Mens udbredelsen af frimærkepenge fra 1941 for de enkelte landsdele viser hver sit nogenlunde ensartede billede, da er forskellen fra by til by ofte så voldsom, at man undrende må forsøge at forklare årsagen. I forhold til størrelse er således Holstebro og Struer de steder i landet, hvor frimærkepenge var allermest udbredt og fra Skive kendes et venteligt antal. Derimod kendes kun yderst få frimærkepenge fra Nykøbing Mors og Thisted og fra Løgstør og Nibe kendes slet ikke nogen.
Fra Nykøbing Mors med sine i 1940 8.119 indbyggere kendes kun to typer.
Carl Christensen Skotöjsforretning & Laeder- handel Nykjobing M. blåt gummistempel på orange karton.
Der er til fremstillingen anvendt et ældre firmastempel, hvilket stavemåden Nykjobing også viser. Læderhandler Carl Christensen (1845-1936) etablerede sin forretning 3. april 1878. Den overtoges i 1910 af brødrene Søren Andersen og A. C. Andersen (1881-1945). I 1936 blev nævnte A. C. Andersen eneste indehaver. I 1941 kaldes firmaet Brødrene Andersen og det betegnes som læderhandel, skotøjs- og musikforretning. Forretningen var beliggende Algade 4, Nykøbing Mors, telefon Nykøbing Mors 175, postgiro 347 29. Stemplet bør antages fremstillet i udlandet, idet, som det vil ses, bogstaverne æ og ø ikke har været til rådighed.
Conditori "la Cour" Algade 25.
Bagermester Peter la Cour Jensen, født 1875, overtog i 1901 en ældre bagerforretning, som han i 1926 som bryllupsgave overdrog sin søn Christian la Cour Jensen, født 1902, hvorefter Peter la Cour Jensen anlagde en ny forretning, hvorved både far og søn la Cour Jensen havde bagerforretning i Nykøbing Mors i 1941. Sønnen Christian la Cour Jensen, der fik lavet frimærkepenge havde adressen Algade 25, Nykøbing Mors, telefon Nykøbing Mors 287.
Frimærkepengene fremstilledes senere end 13. maj og før 15. september 1941 af A. Th. Nielsen, bogtrykker, forhandler af kriminalromaner (fra 10 øre pr. stk.), visitkort, papirhuer, sangskjulere, bordpynt, sange forfattes, Griffenfeldtsgade 20KS, København N, tidligere H. C. Ørstedsvej 54. Han havde en lille bogtryksmaskine, kaldet fluesmækker, stående, hvorpå han udførte sine opgaver. Han tilbød at fremstille "100 frimærkepenge med deres firmanavn for 4 kroner". Frimærkepenge tryktes arkvis med 12 til 20 reklamer på hvert ark og arkenes farver kunne stige helt op til 28. En del af de senere variationer lod han trykke med mange forskellige trykfarver, men til gengæld kun på hvidt karton. Han nøjedes ikke med at trykke de bestilte 100 stykker, men fortsatte, så han kunne levere frimærkepenge til samlere. I en annonce lod han kundgøre "Største Udvalg, Vi bytter for 5 Øre pr. Stk." Han har siden fortalt mig, at det drejede sig på ingen måde om at sælge 100 stykker for 4 kroner. Det var kun en metode til at få sat et navn på. Det væsentlige var samlerne, som købte komplette serier. Enkeltvis træffes hans frimærkepenge kun sjældent. Derimod ses hans mere eller mindre komplette serier jævnligt i de fra tiden bevarede samlinger. Da det væsentlige for datidens samlere var det indpakkede kartonstykke, undlod han på et tidspunkt, at forsyne serier til samlerbrug med et frimærke samtidig med, at han da i disse tilfælde ofte anvendte cellophan af en ringere kvalitet! Mens de tidlige af A. Th. Nielsens serier er forholdsvis almindelige, er flere af de senere nu om stunder særdeles sjældne. Det skyldes ganske enkelt, at samlerne efterhånden fandt hans udgivelser lidt for voldsomme og følgelig undlod at købe alle hans humbugsobjekter eller blot nøjedes med at købe nogle få farver af hver type.
Han har givet oplysninger om alle sine frimærkepengeudgivelser til Carl Lund-Jensen, der i sit katalog fra 1941 har meddelt om antallet af farver. Typisk for A. Th. Nielsens frimærkepenge er en næsten gennemgående benyttelse af en uhyre smal antikvaskrift, tilsyneladende smal halvfed Etienne fra William Simmelkiærs Skriftstøberi, København S; en allerede i 1941 forlængst forældet skrift, der i sin idé var pladsbesparende, men til gengæld nedsatte læsehastigheden. I dette tilfælde har han dog benyttet en anden skrift, tilsyneladende også fra William Simmelkiær, nemlig en Latinsk Cirkulære Kursiv. Også denne skrift virker i 1941 som tilhørende en svunden tid.
Den af frimærkepengefabrikanterne, som tegner sig for det største antal udgivelser er ubetinget A. Th. Nielsen med over 1100 forskellige, hvilket høje tal kun er nået ved de mange farvevariationer. Skønsmæssigt har han næppe fremstillet ½ % af den samlede produktion og heraf er mindst halvdelen solgt direkte til samlere.
Geografisk er hans frimærkepenge især koncentreret om det indre Nørrebro, hvor han havde sin virksomhed. Dog ses ganske enkelte omegns- og provinsemissioner, herunder denne for Nykøbing Mors. Det kunne tænkes, at hans egne frimærkepenge med tilbud om 100 stykker for 4 kroner er nået omkring og således er årsag dertil.
A. Th. Nielsen har i sin tid videre fortalt mig, at der til en bager i provinsen også leveredes 2 og 5 ører. Det kan kun være til Conditori "La Cour". Ingen af dem er endnu konstateret og det vides derfor ikke, om hver af dem også leveredes i 4 farver. I alle fald er de to høje værdier ikke spredt blandt samlere.
Jeg vil meget gerne høre fra enhver på Mors, som blot på afstand har set en af de nævnte eller andre frimærkepenge fra Mors.
(2001)
Efterskrift januar 2007
Stykket med Carl Christensen er et unikum tilhørende en samling, som for tiden er under udstykning. Ved nærmere granskning af denne samling viser det sig, at den er forsynet med adskillige falske frimærkepenge, hvoraf de som foreløbig med sikkerhed kan erklæres falske, er fremstillet ved hjælp af ældre forhåndenværende materialer. Eksempelvis er der et stykke reklamerende for et firma, der på den angivne adresse ophørte i 1906, hvorefter huset straks blev revet ned og selv det pågældende husnummer har ikke længere eksisteret.
Stykket med Carl Christensen kan herefter ikke længere betragtes som ægte og blot af firmaet være gjort med et ældre gummistempel, men må udelukkende betragtes som en forfalskning fremstillet til skade for samlere og forskere.