Anmeldt af Jørgen Sømod
Mønterne fra Oldenburg har af flere årsager en særlig interesse for danske samlere. Da Danmarks middelalderlige kongehus ved kong Olufs død i 1387 skulle uddø med Margrethe I, forsøgte man sig først med Erik af Pommern og dernæst med Christoffer af Bayern. Så accepterede Christiern af det oldenburgske hus i 1448 det enestående tilbud, at han på betingelse af at ægte Christoffer af Bayerns 18-årige enke, dronning Dorothea kunne blive konge af Danmark, hvorefter han blev stamfader ikke alene til alle senere regenter i Danmark, men med tiden også til en lang række andre europæiske fyrstehuse. Danmarks nære tilknytning til Oldenburg holder sig den dag i dag, hvor de oldenburgske bjælker pryder hjerteskjoldet i det danske kongevåben.
Det netop i 1996 udgivne arbejde over mønter fra Oldenburg har væsentlig betydning for dansk numismatik. Der bemærkes grev Christoffer af Oldenburg, som under grevefejden 1535 til fordel for den afsatte Christiern II slog dansk mønt. Videre, at da det gamle oldenburgske fyrstehus uddøde i 1667, kom Oldenburg nogle få år efter ved arv og handel under dansk overhøjhed. Christian V lod præge oldenburgsk mønt i 1690 og Frederik V lod udmønte interessante suiter i årene 1761-1765. 1773 mageskiftedes Oldenburg med dele af Slesvig og Holsten, men selv efter denne tid har flere af mønterne interesse for os. Mønter med årstallene 1775, 1776 og 1792 prægedes således på den danske Mønt i Altona. Videre bør det bemærkes, at der på oldenburgske mønter helt indtil 1866 kan figurere den norske løve, idet de senere oldenburgske hertuger og storhertuger påberåbte sig at være arvinger til Norge; om de så var nummer 5, 7 eller 25 i rækken, spillede i den forbindelse mindre rolle.
Ambitionerne ved udarbejdelse af bogen har været store. Man har krævet at se mønterne, for ikke at skulle beskrive gamle trykfejl og fejllæsninger, hvorfor man negligerer Schous beskrivelse. Ved besøget på Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København går det imidlertid galt. Man forespørger om at se mønterne. Det får man lov til. Men den som ekspederer, viser ikke den tyske numismatiker ordentligt til rette. Man fortæller ikke, at de af mønterne, som Schou kendte, men som ikke findes i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, til gengæld i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling findes bevaret som absolut brugelige staniolaftryk og med meddelelse om, hvor Schou havde set mønterne. Man fortæller heller ikke, at der fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling administreres L.E.Bruuns Mønt- og Medaillesamling på Frederiksborg Slot og at grunden til, at man ved gennemlæsning af det trykte katalog over denne samling ikke finder danske mønter fra Oldenburg er, at katalogforfatterne i sin tid glemte dem og derfor bagefter lod trykke et rettelsesblad til indklæbning i kataloget, hvilket man imidlertid glemte at indklæbe, hvorfor dette rettelsesblad er så sjældent, at kun de allerfærreste overhovedet har kendskab dertil. Retfærdigvis skal dog anføres, at de tyske forfattere kun i meget ringe grad har været opmærksomme på, at mønter fra Oldenburg altid har haft dansk bevågenhed og at man ifølge litteraturlisten kun sparsomt har gjort brug af den dansksprogede litteratur. For nyere mønters vedkommende kun J. Wilckes Kurantmønten og min bog Danmarks og Norges mønter 1448-1540 fra 1967.
Selvom nogle mønter fra hertugdømmet Nordborg ikke kan kaldes oldenburgske, burde de have været medtaget, om ikke andet så i et tillæg til katalogværket. Historien er, at da Anton Günther i 1667 døde, opstod der et problem om, hvem der skulle arve Oldenburg. Som arvinger besatte den danske konge og den gottorpske hertug i fællesskab grevskabet. Hertugen til Plön, et barnebarn af Christian III, der også mente sig arveberettiget, protesterede til den tyske kejser. I hemmelighed bestak Christian V den plönske hertug til at overgive ham Oldenburg, såfremt Oldenburg ville blive tilkendt hertugen til Plön. Afgørelsen trak ud. Den plönske hertug døde. Plön blev nu opdelt til hans sønner i to hertugdømmer, således at der blev en hertug til Plön og en hertug til Nordborg på den nordlige del af øen Als. Det hidtidige plönske hus kom til at arve Oldenburg og overlod som aftalt besiddelsen til Christian V. I anledning af afslutningen af denne oldenburgske arvefølgestrid lod hertug August til Nordborg i 1676 hos Christian Pfahler i Slesvig præge nogle erindringsmønter, vel nok for på denne måde at tilkendegive, at han havde fået en passende betaling for sin afståelse. Der kendes 4 dukat, unikum i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København, 3 dukat, unikum i møntkabinettet i Wien samt en mere almindelig thaler, som Lange beskriver i to varianter. Af 3 dukat findes en galvanokopi i Chr. Langes samling, som opbevares på slottet i Kiel.
Nogenlunde samtidig med, at der på Mønten i Glückstadt prægedes zweidritler med årstallet 1690, blev der antagelig også på Mønten i Glückstadt projekteret en anden zweidrittel, der kendes i form af et antal kobberafslag med to let varierede stempler. Derudover vides ellers intet. Da eksemplarerne i reglen forekommer slidte, må det antages, at de fik en anden anvendelse end blot at være prøveeksemplarer. Hvorvidt de er hjemmehørende i hertugdømmerne eller Oldenburg må stå hen i det uvisse. På forsiden ses Christian V's kongekronede dobbeltmonogram og på bagsiden et ukronet dobbeltmonogram EK hvorunder brøken 2/3. Det kan være forberedelserne til en påtænkt udmøntning for en borgerlig person, som har villet indlevere en portion sølv til udmøntning.
Videre kunne være nævnt, at i forbindelse med mageskiftet i 1773, hvor Oldenburg snart efter ophøjedes fra grevskab til hertugdømme, blev også den danske konges titel tilsvarende ændret således, at han fra at være greve i Oldenburg, titulært blev hertug i Oldenburg. Titelændringen blev mindet i form af en speciedaler og tilsvarende halv speciedaler præget 1777 i Altona, hvor der i omskriften kan læses, at han af Guds nåde er konge af Danmark og Norge, de venders og gothers, hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenburg. Rettelig bør mønterne indregnes i rækken af erindringsmønter. Et yderligere antal halve speciedalere med denne fuldstændigere titulatur prægedes 1786. Mærkværdigvis findes ingen af mønterne med den fuldstændigere titulatur afbildet i Beskrivelsen af 1791 og ejheller i tillæget dertil fra 1794. Om man få år senere måske har fundet, at det alligevel ikke var værd at erindre, kan man gisne om. Det har næppe været fordi regenten i Oldenburg har kunnet finde det upassende, at den danske konge offentligt havde skiltet med titlen samtidig med, at området var afstået og at mønten derfor skulle forsøges placeret i glemmebogen for at undgå stridigheder; i så fald var der næppe i 1786, ni år efter førsteudmøntningen i 1777, præget yderligere halvspecier med den oldenburgske hertugtitel.
Som et kuriosum kan oplyses, at P.Flensborg i sin såkaldte møntårbog 1976 med afbildningen af en norsk mønt som forlæg har forsøgt at konstruere en tegning af den danske halv speciedaler 1777, men på en sådan måde, at alle de hertugelige titler udeblev og at kongens dobbeltmonogram ganske ændredes.
Af mere væsentlig betydning er afbildning og beskrivelse i K&T af 3 oldenburgske mønter, som kun delvis har været kendt i hjemlige typeoversigter. 1/6 Thaler 1761 uden medaillørbogstav, Schou 24 blev i Hede 1. udgave 1964 katalogiseret som nr. 4A. I 2. udgave 1971 og 3. udgave 1978 ændredes nr. 4A uden nærmere kommentarer til at være med medaillørbogstav B og stadig med reference til Schou 24 uden B. K&T kender, katalogiserer og afbilder begge typer.
Redaktørerne af Sieg's møntkatalog har forsøgt at optage disse mønter uden at meddele kilden, hvilket ikke uden grund medførte en del kritik. Det viser det sig, at Sieg-redaktøren, der iøvrigt som basis udelukkende anvender 2. eller 3. udgave af Hede, kommer til at betegne Schou 1761-24 som en hidtil ukendt type og man katalogiserer en 1/6 Thaler 1763 med B to gange. Dels med bagsideomskriften begyndende forneden, dels begyndende foroven. K&T afbilder og katalogiserer kun en type, der begynder forneden. Den anden type, hos Sieg katalogiseret som nummer 53.2 må indtil videre betragtes som en sjuskefejl. De tre mønter er:
Foruden brøkdele af leipziger-thaleren, som var lettere end både speciedaleren og den hjemlige kronemønt, prægedes først mønter med værdiangivelserne 4, 3, 2, 1½ og 1 grote.
Da det lille område Oldenburg er omgivet af land til alle sider, var man fuldstændig afhængig af, om dels hvilke fremmede mønter man oversvømmedes med, dels om omverdenen ville modtage den oldenburgske mønt.
Det viste sig, at groterne var umulige at afsætte, hvorfor man hurtigt lod dem skifte navn. 4 og 2 grote kom således til at hedde 2 og 1 mariengroschen, hvilket var mere acceptabelt. 3 og 1½ grote blev til 1/24 og 1/48 thaler og 1 grote skulle kaldes 4 pfennige.
Siden prægedes 2 pfennige, som altså svarede til ½ grote. 72 grote svarede således til en thaler.
Mens grevskabets zweidrittel 1690 udelukkende indeholder grevelige symboler, vil man bemærke, at der på Frederik V's mønter gøres stads af, at udgiveren er kongelig. Småmønternes monogram indeholder således, i modsætning til de danske og norske småmønter, R for Rex.
Bortset fra femtallet ligner monogrammet til forveksling det monogram, der pryder Frederik den Stores samtidige preußiske mønter.
Man fristes til at tro, at det ikke er den rene tilfældighed, men at det er gjort i håb om, at mønterne lettere kunne vinde indpas.
En undtagelse danner den lille ret sjældne efternøler, 2 pfennige fra 1764; her læses kun to F'er og romertallet V. Måske har den danske konge forinden fået en reprimande fra Frederik den Store.
Til fremtidig brug er hermed udarbejdet efterfølgende konkordans, men hvor det må bemærkes, at der kun er benyttet trykt materiale. Ingen af mønterne har været kontrolleret in natura. De viste afbildninger er alle gengivet efter ældre numismatiske trykte og utrykte værker.
K&T, 1996 Schou, 1926 L.E.Bruun, 1928
Christoffer af Oldenburg
Dobbelt guldgylden
u.å. 113 1 Beskrivelsen (1791) 39, Tavle VI, 6, Schive T.XV, 20
Guldgylden
u.å. 114 2 Unikum, tidligere i den hertugelige samling i Gotha.
NNÅ 1951, s 121 NNUM 1981, s 86-87*
Dobbeltskilling
1535 115 7 4133 Schive T.XV,19
115 8 4134 [Bille-Brahe]
115 9 4135
115 10 4136 [Guildal]
115 11 4137 [B-B] Beskr. 30, T.III, 11
115 12
116a 1
116a 3 4131
116a 4 Beskr. 26, T.III, 7
116a 5 4132 [Guildal] Beskr. 27, T.III, 8
116a 6 Beskr. 28-29, T.III, 9-10!
ej 2
Christian V
Zweidrittel
1690 318a 18 15139a, BD 3076 Beskr. 407b, T. XLIII, 2
Merzdorf *197
318b 19
318G ej Kontramærke fra den frankiske kreds; mønten er således godkendt til cirkulation i dette område.
K&T, 1996 Schou, 1926 L.E.Bruun, 1928
Frederik V
Zweidrittel
1761 319a-b 16 15139b Beskr. 100
ej 17 15139c [B-B] Merzdorf 199
320 18
321 19 15139d Merzdorf *200
ej 20 Hjelmstjerne 13
322 21 15139e [B-B]
ej 22
1762 323 24 15139æ
ej 25 15139ø [B-B]
ej 26 15139aa [Guildal 2579] Beskr. 113
Merzdorf *201
324a 27 15139bb [B-B], cc (var.) Hjelmstjerne 23
324b ej
324c ej
1763 325 21 15139uu Beskr. 127
Merzdorf 203
326 ej
1764 327 25 15139ddd Beskr. 147, T.XIX, 19
Merzdorf 204
1765 328a 11
328b 10 15139kkk [B-B] Beskr. 165
Merzdorf 205
K&T, 1996 Schou, 1926 L.E.Bruun, 1928
Drittel
1761 329 23 15139f Beskr. 101, T.XVIII, 1
Merzdorf *206
1762 330 28 15139dd Beskr. 114, T.XVIII, 2
Merzdorf *207
1/6 Thaler
1761 331a 25
331b 26 15139h Merzdorf *209
ej 26a 15139i guldafslag [Guildal 2543, hvor stykket betegnes Dobbel Dukat,
præget med 4 Groschen Stempel og svarende til Beskrivelsen 102]
332a ej Jaeger 14c Merzdorf 210
332b ej Merzdorf 210
333 24 15139g Jaeger 14a, Merzdorf 211
Beskr. 102, T.XIX, 2
(note) - guldafslag, Reichardt 1479, solgt 1899; antagelig eksemplaret Schou 26a, LEB 15139i
1763 334 22 15139vv Beskr. 128, Merzdorf *214
335 ej Jaeger 18c, Merzdorf *212
(note) 23 15139ww [Guildal 2606] Hjelmstjerne 24
Merzdorf *213 Jørgensen 67a
1764 336a-b-c 26 15139eee [B-B], 15139fff, 15139ggg
Merzdorf *215 og *217
337 27 15139hhh Beskr. 148 Merzdorf *216
1765 338a-b 12 15139mmm Beskr. 166 Merzdorf *218
ej ej Kontramarkeret 12 Glückstadt 5268; i det af mønthandler E.H.Kirchhoff
førte håndskrevne katalog over Glückstadts samling er mønten
opført som nummer 2288 og kontramarkeringen, der angives at være
påført på bagsiden beskrives som tallet 12 omgivet af en cirkel.
Mønten gives sjældenhedsgraden R og det oplyses, at den er betalt med
kr. 4,50. Umiddelbart må det antages, at det kan være en guldsmeds
lødighedsmærke for sølv.
1/12 Thaler
1761 339 29 15139l
340a 27 15139j [Guildal 2560] Beskr. 103
340b 28 15139k
1763 341a 24 15139xx Beskr. 129
Merzdorf *221
341b 24a Merzdorf *222
1764 342aa 29 15139iii [Guildal 2628]
342a/b 28 Beskr. 149, T.XIX, 20
Merzdorf *223
342b/a 30
4 Grote
1761 357a 32 15139o [Guildal 2563] Hjelmstjerne 17
357b 33 15139p [B-B]
357c 34 15139q
3 Grote
1761 358 35 15139r Beskr. 106, T.XIX, 4
Merzdorf *232
2 Grote
1761 359a ej
359b 38, 39 15139u (S.39) Merzdorf *234
359c 37 15139t [B-B] Hjelmstjerne 19
359d ej
360 40 15139v
1½ Grote
1761 361a 43
361b 44 15139x [B-B] Hjelmstjerne 20
362a-b 42 15139w [B-B] Merzdorf *240
363a 41 Beskr. 107, T.XIX, 5
Merzdorf 241
363b ej
1 Grote
1761 364 45 15139y Merzdorf 243
365 46 15139z Beskr. 108, T.XIX, 6
Merzdorf *244
2 Mariengroschen (= 4 Grote)
1761 345 30 15139m [B-B] Beskr. 104, T.XIX, 3
Merzdorf *227
1762 346 29 15139ee Merzdorf *229
1763 347 ej Jaeger 9b
ej 30 15139ff [B-B], 15139gg (var.)
1761 348 31 15139n Merzdorf *228
1762 349 32 (K&T afbilder et eksemplar, som tidligere var i F.C.Bech's eje;
det er med blæk mærket XXX, hvilket betyder, at Bech anså
den for at have sjældenhedsgraden RRR. Tilsyneladende er
mønten ikke katalogiseret i den trykte fortegnelse over hans samling.
I senere dansk privateje fandtes et eksemplar i H.O.Harcks samling.)
350 31 15139ii Beskr. 115 Merzdorf *230
1763 ej 25 15139yy
ej 26
351 27 15139zz [B-B], 15139ææ (var.) Beskr. 110
Merzdorf 231
1 Mariengroschen (= 2 Grote)
1761 352 36 15139s Beskr. 105 Merzdorf *235
1762 353 38 15139oo Merzdorf *236
354 34 15139ll Beskr. 117, T.XIX, 10
Merzdorf *237
ej 35 15139mm [B-B]
ej 36
ej 37 15139nn [B-B]
355 39
1763 356 28 15139øø Beskr. 131 Merzdorf *238
1/24 Thaler (= 3 Grote)
1762 343a 33 15139jj [B-B], 15139kk (var.)
Beskr.116,T.XIX, 9
343b ej
1/48 Thaler (= 1½ Grote)
1762 344a 40 15139pp [B-B], 15139qq (var.)
Beskr. 118, T.XIX, 11
Merzdorf *242
344b ej
4 Pfennige (= 1 Grote)
1762 366 41, 42 15139rr [B-B], 15139ss (var.),
Beskr. 119, T.XIX,12 (S.41)
Merzdorf *245
15139tt [B-B] (S.42)
1763 367 29 15139aaa [B-B] Beskr. 132 Merzdorf *246
ej 30 15139bbb [B-B]
ej 31 15139ccc
2 Pfennige (= ½ Grote)
1764 368 31 15139jjj Beskr. 150, T.XIX, 21
Merzdorf *247
K&T, 1996 Merzdorf L.E.Bruun, 1928
Friedrich August
Friedrich Augustd'or eller Pistol
1776 369 *248 15142 Behrens 844 Lange 522
Påstået sølvafslag af Pistol
1776 369a *248 Anm. Timm 127 Behrens 845
Albertusthaler
1775 370 *249 von Hemmert 2055 Behrens 837 Lange 524
Kobberafslag af Albertusthaler
1775 ej 250 Anm.? 15141
Merzdorf 250 anm. nævner med henvisning
til Traux 7040 en Groote Münze Kupfer Gr. 8"
fra Friedrich August. I L.E.Bruuns eksemplar af
Merzdorfs katalog er hertil en med ukendt hånd
håndskreven note: Nr. 7040 hos de Traux
var den ovf. [i Merzdorfs katalog] S. 88 No 195
beskrevne Oertgen fra Anton Günther. -
Speciesthaler
1775 371 250 15140 Behrens 838 Lange 523
Peter Friedrich Wilhelm
4 Grote
1792 372 257 15143 von Hemmert 2060
2 Grote
1792 373 *260 15144 von Hemmert 2061
1½ Grote
1792 374 *262 15145 von Hemmert 2062
1 Grote
1792 375 *263 15146 von Hemmert 2063