Ens på begge sider

af Jørgen Sømod

En sjælden gang træffer man på en moderne mønt, som er ens på begge sider, altså viser samme motiv på både forside og bagside. Man kan være forvisset på, at det er ikke en fejl fra Mønten, men en kreativ arbejdsdrengs udfoldelser ved en drejebænk. Det drejer sig om to afdrejede mønter, der på kunstfærdig vis er sammensat. Hvis møntens ejer har anvendt mønten til at score bajere i et plat og kronespil, kan man regne med, at der har været røvfuld i vente, såfremt det er blevet opdaget.

Med middelaldermønter forholder det sig anderledes. En sjælden gang fremkommer i fundene mønter, der er ens på begge sider. Der synes at være to mulige forklaringer på sådanne mønters tilstedeværelse og metoder med drejebænk eller anden husflid må klart afvises for de middelalderlige mønters vedkommende. Man kan af vanvare være kommet til at benytte to ens møntstempler. Det burde dog kræve, at overstempel og understempel har været ens i den ydre udformning, men det er under normale forhold næppe sandsynligt. Dertil, at mønter ens på forside og bagside i de tilfælde, hvor de er truffet i større skattefund har været enlige mærkværdigheder blandt mængder af de tilsvarende ordinære mønter. En fejlproduktion af denne art bør forventes at omfatte mere end et eksemplar.

Derfor må det antages, at middelaldermønter med ens forside og bagside snarere henhører blandt de avancerede fejlpræg.

Illustrationen 1 viser opstillingen ved en normal prægning. Hvis imidlertid mønten A ikke fjernes efter prægningen, men bliver liggende på understemplet, fremkommer situationen som vist ved 2. Resultatet ved denne prægning bliver, at mønten B får en bagside som forsiden, men spejlvendt. Sker der nu det forunderlige, at mønten B efter prægningen vendes, så bagsiden med det spejlvendte præg er opad og stadig dækker stemplet, da vil som vist ved 3 mønten C blive ens på begge sider. At mønterne A og B efter en sådan omgang vil have et miserabelt udseende er i denne forbindelse underordnet. Om mønten A er tilstede ved prægning 3 er ligegyldigt. Resultatet bliver stadig, at mønten C får ens forside og bagside.

Uden at gøre krav på, at listen er komplet, har jeg noteret følgende antagelig alle unike borgerkrigsmønter med ens forside og bagside og som alle bør betragtes som fejlpræg:

Listen er udfærdiget efter trykte beskrivelser og det er ikke forsøgt kontrolleret, om nogle af her meddelte særlige fejlpræg måtte være ordinære spejlpræg.

For at undgå enhver misforståelse skal jeg gøre opmærksom på, at illustrationerne til denne artikel er konstruerede, at mønterne mærket B og C ikke eksisterer i virkeligheden og at mønttypen blev valgt udelukkende fordi, dens asymmetriske udformning gjorde den velegnet til formålet.

(2004)


Tilbage til Dansk Mønt