5 andele, det vil sige 5 kroner trykt senere end 15. oktober 1932. Som motiv vises Andelsmejeriet Lykkekilde; af udseende er det som størstedelen af de daværende mejerier. Imidlertid synes intet mejeri at have eksisteret med dette navn.
Følgevirkningerne af den første verdenskrig blev først og fremmest en økonomisk ustabilitet, som kom til at berøre det meste af Europa samt Amerika.
Et uhæmmet pengeforbrug til krigsindustrien kom til at tvinge de fleste lande til at suspendere pengesedlernes guldindløselighed. Flere valutaer blev i værdi drastisk nedskrevet. For Tysklands vedkommende medførte det, stærkt forøget af enorme krigsskadeserstatninger, den hidtil værste og kraftigste inflation verden endnu havde set. Den blev endelig bremset af finanstroldmanden Hjalmar Schacht, der stammede fra Tinglev i Sønderjylland. Netop som sønderjyde havde han forudsætningerne for kendskabet til, hvorledes pengevæsenet i Danmark blev reorganiseret efter statsbankerotten i 1813. Man havde her i al fast ejendom i alle kongens lande indlagt et første prioritets lån på 6% af værdien, der forrentedes med 6½ % p.a., som garanti for den nyoprettede rigsbanks soliditet.
En næsten tilsvarende manøvre udførte Hjalmar Schacht for Tyskland i 1923 og hvor den gamle marks værdi samtidig blev omskrevet til en billiontedel af den nye mark.
Samtidig havde der i de fleste lande for aktiemarkedet, valutamarkedet og adskillige varemarkeder været drevet en enorm spekulation, der for Danmarks vedkommende kulminerede med Den danske Landmandsbanks krak også i 1923 og for resten af verden med det såkaldte Wall Street krak i New York 1929. De fleste monetære unioner var da, som følge af valutaernes store kursbevægelser, blevet opløst. De deraf følgende kriser berørte i mange lande især landbruget og man søgte at finde metoder til problemernes løsning. Særlig fandt man guldets betydning som værdimåler kritisabel, når pengene manglede guldindløselighed samtidig med at almindelig spekulationsvirksomhed i guldværdien gjorde de forskellige valutaers værdi ustabil. Dernæst bemærkede man de rentebyrder, som et landbrug i krise kun vanskeligt kunne udrede.
For det nationalsocialistiske Tysklands vedkommende var den endelige tanke, at obligationer i landbruget på statens foranledning skulle opsiges til indløsning, hvorefter jordrenten skulle afskaffes, idet der af gælden, som nu var til den tyske stat, kun skulle svares et mindre administrationsgebyr. Til indledning blev jordrenten nedsat. Det fremkaldte en pengerigelighed, som dels bevirkede et fald i rente til øvrige udlån og dels gav industrien mulighed for adgang til lån for forøgelse af driftskapitalen. Til sikring af pengevæsenets stabilitet gennemførtes en omfattende planøkonomi med tilhørende maximalpriser.
5 andele, det vil sige 5 kroner trykt senere end 15. oktober 1932. Som motiv vises Andelsmejeriet Lykkekilde; af udseende er det som størstedelen af de daværende mejerier. Imidlertid synes intet mejeri at have eksisteret med dette navn.
I forsøg på at konsolidere det danske landbrug opstod J.A.K. bevægelsen delvis baseret på georgistiske, populært sagt på Retsforbundets tanker uden dog at være bundet partipolitisk og på initiativ af landinspektør Kristian Engelbrecht Kristiansen (1882-1965). J.A.K. stod for Jord, Arbejde, Kapital og K. E. Kristiansen, som i en årrække havde beskæftiget sig med forståelsen af samfundsøkonomiske problemer, fik i 1931 med sin bevægelse virkelig vind i sejlene.
På dette tidspunkt var omløbet af Nationalbankens sedler 335 millioner kroner, hvilket passiv absolut ikke gav banken nogen renteudgift. Udover en guldbeholdning på 171 millioner kroner, havde banken dernæst tilgodehavender i form af rentebærende udlån, obligationer samt andre værdipapirer til et beløb af 261 millioner kroner, hvilket i praksis siger, at Nationalbanken tjente rentepenge på halvdelen af den cirkulerende seddelmasse.
Med oprettelsen af Andelsselskabet Jord Arbejde Kapital, hvis vigtigste formål var at skaffe landbruget rentefrie lån, fulgte også udstedelse af særlige pengesedler, hvortil dækning skulle være i de landbrugsejendomme, som tilsvarende skulle begunstiges med lån. Eller for at bruge en datidig udtryksmåde, at skabe et økonomisk system baseret på jord og arbejdsskabte værdier. For at omgå Nationalbankens privilegium som eneberettiget til udstedelse af pengesedler, forsøgte man sig med betegnelser som obligation, andelsbevis, kvittering, andele og anvisning. De blev også vel modtaget i store dele af landet. Lige meget hjalp det. Med straffeloven af 1. januar 1933 kom der forbud mod pengesedlerne. På dette tidspunkt var den samlede J.A.K.-seddelmasse vel størst, men dog havde den ikke nået 400.000 kroner. Kun yderst få deltagere havde fået et rentefrit lån, idet størsteparten af de igennem de cirkulerende sedler derved indskudte penge var blevet indsat i eksisterende pengeinstitutter som nødvendig likvid- og driftskapital. En retssag anlagt af staten haglede ned over bevægelsen, der snart sygnede hen, skønt den endnu som et idealistisk foretagende eksisterer om end i meget lille målestok og uden udstedelse af nogen form for pengesedler. Havde J.A.K.'s sedler fået lov til fortsat at cirkulere og var blevet udbredt i den mængde, man havde tænkt, da ville de eksisterende kredit- og hypotekforeninger snart have mistet enhver indflydelse og eksistensberettigelse, idet jordejerne alle ville have opsagt deres lån til indløsning og Nationalbankens betydning som styrer af landets pengevæsen var endvidere blevet betydelig svækket. Videre var der fremkommet en pengerigelighed i en størrelsesorden, som samfundet i øvrigt hverken var forberedt på eller rustet til og som J.A.K. ingen indflydelse havde til at kunne regulere med planøkonomiske foranstaltninger. Set fra statens og det etablerede finansvæsens side var det derfor tvingende nødvendigt med alle midler at få bremset J.A.K.'s fremmarch.
Foruden Retsforbundet søgte en del J.A.K.-medlemmer til DNSAP, L.S., det er Landbrugernes Sammenslutning og Det frie Folkeparti, siden kaldet Bondepartiet, idet hver disses landbrugspolitik til en vis grad levede op til J.A.K.'s idéer. Dette er siden forsøgt lagt J.A.K.-bevægelsen til last.
Der findes flere serier af sedler fra J.A.K. De enkelte lokalkredse af J.A.K. udstedte på et tidspunkt pengesedler lydende 5 og 10 andele, det vil sige 5 og 10 kroner. I de fleste tilfælde antages hver af disse sedler fremstillet i 50 à 100 eksemplarer. Numrene var fortløbende og gældende for samtlige landets lokalkredse. I alt var der den 1. januar 1933 trykt 30.000 tikronesedler og 20.000 femkronesedler, men på intet tidspunkt har hele beholdningen været i omløb endsige været klargjort med numre og underskrifter. Hvor de enkelte sedler tryktes, kan næppe konstateres, idet clichéerne til trykningen efterhånden som sedler skulle trykkes, blev medbragt til forskellige bogtrykkerier.
Hver enkelt pengeseddel var på forsiden forsynet med underskrift af andelsselskabets formand, kaldet teknisk leder K. E. Kristiansen. Dernæst underskrift af formanden for landsdelens fællesledelse, hvilket for Sjællands vedkommende var ingeniør O. Byrge Sørensen. På sedlernes bagside, hvor lokalkredsene i den ene af serierne udfoldede sig med nogle steder blot navnet, men andre også med et billede, fandtes tillige lokalkredsformandens underskrift.
Et propagandablad kaldet Andelsselskabet Jord, Arbejde & Kapital for maj 1932 afbilder et antal af de vignetter lokalkredsene lod anvende, herunder den for Vallekilde Hørve. Den ledsagende tekst lyder: Vallekilde Hørve Lokalkreds foreholder sine Medlemmer Guldets Undervægtighed.
(2004)