Jørgen Sømod

Fængselsmønter

For at få det fulde udbytte af nedenstående tekst, anbefales det at downloade denne font, der skal lægges i C:/windows/fonts/
We recommend the downloading of this font to the directory C:/windows/fonts/ on your computer
Wir empfehlen, dass Sie diesen Font downloaden und in C:/windows/fonts/ speichern

Brugen af særlige pengesystemer bag fængslernes mure er hverken af ny dato eller et isoleret dansk fænomen. Fængselsmønter findes nemlig fra mange lande. De kendes således helt fra Tyrkiet, over det meste af Europa og til USA, hvor fængselsmønter endog er særdeles udbredte.

De ældste fængselsmønter, der er medtaget i dette skrift, er fra Christiania, fra dengang Norge var i union med Danmark. Siden har der i perioder på forskellig vis været anvendt fængselsmønter lige op til vore dage.

Reklamemønter agiterende for varer fremstillet i Horsens Tugthus har selvsagt ikke været anvendt i fængslet og har ej heller haft nogen betalingsfunktion, men deres særegenhed berettiger dem fuldt og helt til at blive medtaget i et skrift om fængselsmønter.

CHRISTIANIA TUGTHUS

Christiania Tugthus opførtes i årene 1737-41 og de første fanger anbragtes september 1741. Før den tid kendes ingen institution med navnet Christiania Tugthus. Alligevel kendes en særlig mønt for Christiania Tugthus bærende årstallet 1730. Om tugthus-tegns eller -mønters brug i det attende århundrede må vi nøjes med præsten M. J. N. Wilses Reiseiagttagelser udkommet 1790: - - - engang havde Skillinger blot slagne for Tugthuset - - - . Videre fortæller præsten, at han ejer et eksemplar fra 1769. Han har således før 1790 ikke fundet tegnene i brug, på trods af, at der også kendes tegn bærende årstallet 1780. Præstens iagttagelse skriver sig udelukkende fra hans eksemplar med 1769. Derefter begynder tegnene at fremkomme i det nittende århundredes møntsamlinger, startende med etatsrådinde Lugges samling 1818. Der kendes ingen beretninger om jordfundne stykker. Kun eksemplarer med 1769 er fundet blandt gamle mønter hos ikke-samlende mennesker. De øvrige fremkom i de større møntsamlinger og bemærkedes efterhånden, som samlingerne blev solgt. Et eksemplar uden årstal fandtes på Gluckstads auktion i 1839 og en komplet suite bestående af 1730, 1769, 1780 samt uden årstal på A. C. Mohrs auktion i 1847. Begge de nævnte samlere var bosiddende i Norge.

Tegnene 1730 og 1780 synes ens i fabrik. At 1730 ikke er et fejlpræg for 1780 ses af den omstændighed, at tretallets øvre del på begge sider af tegnet består af en lige streg. De to tegns stempler synes gjort af samme gravør. Det mere ubehjælpsomme tegn med 1769 er skåret direkte i stålet, hvilket betyder, at det så ikke er præget på Den kongelige Mønt i Kongsberg. Dets forskel i udførelsen gør, at det også er det eneste af tegnene, som kan være ægte. Et tegn uden årstal og af en anden typeopsætning er ensidigt, men ellers af samme størrelse. Under dets værdiangivelse findes bogstaverne HH, hvis betydning ikke kan forklares. Stilistisk minder tegnet om en mønttype, man i Norden forlod i 1682, mens tegn med årstal minder om samtidens enskillinger. Stavemåden TOGTHUS på tegnet uden årstal skal antagelig forestille en ældre skrivemåde, men de benyttede bogstaver er stilmæssigt som tegnene med 1730 og 1780. Tegnene må anses for falske og man fristes til at antage, at de er gjort af samme antagelig norske møntinteresserede, som er mester for følgende højst mærkværdige falske mønter:

I Christian IV 2 skilling 1649. Christian IV døde 1648.

II Frederik III 2 skilling 1647, Devegge 2879. Frederik III blev først konge 1648.

III Frederik III 2 skilling 1653 med dansk forside og norsk bagside. Schou 1653-75, L. E. Bruun 6116

IV Frederik III 2 skilling 1656 med dansk forside og norsk bagside. Schou 1656-31

V Frederik III 2 skilling 1669 med norsk forside og dansk bagside. Schou 1669-69 noten.

VI Frederik III 2 skilling 1671, Devegge 2880. Frederik III døde 1670.

VII Christian V 2 skilling 1665 med dansk forside og bagside og møntmærke GS for Gregorius Sesemann, der blev møntmester 1680. Christian V blev først konge 1670.

VIII Christian V 2 skilling 1674, norsk. NNUM 1987 p 141. Mønten kendes ikke som ægte.

IX Christian V 2 skilling 1676 med norsk forside og dansk bagside.

X Christian V 2 skilling 1667, norsk, Beskrivelsen af 1791 nr. 163, afbildet tavle 11 nr. 19. Christian V blev først konge 1670.

XI Christian V 2 skilling 1678 med dansk forside og bagside og møntmærke GS for Gregorius Sesemann, der blev møntmester 1680. C. J. Thomsen 1496

XII Christian V 2 skilling 1681 med norsk forside og dansk bagside, Schou 1681-55 noten.

XIII Christian V 2 skilling 1682 uden møntsteds- eller møntmestermærke, Devegge 3212. Årstallet kendes ikke som ægte. Mærket bør ikke mangle.

XIV Christian V 2 skilling 1687 af type som 1676, Schou 1687-38 noten. Møntmærket tilhører Gotfred Krüger, som var møntmester indtil 1680.

XV Christian V 2 skilling 1689, norsk uden møntstedsmærke, som mønter fra 1684. Schou 1689-21 noten. Udmøntning af småmønt ophører i Christiania 1686.

Hertil skal anføres, at en toskilling fra Christian V med årstallet 1861 ikke er en falsk mønt, men at det fejlagtige årstal skyldes en almindelig stempelskærerfejl. Måske har denne mønt været inspirationskilden til falsknerierne.

Møntserien med de falske mønter antages påbegyndt af en møntkyndig spasmager før 1788, hvilket er yngste mønt i „Beskrivelsen“, måske for at sætte en anden møntinteresseret på en prøve. Stemplerne til nr. VI og antagelig flere andre, måske alle, er graveret direkte i stålet uden brug af punsel, og er således ikke fremstillet på en regulær møntfabrik.

Et eksemplar af Christiania Tugthus uden årstal i Gluckstads katalog fra 1839 blev beskrevet som følger:

1171 Lidet Kobbertegn. Adv. I mellem 2 Stjerner og derunder: CHRISTIANIA TUGTHUUS. Rev. det Samme. ej i B[eskrivelsen af 1791]. (trit)(Rariss.)

Eksemplaret kan være det, som i Mohrs katalog fra 1847 beskrives som:

1619 u.A. Blytegn for Christiania Tugthuus.(detrit)

Hvis materialet måtte være bly, kunne det tyde på, at der er tale om en afstøbning gjort til en samler. Eksemplaret solgtes til von Posern-Klett i Leipzig. Von Posern-Kletts samling indgik i Universitetssamlingen i Leipzig. Her mener man ikke at besidde et sådant stykke. Et eksemplar blev beskrevet af Leitzmann i Num. Zeitung 1848 s. 183. Leitzmann er en yderst upålidelig kilde, idet han er kendt for skruppelløst at beskrive mønter og tegn, han kun har kendskab til på anden og tredie hånd, næsten som han selv havde set dem. Derved er opstået et utal af misforståelser. Leitzmanns oplysning har ført til en katalogisering hos Neumann under svenske(!) poletter:

33781 Av. «I«| CHRISTIA | NIÆ TUAT | HUUS 1765. Die Rückseite undeutlich. Blei. Num. Zeitung 1848, S.183

Denne beskrivelse lyder nærmest som et dårligt eksemplar af et stykke fra 1769. At det hos Neumann blev opført blandt svenske poletter skyldes nok, at man som følge af unionen fejlagtig var af den opfattelse, at Norge var blevet en del af Sverige.

Mange af de i omløb værende tegn fra Christiania Tugthus - af samtlige typer, såvel ægte som falske - findes som galvanoplastiske kopier fremstillet til forhåbentlig glæde for samlere. Således er også tegnene fra 1780 og uden årstal galvanokopier i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling og tegnet fra 1730 en galvanokopi i Sagfører Ole Andersens samling.

2130 1 skilling

Forside præget: { I { | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1769 | perlerand

Kobber, 15 mm

2131 1 skilling, falskneri

Kobber, 15 mm

2132 1 skilling, falskneri

Kobber, 15 mm

2133 1 skilling, falskneri

Forside præget: « I « | .H.H. | derom liniering, omskrift: CHRISTIANIA TOGTHUS

Bagside blank

Kobber, 15 mm

KJØBENHAVNS TUGTHUS

I to eksemplarer er bevaret et tegn, som af Vilhelm Bergsøe er foreslået henført til Kjøbenhavns Tugthus. Imidlertid fandtes ingen institution med netop dette navn. Det bør antages, at henførelsen er et meget løst gætværk og at den næppe er korrekt.

C. T. Jørgensens eksemplar, nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, nævnt 1899, kom fra Vilhelm Bergsøe.

2650 Tegn

Forside indslået: Frederik VI's kronede monogram imellem K og T

Bagside blank

Messing, rektangulær med afskårne hjørner 32 x 19 mm, RRR (MK, P)

KJØBENHAVNS STOKHUS

Kjøbenhavns Stokhus, som fandtes i ejendommen nuværende Østervoldgade 8-10 / Stokhusgade 1-5, hvor nu en læreanstalt er bygget, oprettedes i det syttende århundrede. 1741 omdannedes det til egentlig straffeanstalt. Nedlagdes 31. marts 1860 og afløstes af blandt andet den nyopførte straffeanstalt i Vridsløselille.

Et tegn med ½ R nævnes første gang, da den tolvårige prins Valdemar ifølge bevaret notat søndag den 26. februar 1871 erhvervede et Stokhustegn - Messing hos C. F. Herbst, der på dette tidspunkt var inspektør ved Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. På prins Valdemars auktion 23. juni 1939 solgtes det som: 459. 1/2 R. Stokhustegn (?) af Messing. Spørgsmålstegnet er anbragt af katalogforfatteren i 1939. I medaillør F. C. Krohn's auktionskatalog fra 1884 henføres et sådant tegn til Frederik VII's tid. Nævnes bør det, at et eksemplar også i boghandler H. H. J. Lynges katalog fra 1899 henføres til Københavns Stokhus, hvor så end katalogforfatteren har sin viden fra. ½R kan næppe betegne hverken ½ rigsbankdaler eller ½ rigsdaler, idet et så stort beløb må synes utænkeligt på en sådan institution.

Tegnene med E / KS nævnes første gang hos Krohn 1884 med forklaringen Erter - Kjøbenhavns Stokhus og dateringen 1854. Erter [ærter?] er foreslået at være et synonym for småpenge.

2700 ½ R

Forside præget: ^1/2| R | derom liniering

Bagside bracteat

Messing, ottekantet, højde 25 mm, RRR (MK, OA)

2701 Erter

Forside indslået: E | KS

Bagside blank

Messing, 30 mm, RRR (MK, P)

2702 Erter

Forside indslået: E | KS

Bagside blank

Messing, 27½ mm, RRR (MK, P)

CHRISTIANSHAVNS BØRNEHUS

Christianshavns Børnehus oprettedes 18. marts 1662 og skiftede 15. januar 1790 navn til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. 1864-1865 byggedes et kvindefængsel. Siden 1870 og indtil anstaltens nedlæggelse i 1928, husedes med undtagelse af årene 1909-1920 udelukkende kvindefanger. I daglig tale benævntes anstalten langt ind i det nittende århundrede stadig Christianshavns Børnehus eller blot Børnehuset og det nærliggende torv hed indtil sidste fjerdedel af nittende århundrede officielt Børnehustorvet.

På urtekræmmer Chr. A. Clausens auktion 18. november 1902 solgtes:

507. Christianshavns Børnehus Messing Kons.1

til mønthandler E. H. Kirchhoff og på auktionen over dennes lager i Numismatisk Forening januar-april 1924 solgtes:

1988. C.B.H. Tegn Messing Kons.1

Eksemplaret har ikke kunnet spores til nutiden og det må betvivles, at tegnets henførelse til Christianshavns Børnehus er korrekt.

ZUCHTHAUS

Glückstadt

Tugthuset i Glückstadt, som fandtes i det tidligere såkaldte Rantzaus Palæ, opført 1738 beliggende ved den søndre havnekaj Am Rethövel 9 i Glückstadt eksisterede indtil 1875, hvor de indsatte overførtes til et nyindrettet tugthus i Rendsburg.

Fem poletter hver med bogstavet Z for Zuchthaus og tilskrevet tugthuset i Glückstadt befinder sig i Detlefsenmuseum i Brockdorffs Palæ i Glückstadt. Det er oplyst, at poletterne er fremstillet af jern. Hvorvidt poletterne måtte være fremstillet før 1864 og derfor skal regnes for danske, er ikke oplyst.

Poletterne blev set på en søndag i sommeren 2001, hvor der ikke var nogen tilstede, som var i stand til at åbne montren for en nærmere undersøgelse af poletterne. Efter det blotte udseende kan poletterne lige så vel være fremstillet af tin eller zink og de virker støbte. Om bagsiden viser et værdital, er tilsvarende forsiden eller er blank vides endnu ikke. Ligeledes kendes ej heller vægt og diameter. Poletterne blev gennem glas fotograferet med blitz. Efterfølgende blev 4 af poletterne synlige på fotografiet. Disse 4 poletter har samme størrelse og er vel hver omkring 18 mm.

2823 Betalingstegn

Forside: Z

HORSENS TUGTHUS UDSALG

Den til formålet opførte Straffeanstalten ved Horsens, normalt kaldet Horsens Tugthus blev taget i brug den 20. maj 1853. Snart efter indledtes et nært samarbejde med en af byens nystartede virksomheder.

På Strøget i København nærmest midtvejs mellem de to stormagasiner Illum og Magasin lå indtil for omkring 30 år siden nok et stormagasin, der i almindelig tale lød til at hedde Krummergolsmet, men som ved nærmere eftersyn viste sig at bære navnet Crome & Goldschmidt's Fabrikker A/S. Firmaet havde sin oprindelse i Horsens, idet Moritz Goldschmidt, født 1823 i Vordingborg i 1848 flyttede sin spirende forretning fra Pinneberg i det sydligste Holsten til Horsens. Han fik en aftale i stand, så han fra 1. februar 1855 kunne anvende straffeanstaltens arbejdskraft i sin virksomhed, hvilket efterhånden blev i en sådan størrelsesorden, at det var den altovervejende beskæftigelse for fangerne. I 1860 gik han i kompagniskab med den jævnaldrende August Crome og snart blev tekstilarbejde det dominerende i produktionen. 1874 omdannedes virksomheden til et aktieselskab startende med en aktiekapital på 800.000 kroner. Efterhånden som virksomheden stadig udvidedes, øgedes aktiekapitalen tilsvarende. Goldschmidt døde i 1888 og Crome i 1904. 1915 oplyses det, at mere end 1.000 mennesker er beskæftiget. Foruden fabrikationsvirksomhed og det senere københavnske stormagasin afsatte man manufakturvarer til en lang række forretninger over hele landet, der for hver deres by kunne skilte med, at de havde eneforhandling af firmaets varer.

I 1888 var firmaet L. Chr. Lauer fra Nürnberg ved sin danske agent, firmaet N. Hansen & Co. repræsenteret ved Den Nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling, som afholdtes i København. En af L. Chr. Lauers mange specialiteter var reklamemønter eller adressejetons og N. Hansen & Co. formåede at få mange bestillinger på sådanne adressejetons. Adressejetonerne var ofte forsynet med et præget øsken og det har vel været håbet, at jetonerne ville blive fastgjort i urkæder og lignende.

Selv samme år 1888 fik Crome & Goldschmidt fremstillet adressejetons hos L. Chr. Lauer. De er katalogiseret hos Bergsøe som nummer 949 og 950. Mens nummer 949 udelukkende reklamerer for Crome og Goldschmidt og således ikke vedkommer sagen her, da bærer nummer 950 indskriften horsens tugthus udsalg. Det er af kobber. Et eksemplar af messing kan være en anelse yngre.

Manufakturhandler Chr. Wennemoes Sørensen nævnes i vejviseren første gang 1877, hvor han driver forretning fra Kristenbernikovstræde 9, København K. Ti år senere flyttes forretningen til nærliggende lokaler på adressen Grønnegade 1. Her bliver han en snes år, indtil han nok en gang flytter; denne gang til det lige så nærliggende Ny Østergade 11. Da han dør omkring 1916, efterlader han sig enken Vitta og forretningen nedlægges. Størrelsen af virksomheden kan måles ud af hans skattepligtige indtægt, som i årene 1891-1903 svingede mellem 3.000 og 3.600 kroner. Det har været en god og solid forretning, men på ingen måde en stor virksomhed.

Ved århundredeskiftet begynder han at anvende forskellige betegnelser på virksomheden, „Sengeudstyrs og Madrasfabrik“, Sengeudstyrsforretning“ og „Dynehuset“.

Han må have haft agentur for Crome & Goldschmidts varer, thi i 1889 og 1891 får han hos L. Chr. Lauer i Nürnberg fremstillet forskellige reklamemønter reklamerende med horsens tugthus udsalg. Vilhelm Bergsøe daterer sit katalognummer 925 til 1889 og nummer 926 til 1891. I Vilhelm Bergsøes egen samling fandtes også et par afarter af messing, hvor stemplerne til de to reklamemønter blev kombinerede. Denne samling blev for nogle år siden spredt for alle vinde, så de to afarter bør antages at befinde sig i privat eje. Sådanne afvigende eksemplarer er højst tænkeligt prøver, som datidens samlere erhvervede hos L. Chr. Lauers danske agent, N. Hansen & Co.

Forside præget: i CROME & GOLDSCHMIDTS

Bagside præget: HORSENS TUGTHUS UDSALG | en jernseng på et gulv | perlerand

Kobber, 24 mm, Bergsøe 950.

Forside præget: CHR. | WENNEMOES | SØRENSEN | y GRØNNEGADE No 1. | perlerand

Bagside præget i HORSENS TUGTHUS UDSALG | en tom jernseng på et gulv | perlerand

Messing, 24 mm, Bergsøe 925

Bagside præget i HORSENS TUGTHUS UDSALG | s SENGE FJER | en tom jernseng på et gulv | perlerand

Kobber, 24 mm, Bergsøe 926

Bagside præget i HORSENS TUGTHUS UDSALG | s SENGE FJER | en tom jernseng på et gulv | perlerand

Messing, 24 mm, som Bergsøe 926

Forside præget: CHR. | WENNEMOES | SØRENSEN | y GRØNNEGADE No 1. | perlerand

Bagside præget i HORSENS TUGTHUS UDSALG | s SENGE FJER | en tom jernseng på et gulv | perlerand

Messing, 24 mm, Bergsøe 925/926

Bagside præget i HORSENS TUGTHUS UDSALG | en tom jernseng på et gulv | perlerand

Messing, 24 mm, Bergsøe 926/925

FAARHUSLEJREN

Bov

Faarhuslejren, Bov sogn ved Padborg, Aabenraa amt, havde før 5.maj 1945 under navnet Frøslevlejren været anvendt til at internere personer, som kunne tænkes at være til fare for det herskende regime og efter 5. maj 1945 blev den under navnet Faarhuslejren anvendt til at internere personer, som mentes før 5. maj 1945 at have foretaget handlinger, som nu skulle gøres strafbare. Tusinder af prominente personer med læge Fritz Clausen MF i spidsen fik et ufrivilligt ophold i Faarhuslejren.

Fra denne periode kendes en polet med indpræget FAARHUSLEJREN og løst indslået S 100. 100 er næppe en værdiangivelse, men snarere et løbenummer. Det er ikke oplyst, hvorledes poletten har været anvendt.

En ivrig nu afdød møntsamler, som af andre årsager efter 5. maj 1945 blev sendt på demokratiseringskursus, som han kaldte det, først på Sundholm og siden Herstedvester, har berettet, at stueformanden hver morgen fik udleveret bliktegn til fordeling og at disse igen blev anvendt som betaling for ædelse hældt op i en blikskål. Poletten fra Faarhuslejren har antagelig været anvendt på tilsvarende måde.

Spisetegn(?)

Forside indpræget: i FAARHUSLEJREN

Forside indslået: S | 100

Bagside: bracteat

Jernblik, 40 mm

FÆNGSELSVÆSENET

Overlæge Georg K. Stürup, fængselslæge på Anstalten ved Herstedvester og fængselsinspektør Carsten Rafael, beskikket leder af Statsfængslet paa Kragskovhede foreslog i 1946 indførelse af særlige anstaltspenge, for at livet i fængslerne på dette punkt mest muligt kunne svare til forholdene udenfor, vel vidende at sådanne penge kunne forøge de indsattes indbyrdes handel, hasardspil og tyverier, idet man hidtil havde klaret sig med kontoordninger og købesedler. For at særlige anstaltspenge kunne få nogen som helst funktion, krævedes en butik i fængslet, hvilket hidtil var uhørt. Forslaget strandede i første omgang, skønt man indså, at det kunne forenkle administrationen, men realiseredes da Direktoratet for Fængselsvæsenet med Den kongelige Mønts tilladelse den 4. august 1949 vedtog forsøgsmæssigt at indføre anstaltspenge på Kragskovhede og i Herstedvester. Ifølge et notat i Birthe Hornungs møntauktionskatalog nr. 38, 26. november 1994 ved lot 188, hvor der solgtes et eksemplar af prøvetokronen med FGV, skulle denne være indsendt til Direktoratet for Fængselsvæsenet allerede den 15. marts 1949 og den 31. marts 1949 være blevet betegnet ikke godkendt til brug. Denne vistnok unike tokrone med fgv ejedes i mange år af en ivrig møntsamler, brændselshandler Otto Kleist i Odense. Herfra erhvervedes den af mønthandler Jytte Rasmussen, der indleverede den til nævnte auktion.

I min besiddelse findes fotografier visende tegnede udkast til prøvemønten. På fotografierne er mønten vist i dobbelt størrelse.

Normalt defineres ordet polet som et møntlignende stykke med en begrænset betalingsfunktion i forhold til en mønt. Da samtidig grundloven giver Kongen eneret på fremstilling af mønter, kan en privat foranstaltet prægning, uanset om den kom i almindeligt omløb, efter denne definition næppe betegnes som mønt; højst som ulovlig, ugyldig eller falsk mønt. Da de særlige fængselspenge fra 1949 var fremstillet af en statslig virksomhed med tilladelse fra Den kongelige Mønt udelukkende til brug på et lukket område, hvor ingen andre betalingsmidler var gyldige, kan betegnelsen mønt forsvarligt anvendes om disse fængselspenge, selv om der ikke forelå kongens personlige godkendelse. Derimod er den senere "automatmønt" for Statsfængslet i Vridsløselille ikke en mønt, men en polet, fordi dens betalingsfunktion indskrænker sig til en særlig ydelse.

Fængselsmønterne distribueredes af Statsfængslet i Vridsløselille, der debiterede øvrige anstalter med kostprisen, hvilken var beregnet til omkring 10 øre pr. stk. De øvrige anstalter optog dem så på en særlig anlægskonto til deres pålydende.

Hvornår fængselsmønter sattes i cirkulation og inddroges varierer efter hvilke kilder der benyttes, men forskellene er snarest, at man det ene sted angiver hvornår en beslutning tages, det andet sted, hvornår den kommer i funktion. Efterfølgende er en tillempet sammenskrivning af de forskellige oplysninger, der har været til rådighed.

	Indført	Ophørt
Anstalten ved Herstedvester	1. oktober 1949	31. marts 1973
Statsfængslet paa Kragskovhede	1. november 1949	4. marts 1971
Statsfængslet i Kærshovedgaard	1951	2. april 1968
Statsfængslet i Renbæk	18. oktober 1951	1966
Forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens	1952	31. juli 1973
Statsfængslet ved Nørre Snede	1952	1. april 1970
Statsfængslet i Vridsløselille	4. marts 1952	3. juni 1960

Blandt fængselsmønterne var også en femøre, som havde størrelse, farve og vægt meget nær den almindelig cirkulerende enkronemønt, hvilket bevirkede, at fanger under udgang medtog fængselsfemører og benyttede disse i automater som enkroner. Direktoratet for Fængselsvæsenet beordrede derfor den 18. oktober 1951 samtlige femører inddraget. Da øvrige fængselsmønter var inddraget, blev de alle 17.maj 1974 sendt til Den kongelige Mønt, som foretog nedsmeltning. Dog indsendtes forinden til fængselsdirektoratet til opbevaring til sene tider 35 sæt og interesserede fængselsfunktionærer fik udleveret ialt 55 stykker, dog ingen enører. Ifølge beretninger skal prægestemplerne være afleveret til Den kongelige Mønt til destruktion.

I forbindelse med femørernes inddragelse udførtes forsøgsmæssigt prøver på femører på en tyndere blanket, nemlig 1,25 mm mod 1,5 mm, som den inddragne havde, idet det blev påstået, at denne tyndere blanket ikke kunne anvendes i automater. Ligeledes drøftedes muligheden for indførelse af en femkronemønt. Begge forslag forkastedes.

Det vides ikke, hvem der har skåret prægestemplerne til fængselsmønterne. Georg Jensens Sølvsmedie, København har afgivet tilbud på 7 sæt prægestempler. H. Th. Neergaard, Byens Stempelfabrik, København har afgivet tilbud på prægestempler og stanseværktøj. Der er intet oplyst om stempler eller andet til Fængselsvæsenet i firmaet H. Th. Neergaards produktionsprotokoller, så efter denne lidt vage udelukkelsesmetode er det tænkeligt, at det var Georg Jensens Sølvsmedie, som fik overdraget opgaven. Mens der kendes adskillige eksempler på, at firmaet H. Th. Neergaard i årenes løb har ladet fremstille mønt- eller poletstempler, vides dette imidlertid ikke om Georg Jensen. Til gengæld vides det, at fængselsmønterne blev præget i smede- og maskinværkstedet i Statsfængslet i Vridsløselille.

Udmøntet stykker Inddraget stykker

2 kroner 13.500 11.542

1 krone 7.500 5.065

25 øre 15.500 11.065

10 øre 13.500 3.041

5 øre 12.500 13.765(!)

2 øre 28.500 22.505

1 øre 8.500_________________-

99.500 66.983

Mens fængselsmønterne endnu var i brug, var det yderst svært for ikke at sige umuligt at erhverve dem til samlerbrug på det frie marked. Selv havde jeg i 1958 forgæves rendt Direktoratet for fængselsvæsenet på dørene. Først den 27. april 1961 lykkedes det hos en mønthandler at købe en enkelt 2 øre. Det varede mange år før end jeg overhovedet fik tilbudt kroneværdierne. Nu er de blevet betydelig lettere at erhverve. Kun femøren må stadig anses for vanskelig at finde.

2 kroner (prøve)

Forside præget: v | F G V | to forneden sammenbundne egeblade | perlerand

Bagside præget: 200 | perlerand

Messing, 30,2 mm

2 kroner (prøve)