Der kan ikke gives nogen endelig og ensidig definition på, hvad der er mønt og hvad der er medaille. Især vil senere generationer gerne være tilbøjelige til ud fra hver deres tid at definere fortidens hændelser. På Otto Baches berømte maleri af Christian IV's kroningsridt 1596, hvilket maleri er udført efter et stik gjort af P. Uffenbach 1597, ses hvorledes runde mønter kastes i grams blandt folket. Det kan næppe være andre end de småmønter med værdiangivelserne 1 mark, 8, 4, 2 og 1 skilling, der i et ringe oplag prægedes i 1596. De trillende mønter har bevirket, at folk som rasende kastede sig rundt på jorden efter dem og tilmed korporligt sloges om erhvervelsen af et par småskillinger. Byens samaritanere må have haft en travl dag.
Da sønnen Frederik III 52 år senere i 1648 skulle krones, har beretningerne om de frygtelige scenerier ved møntkasteriet overlevet og for at undgå tilsvarende tumult forsøgte man sig med firekantede mønter. Men selv firekantede mønter kan, hvis de har god fart på, trille. Det må man have opdaget ved Frederik III's kroning. Eftersom mønterne, der i sølv er fremstillet i tre størrelser, ikke bærer nogen værdiangivelse, er de i alle ældre kataloger betegnet enten som medailler eller som udkastningsmønter med vægten angivet, men uden angivelse af nogen nominalværdi. Vistnok første gang et stykke får påhæftet en værdiangivelse er i kataloget fra 1901 over L. E. Bruuns dubletter, hvor den mindste af størrelserne kaldes 1/12 species. Dernæst i det af J.Wilcke redigerede NFM I, hvor der i en auktionsliste for den 24. april 1917 udbydes 1/4, 1/6 og 1/12 Species. Videre får de i det af J.Wilcke redigerede katalog over Joh. G. Guildals samling, 1920 påhæftet værdierne 24, 16 og 8 skilling. I auktionslisten over Den kongelige Mønt og Medaillesamlings dubletter, 1921 opføres de endnu blandt medaillerne og betegnes udkastningsmønt og med vægten angivet. I H.H.Schous beskrivelse fra 1926 ændres værdiangivelserne til kvart, ottendedel og tolvtedel speciedaler, hvilket svarer til 24, 12 og 8 skilling. Wilcke og Schou er således uenige om værdien af det midterste stykke. Om det så er mønt eller medaille er i virkeligheden uendelig ligegyldigt. Det var vel ikke forventet at stykkerne skulle indgå i den daglige omsætning, men at de af folket skulle gemmes som et kært minde om deres konges kroning. Man kunne endog formene, at stykkerne i de første dage efter kroningen af de heldige erhververe kunne sælges til det bedre borgerskab til en betydelig højere pris end sølvværdien. Siden ville de vel blive taget for deres korn og skrot. Efter vægten på bevarede eksemplarer af den mellemste værdi at dømme, har Wilcke ret i sin anskuelse, at det drejer sig om stykker af 16 skillings værd. Den bør således rettelig, som hos Hede angivet, betegnes sjettedel speciedaler. Mønterne kendes også i guld. Hede angiver forkert, at dobbeltdukaten Schou 25-26 er udmøntet i fem eksemplarer. Det er Schou 25, som er udmøntet i 5 eksemplarer. Schou 26 i flere, hvilket kan bevises så såre enkelt, ved at mere end fem eksemplarer af denne variant kendes bevaret. I øvrigt er samme dobbeltdukat, Schou 26 vel nok den danske mønt, som første gang afbildes i en dansk bog, idet den som træsnit gengives i Inscriptiones Haffnienses Latinæ Danicæ et Germanicæ etc. af Petrus Johannis Resenius i.e. Peder Hansøn Resen Haffniæ, 1668.
Ved Christian V's salving den 7. juni 1671 skulle der atter kastes mønt i grams til folket. For at undgå, at mønterne trillede længere end hvor de først ramte, gjorde man dem denne gang trekantede! I de af de ældre kataloger, hvor Frederik III's firkantede mønter er betegnet og katalogiseret som mønter, er den trekantede også angivet som mønt, men stadig uden værdiangivelse. Og hvor de firekantede er betragtet som medailler, er den trekantede også betegnet som medaille. At den trekantede tilsyneladende manglede i så betydelige samlinger som L. Chr. Petersen og H. Ernst og at Wilcke hverken i Guildals katalog eller i fortegnelsen over hans egen samling, 1922 har givet den en nominalværdi, har måske været årsagen til, at Schou udelod den i sin beskrivelse, skønt han selv ejede et eksemplar, der i auktionslisten, NFM VII side 221 nr. 214 betegnedes Kastepenge fra Kroningen 5 g. Det trekantede stykke har, skønt sin afvigende form, så absolut møntpræg. Fem eksemplarer har været underkastet en nærmere undersøgelse. Vægtfyldeanalyse viser, at de er omkring 14 lødige, d.v.s. 875 ‰ og dermed af speciesølv. Eksemplarerne vejer 5,23, 4,92, 4,53 4,48 og 3,73 gram. Mønten må derfor korrekt betegnes sjettedel speciedaler, der efter forordning af 22. marts 1671 med nutidens angivelser skal veje 4,815 gram. Den tilsyneladende store forskel mellem tungeste og letteste stykke afskrækker ikke, når man bemærker de i litteraturen angivne vægtforskelle på 4 og 8 solidi 1603, der også menes at have været kastemønt eller på den midterste værdi af Frederik III's firekantede kastemønt, med så irregulær vægt, at man har været i tvivl om dens rette værd. De tilsvarende trekantede guldstykker må som guldmønter angives efter deres vægt i dukater.
