Vedkommende kand erfares, som herfra anvises.

I tiden 1693-1814 nævnes der i fortegnelsen over Interessenter i Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbager-Compagniet i København kun én urtekræmmer med initialerne I.C.O., nemlig Johan Christopher Ollmann, der den 12. oktober 1761 erhvervede borgerskab som urtekræmmer. Netop på dette tidspunkt var kaffe en særdeles populær drik og kostede ifølge nævnte adresseavis fra 2 mark 4 skilling til 2 mark 10 skilling pr. pund.

For at lokke tjenestepigerne til at gøre deres indkøb netop hos ham, har han ladet gøre rabattegnet, der desuden som et næsten nutidigt reklamebrøl annoncerer for kaffen. Tegnet, der i sin opbygning indeholder middelalderlige reminiscenser, virker i stregen naivt og er ikke udført af en stilførende kunstner, men af en håndværker, måske urmager. Kassen er skæv og vægten, som er gengivet fra Urte Isenkræmmerne Og Suckerbagernis Compagnies Seigl, unøjagtig. Brugen af store og små bogstaver er tilfældig. Skriften er typisk for anden halvdel af det 18. århundrede. Selve tegnet, som har været af papir eller pap er ikke bevaret til nutiden. Det er derimod matricen dertil, som for år tilbage blev fundet hos en samler på Frederiksværkegnen.

Med matricen har man kobbertrykt de små tegn. På kobbertrykmatricen står det der skal trykkes fordybet ved en gravering. Matricen overtrækkes med trykfarve, som atter fjernes fra overfladen, således at der kun er farve i fordybningerne. Et stykke fugtet  papir eller pap lægges over og med en valse foretages trykningen. På det endelige tryk ses tryksværten som små forhøjninger.

2110    Matrice

            Forside: mønt planslebet og spejlvendt graveret: ved en skålvægt ordene:  nok for Penge derunder en (med kaffe) fyldt kasse uden låg. På siderne: 100 # Coffé  derunder:  I:C:O:  alt omkranset af en liniering, omskrift: +lille marenS tegn i Kramboen for 1 SKilling

            Bagside: forsiden til en svensk 1 öre 1746-49

            Kobber, 30 mm, Unik (OA)

Fortsættes

Tilbage til Dansk Mønt