Der går flere beretninger om, hvorledes de to unike prøvemønter, 2 kroner 14. maj 1937 og 2 kroner uden årstal af Frode Bahnsen var blevet så skramlede. En af beretningerne lyder, at mønterne var glemt i en jakke, der skulle til rensning. Det lyder i sig selv ganske usandsynligt, at den stund, at den tidligere ejer, Kurt Mejlby i sine unge dage havde været vaskeribud. Et vaskeribud glemmer aldrig at tømme sine lommer før rensning eller vask.
Den virkelige historie er ganske anderledes: Mønthandler Kurt Mejlby havde fået fingre i mønterne fra den tidligere møntdirektør A. K. F. Christiansen. Det offentlige begyndte så at interessere sig for, om det var statens ejendom, Christiansen uretmæssigt havde solgt. Kurt Mejlby blev nervøs for, om hans mønter skulle blive beslaglagt, hvorfor han deponerede dem hos en anden mønthandler, tryllekunstnersønnen Tonny Rubini Sørensen, som senere - vistnok af frygt for Vesterbros underverden - udvandrede til Haïti.
Så skete det, at Kurt Mejlby og hans daværende kone Dorthe en aften gik til et spiritistmøde. På bordet var opstillet et glas med bunden opad og deromkring et antal små papirlapper alle forsynet med et af alfabetets bogstaver. Hver deltager anbragte nu en finger på glasset. Og man begyndte at stille spørgsmål. Og glasset bevægede sig ved hjælp af de tilstedeværendes fingre fra papirlap til papirlap og bogstaverede svarene. Man indledte med at spørge glasset om, hvem det var. Glasset bogstaverede GUD. Kurt Mejlby fortalte, at der bredte sig en egen højtidelig stemning i lokalet. Senere på aftenen spurgte Kurt Mejlby glasset: Hvem var det, der under en reception i Tonny Sørensens forretning stjal 3.000 kroner fra min tegnebog. Og glasset bogstaverede TONY. Morsomt nok kunne hverken Kurt Mejlby eller glasset stave til Tonny, men begge kaldte ham Tony.
Nogle dage senere blev Tonny Sørensen konfronteret med Kurt Mejlbys nye viden. Og han fortsatte: Tony, du kan jo ligesågodt indrømme det, for glasset (d.v.s. Gud) kan jo ikke lyve. Tonny Sørensen blev stiktosset og Kurt Mejlby forsøgte at trække i land. Imidlertid havde Tonny Sørensen stadigvæk de to prøvemønter deponeret. Og nu begyndte han at spille klink med dem! Da faren var drevet over og Kurt Mejlby fik sine mønter udleveret igen, undrede han sig over deres skramlede udseende. Tonny Sørensen forklarede, at de hele tiden havde ligget i hans skrivebordsskuffe og at de måtte have skramlet i kuverten, når skrivebordsskuffen blev åbnet og lukket.