Ved lov af 4. marts 1857 overgik fattigvæsenet i København og dermed Ladegaarden fra den 1. januar 1858 at regne fra at være en statsinstitution til at høre under Københavns kommune.
Omkring 1870-71 gennemførtes et antal reformer på Ladegaarden. Fra tiden derefter antages den saakaldte ladegaardspecie at stamme. Den blev som dens forgængere udleveret ved overarbejde. I modsætning til tidligere blev poletten for Ladegaarden nu rigtig præget. Dens størrelse og tykkelse svarede til en enesteskilling, senere til en toøre og flere lokale småhandlende accepterede den til denne værdi.
Ladegaardspecien er tidligere fejlagtig dateret 1856. Den er først præget omkring 1872. Den kendes således ikke hos den ellers velinformerede Josef Neumann, som må have fået sine oplysninger i 1862. Den er hos Krohn 1884 opført under Christian IX, altså efter 1863 og prægeteknisk svarer den til det i 1872 af L. Silberloh udsendte adressejeton.
Stemplerne er skåret af F.Schmahlfeld og prægningen udførtes på V.Christesens prægeanstalt.
Ved en reform, gældende fra 1. november 1893 i forbindelse med et nyt kostreglement, ophørte brugen. Ladegaarden nedlagdes 1908 og beboerne overførtes til Sundholm. Ladegaardens jorder bebyggedes. Midt i bebyggelsen finder man nu Radiohuset.
De allerede omkring 1870-72 fremstillede ladegaardspecier af kobber, blev på et tidspunkt suppleret med en udprægning af zink, stadigvæk præget på V. Christesens prægeanstalt. Denne udprægning findes nævnt i Bergsøes Foreningstegn, 1888, med omtalen: Det sidste er i den nyeste tid præget i Zink istedetfor i Kobber. Poletten bør herefter dateres 1886-88. Brugen ophørte sammen med kobberemissionen 1. november 1893.
Foruden ladegaardspecierne, blev på Ladegaarden anvendt nogle tegn gældende mad og drikke. De gennemhullede bærer Københavns byvåben, de tre tårne. Forkortelserne er angivet at betyde:
Det kunne tænkes, at enten forkortelsen BM eller MB havde en anden betydning. Der gives ingen forklaring på tallene 1 og 2. Et eksemplar af messing uden hul og uden byvåben i Sagfører Ole Andersens samling bør betragtes som en blanket.
Tegn indgik i Vilhelm Bergsøes samling før 1892. De er nævnt i Jørgensens forkortelsesliste 1892.