KLIK for forstørrelse!

Grønlandstokroner

af Jørgen Sømod

Grønlandsindsamlingen 1953

I forbindelse med kongefamiliens rejse til Grønland oprettedes også en Kong Frederik den Niendes og Dronning Ingrids fond af 1952 til bekæmpelse af tuberkulosen i Grønland. Som et led i indsamlingen prægedes en særlig sølvmønt af værdien to kroner, der solgtes for 5 kroner og hvor overskuddet tilfaldt fonden. Da møntens sølvværdi på tidspunktet var 2 kroner 40 øre og prægningsomkostningerne 18 øre, var overskuddet på hver mønt ikke 3 kroner, men 2 kroner 42 øre. 19. maj 1953 fremkom en officiel bekendtgørelse om mønten og dagen efter, den 20. maj præsenteredes den på et pressemøde på Den kongelige Mønt, hvor det oplystes at 150.000 eksemplarer af denne særlige mønt prægedes. Det oplystes videre, at salget skulle påbegyndes 27. maj og skulle være afsluttet senest 4. juni. Mønten kunne købes i banker, sparekasser, Finanshovedkassen, amtsstuerne og toldkasserne landet over. Derudover blev der sejlet et par tusinde mønter til Grønland med motorskibet "Umanak". Kun ganske få eksemplarer blev ikke øjeblikkelig solgt. De kunne efter returnering fra pengeinstitutterne købes ved henvendelse til Mønten.

Folkeafstemningen til den reviderede grundlov af 5. juni 1953, der ændrede Grønlands status fra at være en koloni til at være en del af Danmark, fandt sted 28. maj 1953. Man kan således betragte mønten som en del af den valgpropaganda, som gik forud for valget, mens pressen dengang erklærede den som en mindemønt i anledning af kongeparrets rejse til Grønland.

Mønten udformedes af medaillør Harald Salomon og den viser på forsiden portrætter af kongen og dronningen. Dertil omskriften KONG FREDERIK IX DRONNING INGRID AF DANMARK Forneden 19 NS 53. Bagsiden viser en perspektivisk kegleprojektion af et kort over Grønland med tilhørende længde- og breddegrader. Mens længdegraderne er afsat for hver tiende grad, er breddegraderne afsat for hver tredie. Teksten KALÂTDLIT NUNÂT er grønlandsk og betyder Grønland. Forneden er angivet værdien 2 KRONER.

Afbildningen ovenfor er en gengivelse af det i sin tid udsendte pressefoto. Det er ikke et fotografi af mønten, men af den gipsafstøbning, der anvendtes som model for fremstilling af prægestemplerne. Derfor afviger det for randens vedkommende en anelse fra mønten. Det nøjagtige prægeantal androg 151.710 eksemplarer. Foruden de ordinære mønter, prægedes også nogle få stykker, såkaldte ministereksemplarer, uden værdiangivelse og med glat rand ; af guld til kongen og dronningen, ellers af sølv.

Som vanligt er med alle nye mønter, skulle kongen forinden godkende udkast til mønten. Det vides, at Frederik IX fik hele fire forskellige forslag til møntens udseende forelagt, men desværre er billeder af de tre forkastede forslag ikke fundet. Der skal dog ikke megen fantasi til at gætte på, at der på mindst en af de vragede skitser har optrådt en isbjørn. Med tanke for Harald Salomons hang til at genanvende gamle udkast bør man tro, at motivet på den grønlandske en krone 1957 med to våbenskjolde under en fælles krone stammer fra 1953 .

Billedet, som stammer fra Berlingske Tidende 21. maj 1953 har følgende tekst: Der er fuld Gang i Prægningen af Mindetokronerne paa Den kongelige Mønt. Til venstre bejdses de uprægede Mønter i en Tromle med Syre og til højre overvaager Møntdirektør N. P. Nielsen Tællingen ved Tællemaskinen.

Det skulle iøvrigt være fra denne tid, at følgende anekdote stammer. En dame ville glæde et fjerntboende familiemedlem med en erindringsmønt og vidste, at det var forbudt at sende penge i almindelige breve, idet dette stod skrevet på alle postkasser, hvorfor hun henvendte sig på postkontoret for at høre, hvorledes hun så skulle bære sig ad med at sende denne tokrone til tante Oda. Postekspedienten rakte hende en postanvisningsblanket og sagde, at hun blot skulle udfylde den, så skulle pengene nok komme frem. Desværre afsluttes historien brat på dette sted, så man ikke får at vide, hvordan reaktionerne var, da tanten blot modtog en almindelig cirkulerende tokrone.

I de første mange år var det meget vanskeligt at opdrive et eksemplar af "Grønlandstokronen". Folk holdt på dem i langt højere grad, end vanligt er med erindringsmønter. Det er måske derfor, at der som falskmøntneri kendes et støbt eksemplar af aluminium. For en sådan falsk mønt kan næppe have været tiltænkt den almindelige omsætning.

Grønlandsfonden af 1959

Den 30. januar 1959 forliste Den kongelige grønlandske Handels nybyggede flagskib Hans Hedtoft ud for Kap Farvel efter et sammenstød med et isfjeld. Alle 95 ombordværende omkom og det eneste minde om ulykken er en redningskrans, der drev i land på Island; redningskransen opbevares i Julianehaab kirke. Ulykken betragtedes som en national katastrofe. Umiddelbart efter underretning om ulykken lod avishusene omdele løbesedler på gaderne.

6. februar, da man havde opgivet ethvert håb om at finde overlevende, oprettedes Grønlandsfonden 1959, som foruden en almindelig landsindsamling agtede at få indtægter fra salg af mønter og frimærker til overpris. I spidsen for fonden stod statsminister H. C. Hansen og professor Niels Bohr; de indkomne beløb skulle i første omgang betænkes de, der som følge af katastrofen var blevet økonomisk betrængte. Endvidere påtænktes at støtte forskellige grønlandske kulturelle formål. Allerede den 23. februar 1959 udkom det sædvanlige 30 øres frimærke med Frederik IX, men overstemplet Grønlands- fonden + 10. Det solgtes i 1.860.000 eksemplarer. Et grønlandsk frimærke med lignende overstempling udsendtes samme dag og solgtes i 345.000 eksemplarer. Forinden var der den 13. februar fra Post- og Telegrafvæsenet udsendt en cirkulæreskrivelse om de pågældende frimærker.

Medaillør ved Den kongelige Mønt Harald Salomon har efterladt sig en skitse dateret 10. februar 1959 forestillende en påtænkt tokrone. Forsiden viser den normale tokrone, der anvendtes til dagligmønterne af aluminiumbronce og til tokronen i anledning af prinsesse Margrethes 18 års fødselsdag i 1958. Bagsiden er som tokronen i anledning af Grønlandsindsamlingen i 1953; dog er inskriptionen KALÂTDLIT NUNÂT erstattet med GRŘNLANDSFONDEN AF 1959. Man må antage, at mønten skulle have været præget af sølv og været solgt for 5 kroner, hvoraf overskuddet skulle tilfalde fonden.

Mønten blev aldrig fremstillet, indsamlingen til Grønlandsfonden stagnerede snart og i stedet begyndte kritikken at hagle ned over ansvarlige socialdemokratiske politikere med Grønlandsminister Johannes Kjærbøl i spidsen, idet det blev påstået, at de havde trodset al sagkyndig kritik og tvunget kaptajn og besætning til det uforsvarlige og risikable, nemlig i vintertiden at besejle Grønland med det nybyggede skib, hvorfor der forsøgtes indledt en rigsretssag, der skulle få ansvaret for katastrofen placeret. Dertil kom, at det fra flere sider blev påpeget, at indsamlingens formål i meget høj grad havde en politisk slagside i socialdemokratisk retning og at indsamlingen i virkeligheden var til for at dølge de ansvarliges letsindighed.

(2002)


Tilbage til Dansk Mønt