Utallige er de gange jeg har læst H. C. Andersens eventyr om Lille Claus og Store Claus og lige så mange gange har jeg undret mig over meningen og den manglende morale i historien. Man skal nok helst være fynbo for at gennemskue den. Og det var da også en fynbo, der i en helt anden forbindelse bragte mig på sporet. Det var Niels Stampe, der lørdag den 2. december 1989 i Fyens Stiftstidende skrev: Det er vel ikke for ingenting, at der er en egen, særpræget morskab ved at læse om andre, der har trådt i spinaten eller lavet noget forkert?
Eventyret blev første gang trykt i 1835 og er således blandt H. C. Andersens tidligste. Han fortæller selv, at han som barn havde hørt eventyrerne i spindestuen og ved humleplukningen. Vi kan således antage, at handlingen foregår langt tidligere og lad os for nemheds skyld lade den foregå en gang i syttenhundredetallet.
Det, der i Lille Claus og Store Claus her interesserer, er de mange skæpper penge. Da Lille Claus første gang låner skæppemålet af Store Claus, bliver der smurt tjære under bunden og vi får at vide, at der ved tilbageleveringen hang tre nye Sølv-Otte-Skillinger ved. At det netop var 8 skillinger, kan så friste til den antagelse, at eventyrets oprindelse hører syttenhundredetallets første årti til, idet 8 skillinger på dette tidspunkt ganske dominerede i det samlede møntomløb.
Vi må gå ud fra, at det anvendte skæppemål normalt var til vejning af korn. En skæppe var en ottendedel tønde og en korntønde i det vestlige Danmark rummede 144 potter svarende til 139,1212 liter. En skæppe var så rundt regnet 17,4 liter. Selvom sølvets vægtfylde er 10,5 og legeringskobberets er 8,92, vil der være så meget luft imellem mønterne, at man højst kan beregne en skæppe 8 skillingers vægtfylde til 4. Det giver, at skæppen fuld kan have vejet 69,6 kg. Danske 8 skillinger i det attende århundrede skulle veje hver 3,057 gram. Så kommer man til 22.766 stykker eller knap 1.900 rigsdaler, idet der gik 96 skilling på daleren.
Hvor meget var så 1.900 rigsdaler? Det lader sig kun svært omregne i nutidens penge. Importerede varer var dengang som følge af transportomkostningerne uhyggelig dyre. Landbrugsprodukter krævede for fremstillingen en langt større arbejdsindsats og i mange tilfælde var kvaliteten også meget forskellig fra nutidens varer. Dertil at menneskets krav til tilværelsen var helt anderledes, end de krav vi nu til dags stiller. For dog at give en sammenligning får vi i Holbergs Jeppe paa Bierget at vide, at ridefogeden får 50 rigsdaler om året. Han har jo næppe været den lavest lønnede. Og der har ikke været de samme enorme skatter og afgifter, vi nu udsættes for. Med en skæppe penge kunne han leve resten af sine dage uden at skulle bestille noget.
Hvis derfor Lille Claus og Store Claus var skrevet i midten af det tyvende århundrede, havde beløbet nok været en million. Nu skal vi lidt højere op. Lad os så sætte det til den store lottogevinst.
Begrebet en skæppe penge hører kun til i eventyrets verden, men der fandtes i virkelighedens langt større beløb; der nævnes en tønde guld. Det var betegnelsen på 50.000 dukater svarende til 100.000 speciedalere. Med lidt overdrevne runde tal kan det så være en milliard i nutidens penge. Dukaten vejer 3,49 gram, hvorfor en tønde guld vejer 174½ kg. Ved omregning fylder den knap 23 liter og er dermed efter kornmålet slet ikke en tønde, men mindre end 1½ skæppe. Endnu større beløb var en million, der var 10 tønder guld. Derom lærte små børn, når de stiftede bekendtskab med Christian Cramers Aritmetica Tyronica.
Det vil nok overraske de fleste, at skæppen eller tønden med sølv eller guld ikke vejer eller fylder mere end her anført. Det er ganske nemt at foretage en praktisk måling. Man fylder en gulvspand eller blot et syltetøjsglas med mønter. Efterfølgende hældes afmålte mængder af vand i spanden eller glasset og resultatet fremkommer ved simpel udregning.
(2001)