Fantasimark 1521

af Jørgen Sømod

Fantasimark 1521
Forside præget: ukronet skjold med tre løver og uden hjerter, derover:
C H R I S T I E R N I I / forneden omgivet af egeløv: 1521
Bagside præget: omskrift:
DANIE « NORWEGIE « SWECIE « / liniering /
1 / MARCK / DANSKE / 1521
Messing, 23 mm, tykkelse 2,3 mm

En fabrikant på Aalborgkanten lod omkring 1966 fremstille lågkrus af tin, hvori der i låget var indfattet et møntlignende stykke af messing. Prægestemplerne til "mønten" er fræset på en pantograf og et bevaret eksemplar viser, at bagsidestemplet er sprunget. Mønten udgiver sig for at være en dansk 1 mark 1521 fra Christiern II. Fra Christiern II kendes ingen mønter med værdiangivelse, idet dette først indføres på danske mønter i året 1541. Videre kendes ingen 1 mark fra denne konge og der kendes ingen danske mønter med årstallet 1521. Forlægget har været en 1 mark af den type, der udmøntedes i tiden 1541-1596 under kongerne Christian III, Frederik II og Christian IV. Mens de originale mønter er af sølv, er imitationen af messing og noget formindsket i størrelse, men til gengæld tykkere. Motivet på forsiden er et skjold med tre løver. Skjoldet er uden krone, hvilket på rigtige mønter kun anvendes i de særlige tider, hvor kongen nok er valgt, men endnu ikke kronet. At kronen mangler her, kan skyldes, at gravøren har nægtet at ville gravere en sådan af angst for repressalier fra det offentlige, idet uberettiget brug af kongekroner er forbudt. At dette forbud kun gælder såkaldt lukkede kroner, der først er set anvendt fra 1624, og ikke den ældre åbne kongekrone, kan man ikke laste en provinsgravør for at skulle have kendskab til. Her kan måske også findes årsagen til, at skjoldet mangler de tilhørende ni hjerter. Gravøren kan ligeledes have nægtet at gravere dem, idet han til stadighed igennem nogle dengang benyttede gravørtavler med bogstaver, monogrammer og motiver, mindedes om, at statens symboler ikke uberettiget måtte anvendes. Teksten CHRISTIERN II er videre usædvanlig, idet den er på dansk, hvilket ikke hører tidens mønter til, hvor sproget skulle forventes at være latin. Det kan vel skyldes, at det publikum lågkruset med mønten var henvendt til, måtte formodes at være ukyndigt i latin og at man ønskede, at enhver skulle kunne forstå hvilken mønt, der var anbragt. Ligeledes bemærkes, at kongen betegnes med nummer. På bagsiden læses derimod på latin i omskriften, at det har noget at gøre med Danmark, Norge og Sverige. Det er skam rigtignok. Efter det interessante blodbad i Stockholm 1520, kunne Christiern II vitterlig kalde sig konge af Sverige. I forvejen var han konge af Danmark og Norge. Den anvendte typografi kendes ikke i det sekstende århundrede, men hører udelukkende til i nutiden.

(1997)


Tilbage til Dansk Mønt