... På den tid var det ikke ualmindeligt, at fyrster lod fremstille såkaldte "skuepenge" (små portrætmedaljer af ædelt metal), som tildeltes særligt udvalgte personer, mænd eller kvinder, at bære til skue som et særligt æres- eller erindringstegn. Disse skuepenge ses båret i de lange dragtkæder, som dengang var på mode. Flere kunne bæres på samme kæde - med en måske respektløs sammenligning: som "charms".
Dronning Dorothea på skuepenge 1560
I 1560 lod dronning Dorothea en sådan '"skuepenning"
af guld udføre. (Se omslaget). På aversen (forsiden)
ses dronningens brystbillede i højrevendt profil. Ung,
rank og statelig med højhalset trøje og en hue på
baghovedet. På reversen (bagsiden) står dronningens
antagne valgsprog: "ALLES VAN GODT" og årstallet
"1560". Den kendes kun i ét eksemplar (Den kgl.
Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet) og den
har været forsynet med en øsken til ophæng.
På denne skuepenge er det portrætsiden, som er slidt,
så den har vendt indad og "bagsiden" med det kristne
valgsprog udad, så det har ikke bare været til "skæg
og ballade". Den har måske tilhørt en af de
unge adelsfrøkner hos dronning Dorothea.
I Mønt- og Medalliesamlingens ældste katalog "Beskrivelse over danske Mynter og Medaljer i den kongelige Samling" med kobberstukne tavler, 1791, går man i beskrivelsen ud fra, at skuepenningen er udført i anledning af at dronning Dorothea har antaget sit valgsprog, idet man skriver:"(D.D) var almindelig elsket for sin Dyd, naturlige Tilbøielighed til at giøre got og christelige Ydmyghed, som hun viste ved at tillægge Gud Æren for alt det Gode, hun udøvede, og offentlig bekiendte ved sit antagne Valgsprog, der findes på reversen af denne Medalje, som i den Anledning er præget, og sluttelig, da der oven i den er en Øsken, som Æres-Tegn er bleven baren". Af flere grunde synes det dog, at portrættet er udført i dronningens yngre år og af Christian III's meget estimerede og efterspurgte hofkunstner Jacob Binck. Der kendes f.eks. en anden skuepenge af forgyldt sølv med samme årstal (1560), hvor dronningeportrættet viser en noget ældre og mere fyldig kvinde. (Dronningen var da 49 år). Begge er vel, som det anføres om den sidstnævnte skuepenning, uddelt som opmuntring til at træde i hendes fodspor Den sidstnævnte har på reversen "Et Dødninge Hoved på to Kors liggende Been, og på Hovedet et Timeglas" og med omskrift: "BEDENCK DAS ENDT UNDT DIE STUNDE". Dronning Dorothea lærte i øvrigt aldrig at tale eller skrive det danske sprog.
Teksten er af lektor Jesper Ratjen. Den og illustrationerne er fra Kolding Amtsgymnasium & HF-kursus årsskrift 1998.