Da Den kongelige Mønts medaillør Frode Bahnsen fik besked på at skulle udarbejde en kommende dagligdags tikronemønt, svirrede idéerne i hans hovede. Skitse efter skitse blev i hast tegnet. Rentegninger fulgte i lange baner. Små detailler ændredes hele tiden, for at slutresultatet kunne blive det bedst mulige. Det kan være svært at afgøre, hvilket af projekterne, der var det bedste. Til evig tid kan man diskutere, om den der valgte, burde have valgt et af de mange andre forslag.
Med tiden er det set, at Bahnsen ikke blot tænkte på, hvordan en mønt så ud, når det første eksemplar trillede ud af prægemaskinen. Han tænkte også på, hvorledes det sidste eksemplar, der prægedes med et stempel så ud. Han tænkte yderligere på, hvorledes en mønt så ud efter mange års cirkulation. Hvordan kan vi nu vide det? Ganske enkelt. Man tager en cirkuleret enkrone fra omkring 1970 med Harald Salomons portræt af Frederik IX og sammenligner den med en cirkuleret enkrone fra 1973 med Frode Bahnsens portræt af Margrethe II. Kongen er simpelthen ved slitagen blevet mere skaldet end han reelt var. Dronningens frisure står ligeså knivskarpt, som den dag mønten kom ud i omsætningen.
Det er sjældent, at de som kan lave portrætter også kan skabe gode bogstaver. Frode Bahnsen kunne. Det kom ham til nytte, at han oprindelig var uddannet som skiltemaler. Ved udarbejdelsen af tikronemønten 1979 var han opmærksom på, at normale bogstaver er udformet til at stå på en ret linie, men at linien hvorpå bogstaver står i omskriften på en mønt er krum. Bahnsen skabte dértil bogstaver, der når de ses enkeltvis, er helt vanvittige; men anbragt hvor de er tiltænkt, virker de harmoniske. Synsbedraget eller hvad man nu skal kalde konstruktionen er fuldendt. Bogstavet K er det der imponerer mest. Fuldstændig imod alle tænkelige regler har det fået en krumning, som nok ingen før ham har turdet udføre. Men uden at være blevet gjort opmærksom på derpå, er der nok heller ingen, der har bemærket den.
De her viste tegninger stammer dels fra Den kongelige Mønts arkiv, hvor de findes som Bahnsen efterlod dem og dels fra sønnen Steen Bahnsens arkiv. De fleste af tegningerne er udaterede og årstallene på mønterne behøver på ingen måde være de år, hvor tegningerne er udført. Tegningerne er i alle tænkelige størrelsesforhold, men er her for det meste gengivet i naturlig størrelse. Bogstaverne KRON er gengivet efter de originale plexiglasskabeloner i medaillør Bent Jensens eje; han udførte dem efter Frode Bahnsens anvisninger. Efter skabelonerne udfræsedes messingbogstaver, som påsattes modellen til mønten. På skabelonerne er bogstaverne 55 mm høje.