Torsdag den 14. september 1503 besluttede byrådet i Frankfurt am Main, at 18 forskellige guldgyldener, herunder en dansk fra kong Hans, som følge af manglende guldholdighed, under trussel om konfiskation og straf skulle forbydes at blive bragt i omsætningen. For at befolkningen skulle vide hvilke mønter, det drejede sig om, blev der samtidig udfærdiget et trykblad (1) med afbildning af hver af mønterne. Herved fremkom den antagelig ældste afbildning af en dansk mønt.
De enkelte mønters motiver er vist i træsnit, mens omskrifterne i bogtryk er anført over mønterne. Indskriften på kong Hans' rhinske gylden meddeles at være Iohes di gra Rex Dacie - Mone·aurea·regni Dacie. Det stemmer stort set overens med de bevarede eksemplarer af mønten.
Sådanne trykblade blev, efterhånden som de udkom, samlet sammen af initiativrige folk, der til hjælp for pengevekslere og købmænd udgav hele bøger, kaldet valvationer, med afbildninger af forskellige mønter og med angivelse af deres værdi (2).
Da det blev interessant at samle på mønter, blev de første kataloger foruden de forhåndenværende mønter udarbejdet ved hjælp af gamle advarsler om dårlige mønter, alle tænkelige love og forordninger vedrørende møntvæsenet samt de ældre valvationer, man formåede at fremskaffe. Selvsagt opstod der herved et antal misforståelser, hvoraf enkelte måske endnu ikke er blevet rettet.
I fortegnelsen over Joh. Mules samling, 1670 er der til slut en mancoliste, der blandt andet henviser til Adam Berg, Neÿ MünzBuch Darinnen allerley groß unnd kleine Silberne und Guldene Sorten - - - Gedruckt zu München / bey Adam Berg. Cum licentia superiorum. Auff 15. Jar nicht nach zudrucken / verbotten. MDXCVII.
Hos denne Adam Berg genkendes en afbildning af kong Hans' rhinske gylden, som må formodes oprindelig at have sit forlæg i trykbladet fra Frankfurt am Main 1503 (3). Kuriøst bemærkes, at de tre løver på møntgengivelsen hos Adam Berg fejlagtigt er blevet spejlvendte.
I den nugældende litteratur (4) meddeles med Huitfeldt (5) som kilde, at den rhinske gylden prægedes i 1497 i 150.000 eksemplarer i forbindelse med toget mod Sverige. Det kan meget vel være, at det forholder sig således, men Wilcke og Galster overfortolker Huitfeldt, der blot meddeler, af kongen havde betalt den nævnte sum til krigens førelse. Ikke et ord om, at det skulle være mønter med hans eget navn på. Trykbladet fra Frankfurt am Main bekræfter, at mønterne er præget før 1503, hvilket dog kan tyde på, at de vitterlig er præget i 1497.
Rigsdagen i Augsburg besluttede 14. februar 1551, at der i Nürnberg skulle holdes møder bestående af råder og wardeiner fra alle Tysklands kredse med det formål at fastsætte værdien af cirkulerende mønter (6)). Kong Hans' rhinske gylden med det oldenburgske skjold mellem kongens ben blev her vurderet til at indeholde 17 ¾ karat og fik værdien 70 ½ kreuzer mod de krævede 72 kreuzer. Videre blev der valveret nok en rhinsk gylden fra kong Hans, men hvor der i skjoldet ved kongens fødder var en stjerne. Den blev ansat til kun at indeholde 17 karat og blev herefter vurderet til 67 kreuzer. I 1559 blev ved kejser Ferdinands møntedikt begge mønter erklæret forbudte og ugyldige over hele Tyskland.
En rhinsk gylden med en stjerne i skjoldet, hvilket kun kan være Holstens nældeblad, kendes ikke, men det kan næppe betvivles, at den har eksisteret. Hoffmann (7) afbilder den, men da han ikke har haft et eksemplar af mønten eller en tegning af mønten til sin rådighed, har han blot udeladt stjernen eller rettere nældebladet i skjoldet ved kongens fødder. At det vitterlig er denne mønt, han mener, ses i, at han også afbilder den kendte rhinske gylden med det oldenburgske skjold og at han vurderer udgaven uden oldenburgske bjælker til at være 6 ½ % ringere. Den aldrig eksisterende udgave uden noget våbenskjold mellem benene genfindes hos Koehler i en note til nr. 541 (8).
Når den her viste gengivelse af rhinske gyldener fra Hoffmanns Münz-Schlüssel er så ringe i kvalitet, skyldes det, at man ved trykningen i 1692 har anvendt en gammel og forlængst nedslidt kobberplade, som burde have været udskiftet eller i det mindste opgraveret.
Også Lauerentzen (9) har kendt til den tyske fordømmelse af den rhinske gylden. I forventning om, at et eksemplar med nældeblad nok før eller siden ville indgå i kongens samling, lod han den afbilde og anbragte nok så flot et holstensk våbenskjold mellem kongens ben. I øvrigt er Museum Regium ganske velforsynet med beskrivelse af mønter, som forfatterne aldrig har set in natura (10).
Af andre mønter, som ikke kendes og som er optaget i den nugældende litteratur kan nævnes:
Mønten, som kun kendes fra Bircherod (11) p. 79, bør som anført af Axel Ernst (12) antages for et mispræg af M-B 82, hvilken sidstnævnte mønt Bircherod ikke har kendt. Den ordinære mønttype henføres traditionelt til Roskilde. Om den snarere bør henføres til Ribe, er endnu ikke fuldstændig gransket.
Mønten kendes fra Brenner (13) tavle VIII. Den bør antages aldrig at have eksisteret og skal udgå af møntrækkerne. Tegningen kan være fremkommet ved en fejlopfattelse af en beskrivelse af den ordinære skilling visende kongen i hel figur, idet det især bemærkes, at Brenner ikke synes at have kendt den ordinære mønt. I 1971 lod jeg udføre rekonstruktioner af den ukendte mønt (14).
Mønten kendes fra Museum Regium 1. udgave 1696 tavle XXIV nr. 39, 2. udgave 1710 tavle VII nr. 39.
Den kan næppe være fra 1646, idet kongekronerne er åbne. Årstallet er angivet forkert. Såfremt mønten, som mest sandsynligt er, ikke er præget i Glückstadt, må den være fra 1624 eller tidligere, idet man netop i 1624 indførte en ny mode med at lade kongekronen være forsynet med bøjler. Motivmæssigt er der en så slående lighed med ungerske gyldener fra 1608 og 1611, at det bør antages, at årstallet er fejllæst og at det simpelthen er denne mønt. At mønten i Museum Regium er angivet som en halv dukat og at en ungersk gylden i vægt og lødighed svarer til en dukat, kan ikke tillægges nogen betydning, idet de i Museum Regium meddelte vægte oftest er så forkerte, at man må have forfatterne mistænkt for at have vejet mønterne uden brug af en vægt og blot skønsmæssigt har meddelt vægtene. Koehler har optaget mønten som nr. 582 og med reference til Museum Regium T. XXIV, 39 og Hoffmann, 1680 tavle 13. Det nærmeste jeg har fundet hos Hoffmann i udgaven fra 1692 er følgende to dukatafbildninger.
Forsiden af den første synes kun at kunne være den ungerske gylden 1604 Schou 10, hvilken mønt i øvrigt ikke er nær så sjælden som angivet i de gængse kataloger. Men bagsiden stemmer ikke sammen med denne mønt. Med lidt god vilje kan bagsiden af den anden mønt godt være bagsiden til den nævnte ungerske gylden fra 1604 og i så tilfælde er der blot sket en lettere forbytning. Den anden mønt visende kongen i helfigur kan være flere forskellige mønter, men sammenholdt med, at der muligvis er sket en forbytning af bagsiderne og at der formentlig som følge af sjusk fra kobberstikkerens side ikke er påført nogle af mønterne et årstal, bør et nærmere forsøg på en præcis bestemmelse undlades. Der har næppe været to mønter, der så ud netop som billederne viser.
I Museum Regium 2. udgave 1710 tavle XXII nr. 11 findes afbildet en atten Marks Guld=Crone 1701 for det vestindiske kompagni. Bussæus (15) beskriver samme mønt som nr. 7. Mønten kendes ikke. Den må have været projekteret og er næppe nogensinde præget; tegningen af den projekterede mønt må være fremsendt til den i årevis arbejdende redaktion af Museum Regium. Med en guldkrone kan man have villet præsentere en guldmønt til indenrigs brug, hvor der ved en mindre undervægt var gjort plads til en fortjeneste ved udmøntningen. Mønten bør udgå af de ordinære møntrækker, men skal til gengæld optages i rækken af projekterede mønter.
(2007)