Nørrejyske brakteater fra midten af 1100-tallet

af Jørgen Steen Jensen

En ejendommelig episode i Danmarks mønthistorie er indførelsen af små ensidigt prægede mønter, såkaldte brakteater, midt i 1100-tallet. Nogle er indskriftsløse, mens andre er forsynede med navne, hvorved vi kan henføre dem til kongerne Knud V og Svend Grathe. Andre igen er forsynede med stednavne, Viborg, Århus, Randers, Aalborg, Hjørring og Horsens. Mønterne er meget sjældne. I alt kendes de kun fra tre fund, der er gjort for mange år siden: Aalborg Klostermark (1696), Øster Uttrup (1708) samt Biersted, der tidligere kaldtes Bjergsted (1860). De to første fund er beskrevne af Galster og det sidste af Herbst i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, henholdsvis årgang 1931 og 1866. Alle tre lokaliteter ligger omkring Aalborg, og det må derfor være fuldt berettiget at betegne de indskriftsløse mønter som "ubestemte nørrejyske".

Fig. 1. Nørrejysk brakteat, ca. 1160, fundet i Biersted, 1860.

Stemplerne til disse mønter må, som Galster har påpeget, være udført af tyske stempelskærere, der er kommet til Danmark efter Svend Grathes hyldning af kejser Frederik Barbarossa i Merseburg 1152, idet Svend - som Saxo fortæller - vakte forbitrelse hos folk ved at indføre tyske sæder og skikke. Prægningen af brakteater i Tyskland begyndte, så vidt man nu ved, i 1130'erne i forskellige dele af Nord-, Mellem- og Sydtyskland, og brakteaterne var i store dele af Tyskland den dominerende mønt i resten af 11- og begyndelsen af 1200-tallet. I Nordtyskland fortsatte de endnu et par århundreder som små hulpenninge og de fik stor udbredelse i Danmark (se artiklen om Kirial-fundet). Men en direkte inspiration fra de tyske brakteater til det danske møntvæsen kendes kun midt i 1100-tallet. Billederne på de danske brakteater er udført med stor kunstnerisk sans (kongehoveder, personer, fugle, korslam, diverse kors), men en systematisk ikonografisk undersøgelse har vistnok aldrig været foretaget. Imidlertid er det rimeligt at tro, at der på en eller anden måde er benyttet tyske forlæg (mange motiver synes at være beslægtede), men da de danske mønter er betydelig mindre end de tyske (diameteren er henholdsvis godt 1.5 cm og 3 cm) kan en direkte kopiering ikke komme på tale.

Som eksempel på den tyske inspiration, der må have været, kan vises den afbildede brakteat, der i tre eksemplarer fremkom ved Biersted-fundet (formentlig nedlagt i 1160'erne). Motivet er en fugl, og næbbet viser, at det er en ørn. Ganske vist kalder både Herbst og Hauberg det en (helligånds)due, men vi behøver ikke at lade os binde af dette, da det ofte kan være svært at se forskel på de to fugle i heraldiske og tilsvarende afbildninger. Ørnen, der senere skulle blive så almindelig brugt på mønter, kendes på en lang række brakteater fra midten af 1100-taIlet fra Arnstedt og borgen Arnstein i Harzen. Her afbiides et stykke fra Samlingen, der i 1861 er købt af mønthandler Pistorius i Zerbst, og som formentlig stammer fra det store fund i Freckleben 1860;(det svarer til det stykke, der som nr. 86 er afbildet i Th. Stenzels fundpublikation, Berlin 1862). Men hvis man gennemser A. Suhles pragtfuldt illustrerede bog Hohenstaufenzeit im Münzbild (München 1963), vil man på bogens fig. 13 kunne finde et andet styklæ, hvor ligheden er endnu tydeligere. Man må faktisk tro, at stempelskæreren til den nørrejyske mønt har haft en sådan mønt liggende foran sig. Og det er vel at mærke ikke en mønt, der er taget ud af landets almindelige møntcirkulation, for med undtagelse af et par fund i Skåne (se "De Langebekske Myntetegninger") og et enkelt i det sydligste Sydslesvig synes de tyske brakteater ikke at være kendt fra fund og følgelig heller ikke at være brugt i det daværende Danmark.

Fig. 2. Brakteat fra herrerne af Arnstein, formentlig Walter II, midten af 1100-tallet. Købt af monthandler Pistorius i Zerbst, 1860.

(Møntsamlernyt 1/1975 side XXI.)


Tilbage til Dansk Mønt