Mønttegn fra Angmagssalik
af Jørgen Sømod
For at få det fulde udbytte af nedenstående tekst, anbefales det at downloade denne font, der skal lægges i C:/windows/fonts/
Erfaringerne fra Gustav Holm-ekspeditionen til Østgrønland 1883-85
gjorde, at man endelig i 1894 fra den danske stats side fandt, at her var
der et antal hedninger, som kunne kristnes, hvorfor man besluttede at
oprette en handels- og missionsstation i Angmagssalik. Nu om stunder
ville man i stedet have valgt at demokratisere og udvikle området!
De hedenske eskimoer, som hidtil kun sporadisk havde været i
forbindelse med hvide europæere, skulle indføres i den europæiske
kulturs velsignelser. Embedsmændene i København udarbejdede dertil
en den 1. august 1894 dateret: Instrux for Handelsbestyreren og det
øvrige i Administrationens Tjeneste staaende Personale ved det nye
Handelssted paa Grønlands Østkyst. § 4 lyder:
Til Lettelse for Handelsbestyreren ved Omsætningen med de
Indfødte udsender Direktoratet Zinktegn med paastemplet Værdi,
angiven i Øremønt (500 betyder saaledes 5 Kr., 100 1 Kr., 10 10 Øre
o.s.v.). Disse Pengetegn er det Handelsbestyreren tilladt at tage i Brug,
naar han skjønner, at Forholdene gjøre det tilraadeligt. De ere bestemte
til Omsætningsmiddel ved Kjøb og Salg med de indfødte; de maa ikke
benyttes ved Udbetaling af Lønninger m.v. og have kun Værdi ved
selve Handelstedet.
Når der i instruksens tekst anvendes ordene tegn og pengetegn og ikke
mønter, skyldes det, at tegnene fremstilledes af et uædelt materiale
uden indre værdi. Efter datidig opfattelse kan vore nutidige mønter ej
heller næppe betegnes rigtige mønter, men snarere pengetegn eller
poletter.
For at kunne opfylde paragraffens ordlyd, havde man hos hofblik-
kenslager og lakerer Fritz Meyer, Gothersgade 14, København K, ladet
fremstille 1032 stykker zinktegn à 6 øre ialt kr. 61,92.
Regningen, dateret 9. august 1894 melder om
102 Stkr. 500 155 Stkr. 10
205 Stkr. 100 155 Stkr. 5
105 Stkr. 50 155 Stkr. 1
155 Stkr. 25
Dertil værktøjet: 1 graveret Staalstempel m. Navn og Krone og 7 Stk.
Talstempler kr. 47,50, således at den samlede regning androg kr.
109,42.
Af ordlyden vil man forstå, at der i prægestemplet er mulighed for at
indsætte det løse værdital. En metode, som senere er anvendt ved
ugedagsangivelser på de såkaldte bankbokspoletter.
At værdien 25 øre eksisterer med flere lidt afvigende diametre, skyldes
ikke forskellige udmøntninger, men benyttelse af flere
udhuggerværktøjer indenfor samme produktion af de ialt 155
fremstillede stykker. Det kan skyldes utilfredshed med værktøjet, så
man har måttet skifte det ud.
Når man kapitaliserer det udmøntede, ser regnestykket således ud:
102 à 500 kr. 510,-
205 à 100 kr. 205,-
105 à 50 kr. 52,50
155 à 25 kr. 38,75
155 à 10 kr. 5,50
155 à 5 kr. 7,75
155 à 1 kr. 1,55
kr. 831,05
Umiddelbart efter blev med skibet Hvidbjørnen til Angmagssalik
opsendt for et samlet pålydende: kr. 811,50.
Den fremkomne difference kr. 19,55
opstod ved, at 2 stkr. 500 og 5 af hver af de øvrige værdier forblev i
København. Disse få stykker nåede efterhånden ud til tidens samlere.
Det ene komplette sæt blev straks afleveret til Den kongelige Mønt- og
Medaillesamling og det andet havnede i grosserer L.E.Bruuns samling,
mens general Jørgensens serie, nævnt 1899, følgelig manglede 500 øre.
Jørgensens stykker erhvervedes 1901-2 af birkedommer Bech i
Slagelse, hvorfra de senere erhvervedes af Den kongelige Mønt- og
Medaillesamling, der som dubletter lod dem sætte på intern auktion i
Numismatisk Forening den 26. oktober 1921, men muligvis trak dem
tilbage fra auktionen for i november 1921 at forære dem til Grønlands
Styrelse til brug ved en udstilling. I så tilfælde synes i mellemtiden
10-øren forsvundet. Imidlertid kan der også være tale om et yderligere af
sættene, som kunne tænkes at have tilhørt J. W. Mørch og i så fald nok
leveret fra mønthandler Axel Clausen og da kan den manglende 10 øre
være den, som Axel Clausen havde til salg i juni og december 1919. En
suite uden materialeangivelse og bestående af 100, 50, 25, 10, 5 og 1
øre, som solgtes på intern auktion i Numismatisk Forening den 26.
marts 1923 er antagelig fremstillet af zink og er så et af de fem sæt der
ikke sendtes til Grønland. Suiten kan tænkes at have tilhørt Carl
Claudius, en svigersøn til H. H. J. Lynge. Mønttegnene var dengang
utrolig sjældne i samlerkredse. Så kendte og betydelige samlere som
Ole Andersen, Vilhelm Bergsøe, Chr. A. Clausen, Isak og Emil
Glückstadt, Anton Groothoff, Joh. G. Guildal, K. M. Lind i Assens,
H. H. J. Lynge og C. J. Wium har alle manglet dem i deres samlinger.
De eneste kendte stykker, som i ældre tid kan være bragt ned fra
Angmagssalik til tidens samlere er 2 stk. 10 øre, 2 stk. 5 øre og 2 stk.
1 øre, hvilke seks stykker solgtes på L. E. Bruuns hemmelige
dubletauktion i Numismatisk Forening 17. oktober 1928 som en del af
nr. 318 til O. Blom Carlsen og hvoraf det ene sæt kan stamme fra en
auktion i Møntsamlerforeningen 4. april 1916. Der er intet, som tyder
på, at nogen samler har fået bare ét tegn fra fabrikanten Fritz Meyer.
I 1929, hvor O. Blom Carlsen katalogiserede grønlandske tegn og
mønter, var der endnu ikke sket nogen underretning til samlerne om,
hvad der var sket i Angmagssalik.
Så snart man i Angmagssalik havde fået åbnet handelsstationen, var
man begyndt at tuskhandle med de indfødte eskimoer. Bjørneskind,
ræveskind, sælskind og spæk prøvede man at fralokke dem med nogle
zinkskiver med kongekrone på og dertil en masse forklaringer.
Eskimoerne krævede varer med det samme og ved status året efter den
31. marts 1895 lå kassebeholdningen kr. 811,50 uberørt. Et år senere
var kassebeholdningen sunket med kr. 12,06, hvorefter
kassebeholdningen ihvertfald indtil 31. marts 1897 atter lå urørt. Langt
om længe henimod århundredeskiftet formåede man endelig de
indfødte til at tage imod zinkskiverne. Når en eskimo havde en hvorpå
der stod et stort tal og han gik ind i butikken for at købe for den, var
det ham ubegribeligt, at han foruden sin vare, skulle have op til en stor
håndfuld zinkskiver oven i handelen. For at hjælpe lidt på det med at
kende forskel, tog man stationens mærkestempel Am og slog dette ind
på bagsiden af alle hjemmeværende 500 ører. Det bør antages, at kun
én af de i Angmagssalik værende 500 ører undgik mærkestemplet.
Videre slog man forneden et hul i alle hjemmeværende 50 ører. Ialt må
antages, at omkring 10 stykker 50 øre undgik at blive gennemhullet.
Heraf befandt de fem af dem sig i København. Og så gav man
mønttegnene navne:
500 anginerpâq den allerstørste
100 anginerqiaq den næststørste
50 ulîvîp akia sælskinds betaling
25 pujortagkap akia røgtobaks betaling
10 okúmiagkap akia skråtobaks betaling
5 siamâp akia fingerbøls betaling
1 mikinerpâq den allermindste
For en enøre kunne man købe fænghætter, nåle og andre småting.
Det har iøvrigt været en herlig kassebeholdning, handelsbestyreren
administrerede. Ofte indeholdt den betydelig større summer end det
samlede pengeomløb var! Det må have flydt med alle mulige
tilgodehavendesedler, som embedsmændene i København ikke havde
taget højde for. Alt synes dog efterhånden og uden fremmed indblanden
at være kommet i orden.
1905 opsendtes til Angmagssalik med skrueskonnerten Godthaab under
skibsfører Stocklunds ledelse en supplerende pengebeholdning på 975
kroner. Det kan kun dreje sig om 195 stykker 500 øre af aluminium.
Alle øvrige værdier 100, 50, 25, 10, 5 og 1 øre fremstilledes ved samme
lejlighed af aluminium, men kun i ganske få eksemplarer som prøver.
Fremstillingen er næppe foretaget hos Fritz Meyer, men dog med
samme værktøj som i 1894. Den eneste komplette suite af disse prøver
ejes af Odense bys Museer. Stykkerne var blevet indkøbt februar 1922
for 10 kroner hos mønthandler Axel Clausen.
Desuden haves viden om 50, 10 og 5 øre i Johan Chr. Holms samling og endelig
også om 50, 10 og 5 øre ifølge en prisliste fra mønthandlerfirmaet
Guldstuen v/Adler Pedersen, hvilke stykker antages at være de, der
atter solgtes på auktion hos Arne Bruun Rasmussen nr. 420 i februar
1981.
27. juli 1915 skrev handelsstationens bestyrer A. T. Hedegaard et brev
hjem til ledelsen i København:
Man skal herved tjenstlig bede Styrelsen om at tilsende
Handelsstationen en ny Forsyning af Kontanter, 5 Krone og 1
Kronestykker, men også[!], og navnlig, Skillemønt; idet Kontant-
beholdningen har vist sig at kunne udgå således at Lønninger ikke vilde
være kunnet udbetalt på alm. Måde, hvis Dagene for
Lønningsudbetalinger var indtruffen samtidig og Manglen af
Skillemønt er jævnlig overordentlig følelig.
Man indhentede et tilbud på udprægning af mønttegn af zink hos
Aktieselskabet Nordiske Metalvarefabrikker, tidligere H. V. Chri-
stensen & Co., Amagertorv 25, København K, telefon Central 3371,
fabrik Ryesgade 3, København N. De skulle have kr. 8,75 for 100
stykker 1 ører og kr. 13,00 for 100 stykker 50 ører. Embedsmændene
udregnede, at det for værdier på 25 øre og derover var billigere at sende
pengesedler op, ligesom man i forvejen gjorde til det øvrige Grønland.
Og for de små værdiers vedkommende, var det billigere at hente rigtige
mønter i Nationalbanken, som man også gjorde til resten af Grønland.
Således blev det. Dog undlod man at opsende tiører. De var jo af sølv.
Og så sendte man 23. august 1916 et brev op til Angmagssaliks
handelsbestyrer og et tilsvarende til førstepræsten:
Det meddeles herved Hr. Bestyreren til Efterretning og uden fornøden
Bekendtgørelse at Ministeriet har ændret § 4 i "Instruksen af 1. August
1894 for Handelsbestyreren og det øvrige i Administrationens Tjeneste
staaende Personale ved det nye Handelssted paa Grønlands Østkyst"
saaledes, at der foruden de hidtel udsendte og benyttede Pengetegn af
Zink med paastemplet Værdi tillige kan benyttes de almindelige
grønlandske Kreditsedler, som er i Brug ved Kolonierne paa
Vestkysten, samt dansk Skillemønt.
De grønlandske Kreditsedler kan foruden til Udbetaling af Lønninger
tillige anvendes i alle Tilfælde, hvor Pengetegnene hidtil har kunnet
benyttes.
I et udateret notat, som må antages at være fra omkring 1923-24 læses:
"Hvad Bestyrer A.T.Hedegaard ønsker at påtale når Direktøren kommer
hertil. - - - § 4 Har som følge af Udviklingen været brudt idet alle
Lønninger før og delvis nu er udbetalt med de nævnte Pengetegn."
Endelig meddeltes det ved en skrivelse den 18. juli 1925 fra
Indenrigsministeriet til bestyreren, at § 4 bortfaldt, hvorefter
mønttegnene inddroges og hjemsendtes.
Det vil sige, enørerne havde en så ringe værdi, at dem fik børnene i
Angmagssalik lov til at få som legetøj. De hjemsendte pengetegn så
aldeles forfærdelige ud. Det skyldtes ikke bare slitage, men også, at
bestyrerens frue, der åbenbart havde hørt om Pasteur, med jævne
mellemrum indkaldte de cirkulerende tegn og af frygt for smittefare og
bakterier kogte dem i en stor gryde.
Som før nævnt opsendtes i 1894 zinktegn for kr. 811,50
og i 1905 aluminiumtegn for kr. 975,00
kr. 1.786,50
Herfra fragår enørerne, som blev tilbage som legetøj kr. 1,50
kr. 1.785,00
1926-27 blev ved inddragelse hjemsendt for kr. 1.690,90
kr. 94,10
Yderligere synes indtil 1933 hjemsendt nogle beløb,
som kan formodes at være gamle pengetegn kr. 49,75
Herefter bliver til rest kun kr. 44,35,
som aldrig blev inddraget. Nogle af stykkerne kan være havnet hos
samlere. At lede efter Angmagssalik-mønttegn i Angmagssalik - bortset
fra eventuelle enører - turde således være en håbløs opgave.
De inddragne tegn blev i modsætning til pengesedler ikke destrueret,
men henlå i stedet i årevis upåagtet i Grønlands Styrelse; det vides, at
kassereren i Grønlands Styrelse 4. november 1941 fik udleveret 30 stk
Angmagssalik-mønttegn, 5 af hver størrelse. Man vil bemærke, at der
ikke skelnes mellem forskellige typer eller metaller og at en af
værdierne, hvilket var enørerne, mangler.
Siden bliver mange stykker, måske hele oplaget, langsomt sluset ud til
samlere. Udslusningen foretoges især af Johan Chr. Holm, som selv
anlagde en fantastisk samling af grønlandske mønter. I hans samling
befinder sig en 500 øre af zink med blank bagside. Eksemplaret viser
spor af slitage og har således været ude i omsætningen, da resten af
beholdningen blev mærket Am. Videre findes i samlingen 100 øre
mærket Am på bagsiden, som bør anses for et fejlslag. Ifølge en
øjenvidneberetning skal Johan Chr. Holm i slutningen af 1940'erne
have erhvervet de sjældne stykker af zink hos mønt- og
frimærkehandler Jørgen Rasmussen, Sankt Pederstræde 23, København
K, som forlangte 55 kroner for den komplette suite.
Johan Chr. Holm kan have besiddet prægestemplet til Angmagssalik-
tegnene. Ihvertfald vides, at han i tale havde givet udtryk for hvorledes
mønttegnene var fremstillet. Hans Grønlandsamling blev stjålet fra
ham flere gange, men næsten hver gang vendte den tilbage.
Umiddelbart efter et af indbruddene, købte jeg i juli 1974 hos et
københavnsk mønthandlerforetagende, som siden blev kendt for at have
aftaget og distribueret stjålne mønter af Johan Chr. Holms samlinger, et
hidtil ukendt firekantet blyafslag af Angmagssalik 5 øre. Jeg foreviste
stykket for Johan Chr. Holm, som udtalte, at han havde ingen
indvendinger at gøre, når jeg videresolgte stykket. På daværende
tidspunkt var de tekniske enkeltheder om tegnenes udprægning endnu
ukendte (for mig).
Siden fremkom endnu et eller to tilsvarende blyafslag af stemplet.
Havde stykkerne været samtidige, det vil sige fra århundredeskiftets
begyndelse eller lidt før, var næppe anvendt bly, hvilket professionelt
kun anvendes ved afprøvning af uhærdede stempler, såvel som, at man
naturligvis havde lavet afslagene med forskellige værdiangivelser.
Tyveknægten, som hed Gerhard, fik åbenbart ikke stjålet talstemplerne
til de øvrige værdier.
Samme Gerhard havde hver dag i sin frokostpause på Burmeister &
Wains Museum med en skruetrækker løsnet skruer, klippet disse over
og atter anbragt dem, hvorefter da arbejdet var til ende, simpelt havde
åbnet en montre og stjålet et antal medailler, hvoraf flere var af guld
og meget vægtige.
En dag ringede William Hagerup, som var blind og møntsamler og
fortalte jublende, at nu havde han fået Grønland næsten komplet. Han
remsede op et antal yderst sjældne stykker. Jeg meddelte ham, at jeg
havde hørt, at Johan Chr. Holms samling var stjålet og anbefalede ham
at kontakte Holm. En fjorten dages tid senere ringede Hagerup og
fortalte, at det var en klam fidus jeg havde givet ham! Gerhard var
blevet anholdt hos Hagerup, da Gerhard troede han skulle have
slutafregning.
(Note fra Dansk Mønt: Vi har forsynet nedenstående katalog fra Jørgen Sømod med klikhenvisninger til mønterne i samlingen fra Odense Bys Museer)
1 5 kroner
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 | 
Bagside blank
Zink, 42½ mm
2 1 krone
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 |
Bagside blank
Zink, 39 mm
3 50 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 |
Bagside blank
Zink, 37 mm
4 25 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 25 |
Bagside blank
Zink, 33,7 til 34,2 mm
5 10 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 10 |
Bagside blank
Zink, 33 mm
6 5 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 5 |
Bagside blank
Zink, 30 mm
7 1 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 1 |
Bagside blank
Zink, 27 mm
8 5 kroner
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 |
Bagside indslået: Am
Zink, 42½ mm
8a 1 krone, fejlpræg
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 |
Bagside indslået: Am
Zink, 39 mm
9 50 øre
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 |
Bagside blank
Zink, 37 mm, gennemhullet forneden
10 5 kroner
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 500 |
Bagside blank
Aluminium, 46 mm
11 1 krone, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 100 |
Bagside blank
Aluminium, 39 mm
12 50 øre, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 50 |
Bagside blank
Aluminium, 38 mm
13 25 øre, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 25 |
Bagside blank
Aluminium, 34 mm
14 10 øre, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 10 |
Bagside blank
Aluminium, 34 mm
15 5 øre, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 5 |
Bagside blank
Aluminium, 30 mm
16 1 øre, prøve
Forside indpræget: ANGMAGSSALIK | k | 1 |
Bagside blank
Aluminium, 27 mm
----
Pengeomløbet i Angmagssalik.
500 med Am på bagsiden, 100, 50 med hul forneden,
25, 10, 5 og 1. Alle af zink og præget i 1894.
500 af aluminium fra 1905.
(1998)
Tilbage til Dansk Mønts forside