For mange år siden spurgte dommer Anders Christensen, om jeg mente den sjældne, antagelig københavnske 2 rigsbankskilling 1818 med portræt, Neumann 38638-39, Jørgensen 26, Schou 1818-6, var en prøvemønt eller blot en zwittermønt, hvilket sidste vil sige en mønt præget med ikke sammenhørende stempler. Kækt og uden betænkning svarede jeg, at det var en prøvemønt.
Portrætsiden tilhører oprindelig den næsten lige så sjældne rigsbankdaler 1813 med medaillørbogstav M, tilskrevet vistnok første gang i Schubarts katalog til krigsassessor Christian Andreas Møller, men kaldet Müller (1783-1877), der nærmest som en art fritidsinteresse beskæftigede sig med at modellere samt skære elfenbensarbejder og medaillestempler. Denne rigsbankdaler med bogstav M bør antagelig ligeledes anses for at være en prøvemønt. Man kan næppe betegne Christian Andreas Müller som nogen stor kunstner. Hans arbejder var alle dilettantiske. Derudover kan nævnes, at han i tiden 1827-1843 var postmester i Randers. Sin sidste tid levede han i København.
Det var været betvivlet, om medaillørbogstavet M vitterlig står for Christian Andreas Müller. Det skyldtes en ældre fejlagtig oplysning, der meddelte at en stempelskærer Carl Adolf Muhle i 1813 var blevet ansat på Mønten i København. Denne har imidlertid aldrig haft nogen tilknytning til Mønten og enhver tvivl om Müller som møntens rette ophavsmand forsvinder ved en sammenligning med Müllers portræt af Frederik VI på kroningsmedaillen, Bergsøe 75.
Den sjældne 2 rigsbankskillings bagside med værdiangivelsen er som på de ordinære 2 rigsbankskillinger fra 1818. Møntens rand angives at være glat, i modsætning til den ordinære 2 rigsbankskilling, der har en rillet rand.
2 rigsbankskilling med portræt kendes i 4 eksemplarer og mønten synes første gang nævnt i Ole Devegges (1772-1847) auktionskatalog 2, hvor der optræder hele to stykker. Herfra indgår det pæneste af dem i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, som hidtil havde manglet den. Det synes ganske normalt, at møntfabrikkerne i det 19. århundrede ikke afleverede prøvemønter til den kongelige samling. Det andet eksemplar er ingen skønhedsåbenbaring. Det er simpelthen grimt. Dette kunne bekræfte, at der ved prægningen har været tale om et forsøg uden samlermæssige bagtanker. Snarest har mønterne henligget i en affaldskasse på Mønten, hvorfra samlerne har formået at fiske dem op. Hele fire kendte eksemplarer tyder på, at det ikke kun drejede sig om at afprøve et stempel. I så tilfælde havde ét eksemplar været nok og det burde da betragtes som en zwittermønt. Nu må det i stedet antages, at en eller flere personer på Mønten har besluttet at gøre et udkast, et forsøg eller en prøve på, hvorledes en sådan mønt kunne komme til at se ud. Konklusionen er derfor, at jeg står ved mit for mange år siden afgivne svar og betragter den som en prøvemønt. At man til portrætsiden har benyttet det i kunstnerisk retning langt svagere arbejde end det til de almindeligt forekommende rigsbankdalere, hvor portrættet er mesterligt udført af Johannes Conradsen, kan skyldes, at man på den måde havde tænkt sig ved et første øjekast lettere at kunne adskille de to mønter.
Tilbage bliver at diskutere, om prøvemønten ligesom den ordinære mønt er præget i København eller om Altona skulle være en mulighed. Møntmesteren i Altona, Michael Flor lod i 1813 de i Altona prægede rigsbankdalere forsyne med sine initialer MF, mens de i København prægede var uden mærke. Rigsbankdaleren med stempelskærersignatur M er uden møntmestermærke og bør derfor anses for præget i København. Det ville være utænkeligt, at man til Altona havde sendt blot et stempel og ikke et stempelpar og det synes videre ikke sandsynligt, at man i Altona måtte have besiddet det til Müller tilskrevne portrætstempel. Derfor bør og skal prøvemønten 2 rigsbankskilling 1818 med portræt henføres som præget i København.
De 4 eksemplarer af 2 rigsbankskilling 1818 med portræt er:
(2000)