I forbindelse med et salg af en mønt af denne type hos Oslo Myntgalleri skrev Sven Aagaard (OMG 10 side 20):
Indtil 1665 var det forbudt at slå guldmønt i Norge. ”Dukaten” 1660 (NMD6) må således opfattes som et guldafslag - måske af vægt som 1 dukat - af stemplerne til en 1/8 speciedaler (Aagaard T72, NMD144). Først 21. maj 1665 får møntmesteren i Christiania Frederik Grüner af statholder Ulrich Frederik Gyldenløve - kongens uægte og højtbegavede søn med en gammel elskerinde Margrethe Pape før giftermålet med Sophie Amalie - tilladelse til for privat(e) rekvirent(er) at udmønte få hundrede rigsdaler i 1 og 2 dukater (Aagaard T1-T2, NMD 4 og 7). Stemplerne blev genanvendt til en parallel udmøntning af 1/8 specier (Aagaard T108, NMD 147), der bedømt ud fra antallet af bevarede eksemplarer må have været relativt stor.
Frem til 1669 slog Frederik Grüner yderligere en ½ dukat i 1666 (Aagaard T3, NMD10) og dukater i 1668 og 1669 (Aagaard T4-T5, NMD 8 og 9), samt endelig en 2 dukat (Aagaard T7, NMD5A) og en ½ dukat (Aagaard T6, NMD11) begge uden årstal, men bedømt ud fra stilen formentlig slået ca. 1669.
På nærværende auktion udbydes et eksemplar af sidstnævnte ½ dukat uden år, hvoraf der – med forbehold for uidentificerede gengangere blandt undersøgte mønter – er registreret godt 20 eksemplarer i privateje. Af de øvrige norske guldmønter fra Frederik III kendes samlet kun 7 eksemplarer i privateje inklusive 3 eksemplarer i L.E. Bruuns hovedsamling, hvis videre skæbne efter 2023 foreløbig er uvis.
Litteratur: Sven Aagaard, Frederik III – guldmønt og speciemønt 1648-1670, Dansk Numismatisk Forening 2011, s. 57-58, 137-138, 204-205, 235.