Myntgade - Et upåagtet gadenavn

af Jørgen Sømod

Som billederne, visende Mønten i Nyhavn i artiklen Møntbygninger i København, ser ud, virker det ikke, som om den var i Nyhavn, idet der ikke er tegn på en kanal. Det er fordi bygningerne fandtes i en lille kantet smøge udgående fra Nyhavn.

På et af billederne kan ses et gadeskilt, hvor på der står Myntgade. Det ligner en hvid træplade med påmalede bogstaver. Smøgen har således haft navn. Det er ganske uofficielt og skønt Mønten herved var i Myntgade, var det lidt uheldigt at kalde smøgen således, da det kunne give anledning til misforståelser, eftersom der andet sted i byen var en Møntergade eller som tidligere skrevet Myntergade, alt som et levn fra dengang Mønten var i det nedlagte St. Klara Kloster. Derfor er gadenavnet Myntgade heller ikke nævnt i nogen gadefortegnelse, adressebog eller vejviser. Gadeskiltet er ganske sikkert møntfolkenes helt eget påfund med hvilket de har hygget sig.

Møntergade går fra Pilestræde, passerer Gammel Mønt og udmunder i Gothersgade. I mandtalslisterne fra 1659 er den nævnt som Munttergade og Møntergaden. Mens Møntergade må antages at have fået sit navn allerede dengang, der sloges mønt i St. Klara Kloster, er navnet Gammel Mønt selvsagt af yngre dato, idet Mønten, som navnet fortæller, må være flyttet, da gaden fik navnet. I 1728 er den nævnt som Gammel Mynt. Som en forlængelse af Kr. Bernikows Gade går Gammel Mønt fra Antonigade til Møntergade; fortsættelsen hedder Vognmagergade. Ved Mønten på Amager fra Ved Stadsgraven og Amager Boulevard til Amagerfælledvej er en Y-formet vej, der befinder sig umiddelbart bag møntbygningen på Amager Boulevard 115. Møntmestervej i Københavns nordvestkvarter går parallelt med Frederikssundsvej fra Peter Ipsens Allé til Tomsgårdsvej og er derfra videre forlænget til Sokkelundsvej. Til den tilsvarende del af Frederikssundsvej flyttedes og omdannedes i begyndelsen af det tyvende århundrede den af Frederik II's møntmester Poul Fechtel grundlagte gamle stiftelse, nu under navnet Poul Fechtels Hospital. Efter ham er den forhen benævnte Tomsgaards Tværvej, nu Møntmestervej, men uden navns nævnelse omkring 1932, blevet opkaldt. Da et antal nyanlagte veje skulle navngives, valgte man, at de skulle erindre om gamle stillingsbetegnelser, hvoriblandt nævnes Rentemestervej og Birkedommervej. Man huskede også den gamle møntmester, som fik den vej, der er nærmest stiftelsen.

Møntergade i Næstved befinder sig i byens ældste del. Den slår et knæk og går fra Kompagnistræde til Købmagergade. Om navnet stammer fra selve Mønten eller fra den også siden eksisterende forhenværende møntbygning, kaldet Møntergården, har det i alle tilfælde sin oprindelse fra i hvert fald dengang, da der under Erik af Pommern (1396-1439) blev slået mønt i byen og hvor Mønten da var placeret på området mellem Møntergade og Susaaen. Man kan med rette undre sig over, hvorfor Erik af Pommerns sjællandske mønter netop prægedes i Næstved, indtil denne møntning til slut henflyttedes til Gurre. Det turde være en nærliggende mulighed, at der fra ældre tid har eksisteret et endnu brugbart møntværksted, som det også antages at være tilfældet med den samtidige Mønt i Randers (1). Lokaliteterne kunne i mellemtiden have været anvendt som pakhus eller lignende. Hvis således en del af de sjællandske "borgerkrigsmønter" blev slået i Næstved, kan navnet være endnu ældre. Man kan også spørge, om det virker sandsynligt, om en middelalderlig Mønt, der kun virkede i en meget kort årrække, kunne formå at få en gade eller gård opkaldt sig og få navnet bevaret ned gennem århundrederne. Det umiddelbare svar må blive nej og konklusionen må blive, at Mønten i Næstved også tidligere var eksisterende.

Ligeså gælder det Møntestræde i Odense, der fra Overgade går langs Møntergården. Også i Odense har der ikke været slået mønt siden Erik af Pommern og Møntergården, opført 1646 må enten have fået sit navn efter en tidligere bebyggelse på stedet eller måske efter selve Møntestræde, hvor det i alle tilfælde må formodes, at Mønten har været placeret. Det nutidige Møntestræde kan med sit gamle navn indgå som et væsentligt argument i problematikken omkring et odenseansk møntsted i borgerkrigsperioden.

Gaderne Møntmestervej i Hillerød og Møntmestergade i Slagelse befinder sig begge i nybyggerkvarterer. Man har efterlignet gadenavne fra det københavnske nordvestkvarter og blandt nabogaderne i Hillerød kan nævnes Fontænemestervej, Rentemestervej, Skatmestervej, Slotsherrensvej, Digemestervej, Fiskemestervej, Jægermestervej, Fuglefængervej og Brygmestervej. Fra Slagelse nævnes Klokkestøbergade, Kandestøbergade og Gørtlergade.

Langt uden for Koldings midtpunkt findes en vej, også af ny oprindelse og blot kaldet Mønten. Den findes sammen med et antal andre veje med navne som Metalvej, Bronzevej, Platinvej, Stålvej og Kobbervej. Jeg kan så tydeligt se for mig, hvorledes de herrer i Hillerød, Slagelse og Kolding, der har besluttet navnene, har siddet og følt sig meget litterære.

Mønterhøjvej ved Aabenraa er opkaldt efter en nærliggende landejendom, kaldet Mønterhøj, som igen er opkaldt efter en 68 meter høj bakke. Tidligere hed vejen Sønderskovvej. Trap kendte i 1864 ikke navnet Mønterhøj. Det gjorde til gengæld H. V. Clausen, da han i 1890 lod udgive rejsehåndbogen Sønderjylland. Han fortalte derimod ikke, at navnet ikke har noget med mønter at gøre. Det er afledet af planten mynte, som i rigt mål må have dækket området.

Nok et par gader hedder noget med mønt, men da deres oprindelse end ikke er 20 år gammel, er de følgelig ikke værd at beskæftige sig med.

(2001)


Note:


Tilbage til Dansk Mønt