Indledning
I referenceværker over danske mønter er der fra Christian IV (1588-1648) beskrevet to typer af denninge fremstillet med russiske kopeker som forbillede. Begge typer er uden årstal. På forsiden findes en højrevendt rytterfigur bevæbnet med lanse, og på bagsiden en indskrift med kongens navn og titel skrevet enten på russisk med lettere forvansket kyrillisk skrift (Hede 104) eller på tysk med gotisk skrift (Hede 169). Under rytteren forekommer på nogle eksemplarer et M (for Moskva) (fig. 1).
Ifølge konventionen (1) tilskrives denninge med russisk indskrift Johan Post, møntmester i København (1615-1622), og denninge med tysk indskrift Albert Dionis, møntmester i Glückstadt (1619-30).
I danske samlinger findes næppe over 10 eksemplarer af disse denninge. Trods eksistensen af tilsammen 7 Schouvarianter har det derfor været den almindelige opfattelse, at udmøntningen af disse denninge har været meget begrænset (2), og hurtigt er blevet opgivet som så mange andre af kongens vidtløftige projekter på møntområdet.
For mange kom det derfor som en overraskelse, da dr. A.S. Melnikova, leder af møntafdelingen i Statens Historiske Museum, Moskva (SHM) i NNÅ 1989-90 publicerede en større undersøgelse, der postulerer, at begge møntmestre udover de fig. 1 viste denninge skal have fremstillet kopier af russiske kopeker, og derved gjort sig skyldige i egentligt falskmøntneri (3).
I mangel af officielle navne benævnes i det følgende denninge med Christian 4's navn og titel "konge-denninge" og falske kopeker med tsar-navne "tsar-denninge".
Af "tsar-denninge" tilskrives Johan Post en afgrænset gruppe med bogstavet P under rytteren på forsiden og en russisk bagsideindskriff på "pseudo-kyrillisk" med navnet på tsar Mikail Fjodorovitsj (1613-45).
Albert Dionis, som fra en tvivlsom fortid som møntmester i Altona for Grev Ernst af Holstein-Schauenburg ikke var ukendt med falskmøntneri, tilskrives lignende "tsar-denninge" med navne på ikke mindre end 4 forskellige tsarer (Boris Godunov, Dmitri Ivanovich, Vasily Sjujski og Mikail Feodorovich).
Baseret på punsel-koblinger mellem forsidestempler postulerer dr. A.S. Melnikova endelig, at Johan Post foruden "konge-denninge" med russisk bagsideindskrift, ligesom Albert Dionis skal have fremstillet "konge-denninge" med tysk bagside.
Materiale og metodik
Denninge er små sølvmønter med en diameter på godt 10 mm. På flere af de undersøgte eksemplarer er der tydelige tegn på stempelslitage, især for forsidestemplets vedkommende. En sikker stempelbestemmelse kræver derfor nødvendigvis mere end blot en visuel inspektion af mønterne.
Dr. A. S. Melnikova omtaler ikke i sin artikel, hvordan hun har gennemført sin undersøgelse, og hverken de i artiklen gengivne fotografier eller artiklens forenklede stregtegninger af stemplerne gør det umiddelbart muligt at vurdere rigtigheden af de fremførte postulater.
Mikroskoptegnemetoden har gennem flere undersøgelser vist sig at være en meget sikker metode til stempeladskillelse (4).
Med henblik på at efterkontrollere stempelbestemmelsen i NNÅ ved brug af mikroskoptegnemetoden har dr. A.S. Melnikova efter min anmodning venligst fremsendt fotografier af 26 denninge i SHM samt 2 denninge (fra Pulkowo-skatten) i Eremitagemuseet, Skt. Petersborg. Optagelserne er i sort-hvid, 2 x naturlig størrelse og svarer til afbildningerne i NNÅ. Herudover er undersøgt 5 eksemplarer i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (KMM), samt 2 eksemplarer i privateje (Hede auktion III (1994) nr. 334, S.80 vægt 0,47 gram (ex. L.E. Bruun Dubletauktion (1925) nr.2227) og Bruun Rasmussen Kunstauktioner (BR) 611 (1995) nr.759, S.85 perforeret). Det samlede undersøgelsesmateriale udgør således 35 eksemplarer af denninge.
Af medsendte optegnelser fra dr. A. S. Melnikova fremgår det, at SHM råder over (mindst?) 118 formodet danskproducerede denninge, fordelt med 46 eksemplarer i museets hovedsamling og 72 eksemplarer i diverse skattefund (tabel 1).
Efterfølgende har jeg fået kendskab til, at Bernhard F. Brekke & Anders Berglund (B&B) allerede i 1983 har gennemført og publiceret en stempelundersøgelse baseret på hele 61 denninge, heraf 48 eksemplarer fra SHM.
Ejendommeligt nok omtales denne undersøgelse ikke af dr. A. S. Melnikova til trods for, at hun ifølge B&B har leveret 27 fotografier til brug for undersøgelsen.
Da dr. A. S. Melnikovas stempelskitser er mindre genkendelige end B&B's stempeltegninger, vil diskussionen af stempelsammenhænge i det efterfølgende primært ske med reference til stempeloversigten i B&B's artikel.
Af tabel 1 synes det åbenbart, at de af B&B undersøgte 48 eksemplarer i SHM må have omfattet de 46 eksemplarer fra hovedsamlingen +13-16 og 11-17 fra skattefund, som mangler i hovedsamlingen. Alene i SHM resterer således (mindst?) 70 danske denninge i skattefund, som tilsyneladende endnu ikke har været genstand for en detaljeret stempelundersøgelse hverken med mikroskoptegnemetoden eller som anvendt af Brekke & Berglund ved kalkering af 5 x forstørrede fotografier af mønterne.
Resultater
Aftegning og sammenligning af stemplerne med mikroskoptegnemetoden gav stempelkombinationerne vist tabel 2 jfr. fig 4.
I KMM findes stempelkombinationerne B1-L1 (type 2) identisk med BR 611 nr.759; B5-M1, B5-M2 og B6-M3 (alle type 3) og C3-N2 (type 4b). De to mønter fra Eremitagemuseet er C2-02 og C2-O*.
Der er ikke i det undersøgte materiale fundet nye typer i.f.t. B&B, men stemplerne M*, A*, K* og 0* (fig. 2) indgår ikke i deres stempeloversigt, ligesom de heller ikke har registreret stempelkoblingen C4-N2 (dr. A.S. Melnikova 8-9). Denne kobling er af særlig stor interesse, fordi den, som det fremgår af tabel 2, sammenkæder et bagsidestempel (L5) konventionelt tilskrevet Johan Post med et bagsidestempel (N2) konventionelt tilskrevet Albert Dionis (fig. 3).
Stemplerne D*, D** og D*** synes at variere indbyrdes m.h.t. placeringen af HPCI under hesten i forhold til B&B's Dl. Ved buklede mønter kan tilsyneladende stempelforskelle dække over identiske stempler. Eksempelvis kan tekstdele forskydes i forhold til hinanden, hvilket antagelig er tilfældet for B&B's bagsidestempel P2, som synes at være stempelidentisk med P1, da mindst 4 tekstlinier er sammenfaldende. For D*, D** og D*** synes stempelforskellene dog at være reelle, hvilket dokumenterer, at produktionen af stempler af type D har været væsentligt større, end anført af B&B. Dette understreger behovet for at gennemføre stempelundersøgelser af øvrige denninge i SHM før endelige konklusioner m.h.t. stempelantallet drages.
Diskussion
"Konge-denninge" med Christian IV's navnetræk er utvivlsomt danske. Stempelkoblinger og sammenfald i anvendte punsler dokumenterer da utvetydigt, at de af dr. A.S. Melnikova beskrevne "tsar-denninge" også må være danskproducerede, og således tilhører dansk numismatik.
Mindre åbenbart er det derimod, hvem af de to involverede danske møntmestre, der har slået hvilke mønter.
1. Type 1 - Johan Post
'Tsar-denningen" B&B type 1 med bogstavet P under rytteren er den eneste denning, der vægtmæssigt (0,56 g, gns. af 4 ex.) svarer til forordningen af 4. april 1619 til Johan Post om udmøntning af 1.500 Rdl russiske "denninge" udbragt med 48 stykker på en daler (=0,58 gram). Mønterne skulle tjene som handelskapital for Det petsoriske Kompagni, der blev stiffet 25. marts 1619 med bl.a. kongen og Johan Post som medstiftere, og som af egen drift agtede at starte handel med området omkring Pechora-floden i det Nordlige Rusland.
Som anført note 1 siger forordningen intet om, at de udmøntede denninge skal bære Christian IV's navn, og det forekommer heller ikke logisk for en handelsmønt tiltænkt et vildmarksområde i et fjernt land, hvor ingen ville kende kongen eller have respekt for ham (6).
Bogstavet P er af bade dr. A. S. Melnikova og B&Bforeslået udlagt som en forkortelse for (Johan) Post, hvilket afvises af G. Hatz (s.4), da Johan Post ikke iøvrigt vides at have anvendt bogstavet P som møntmestermærke.
Under hensyntagen til møntens anvendelse som handelsmønt synes en mere nærliggende forklaring at være, at P blot er en markering af (Det) petsoriske (Kompagni), hvortil mønten blev slået. Hvad angår vægt og lødighed var mønten bedre end de samtidige russiske kopeker, så Kompagniet kunne uden større anfægtelser indestå for mønten som en - ganske vist noget utraditionel - handelsmønt. Det valgte P under forsidens rytterfigur kan dermed lignes med DOC-mærket på de danske specier, som blev slået 1671-72 under Christian V for "Det dansk ostindiske Compagni".
Da mønten principielt er en forfalskning fremstillet i tsar Mikail Feodorovich' navn, forekommer det heller ikke tænkeligt, at Johan Post skal have ønsket åbent at skilte med, at han var den ansvarlige for udmøntningen.
Johan Post afsluttede sin udmøntning 29. maj 1619 og første skib afgik til Pechora-området i begyndelsen af juni 1619. Som foreslået af B&B forekommer det derfor ikke usandsynligt, at type 1 udgjorde handelskapitalen (ialt 72.000 stykker) på dette første togt.
Dette er således den eneste denning, som blev slået af Johan Post.
2. Øvrige typer - Albert Dionis
Alle øvrige typer af denninge lader sig sammenkæde til eet koblingsnet enten ved egentlige stempelkoblinger eller ved ligheder/sammenfald i anvendte punsler som vist skematisk i fig. 4.
Den store lighed mellem indskriften på bagsidestemplerne til B&B type 1 (stempel K og K*) og bagsidestemplerne til B&B typerne 4C og 5a (stemplerne O1-O6) kunne umiddelbart tyde på, at (bagside)stemplerne er fremstillet af samme stempelskærer, hvilket i sin yderste konsekvens fører frem til den konklusion, at alle denninge inklusive type 1 er fremstillet af samme møntværksted. Og dermed, at den ene af de to møntmestre (Albert Dionis?) slet ingen denninge skal have fremstillet.
En sådan fortolkning af koblingsforholdene virker ikke sandsynlig ud fra det historiske kildemateriale. Ligheden mellem bagsidestemplerne K/K* og O1-O6 må derfor antagelig forklares ved, at Johan Post efter afslutningen af sin udmøntning af denninge 29. maj 1619 (efter kongens anmodning?) har fremsendt henlagte bagsidestempler til Albert Dionis, så denne lettere kunne komme i gang med sin udmøntningsvirksomhed.
Den mest naturlige start på Albert Dionis' udmøntning af denninge bliver derfor "tsar-denningene" type 4c.
Hvordan det videre forløb har været, er vanskeligt at sige noget sikkert om. Mest sandsynligt er det, at Albert Dionis fortsætter med "tsar-denninge" typerne 5a-5d, derefter fremstiller "konge-denninge" type 4b med sjusket tysk bagsideindskrift, for til sidst - med "kongedenningen" type 4a med russisk bagsideindskrift som bindeled - at udmønte de mere velprægede "konge-denninge" typerne 2 og 3 med hhv. russisk og tysk bagsideindskrift, som i stil og kvalitet kommer nærmest hans øvrige lybske ryttermønter (Hede 167-168).
Et argument for en sådan udmøntningsrækkefølge kunne være, at typerne 4b, 2 og 3 ikke har været tiltænkt Det petsoriske Kompagni (nedlagt i 1623), men har skullet tjene som handelsmønter i forbindelse med handelsfremstød i Balticum, hvor f.eks. Albert Dionis personligt havde handelsinteresser i Danzig. En sådan anvendelse af mønterne forklarer behovet for handelsmønter både med russisk og tysk indskrift, og det forhold, at man her - i modsætning til de egentlige kopimønter beregnet for et rent russisk marked - har fundet det formålstjenligt, at markere på mønterne, at det var den danske konge, som stod inde for udmøntningen.
Om Christian IV med forordningen af 7. juli 1619 også tog initiativ til udmøntning af "konge-denninge" forekommer uklart. Mere sandsynligt er det måske, at kongen under hånden har accepteret udmøntningen efter forslag fra Albert Dionis mod en passende afgift. G. Hatz finder det ikke sandsynligt, at Albert Dionis' handelsinteresser lå bag udmøntningen af de lybske ryttermønter (7), men dette udelukker principielt ikke en mindre og mere diskret udmøntning af denninge i kongens navn.
Udmøntningsmæssigt forudsætter det foreslåede udmøntningsforløb, at forsidestemplerne C1-C4 først er brugt til type 4c og derefter til type 4b, hvilket heller intet taler imod.
De stil-/kvalitetsmæssige og typologiske forskelle mellem typerne 2-3 på den ene side og de øvrige af Albert Dionis' denninge tyder på, at (mindst) to forskellige stempelskærere har været involveret i udmøntningen, hvilket igen kan have sin baggrund i en tidsmæssig afstand i produktionstidspunktet for de to grupper af denninge.
I princippet kan "konge-denningene" være fremstillet så sent som i 1630, hvor Albert Dionis' virksomhed som møntmester ophørte i Glückstadt.
Da Albert Dionis 7. juli 1619 fik bevilling til at slå denninge, var man endnu uvidende om Tsarens afvisende holdning til handelsfremstødet mod Pechora-området, så Det petsoriske Kompagni har utvivlsomt haft behov for at få udmøntet en ny forsyning af handelsmønter. Kompagniets skib "St. Michael" afgik for anden og sidste gang april 1620, og det må antages, at "tsar-denninge" udmøntet af Albert Dionis for Kompagniet er afskibet hermed.
I lighed med bogstavet P kunne bogstavkombinationen HPCI under rytteren i type 5a-d tænkes at være en anden navneforkortelse for Det petsoriske Kompagni ("Handelsgesellschaft Petsorischer Compagnie"?) snarere end en (forvansket) bogstavkode for et hypotetisk russisk møntsted.
3. Stempelholdbarhed og udmøntning
Eksistensen af stemplerne A* og K* viser, at der til udmøntning af type 1 - modsat, hvad der hævdes af B&B - er anvendt mere end eet stempelpar, hvilket heller ikke forekommer påfaldende, når man betænker udmøntningens størrelse på 1.500 Rdl = 72.000 mønter.
Størrelsen af den samlede udmøntning af denninge anslås af B&B til mellem 435.000 og 1.325.000 stykker beregnet ud fra antallet af registrerede forsidestempler og skøn over stempelholdbarheden ved hammerprægning af småmønt fundet ved undersøgelse af skotske middelalderpenninge til 25.000-75.000 mønter pr. forsidestempel (I. Stewart 1977).
Det er dog tvivlsomt, hvor brugbare sådanne skøn over stempelholdbarheder er. Stempelundersøgelser af 2-skillinge 1648 og kronemønt 1651-70 fra den danske konge Fr. III (8) - der begge er møntgrupper slået ved hammerprægning - tyder på en meget stor spredning i stempelholdbarheden. Medmindre man har adgang til et særdeles repræsentativt møntmateriale med hensyn til anvendte prægestempler, risikerer gennemsnitsholdbarheden af prægestempler derfor ofte at blive kraftigt overestimeret.
Ydermere må udmøntning af denninge antages at have været en ret uvant opgave for de danske møntsteder, hvorfor stempelholdbarheden næppe heller har svaret til de russiske kopek-udmøntninger.
De foreløbige skøn over den samlede udmøntning af denninge fremlagt af B&B har derfor næppe større relevans og burde vente, indtil i de mindste de 70 fundmønter i SHM har været underkastet en egentlig stempelundersøgelse.
Tabel 1
Oversigt over dansk-russiske denninge i Statens Historiske Museum, Moskva (SHM) grupperet efter dr. A.S. Melnikovas nummerering i NNÅ. De to højre kolonner angiver antal eksemplarer henholdsvis i museets hovedsamling og i fund beroende i SHM (dr. A.S. Melnikova pers. komm.).
NNÅ Hovedsamlingen i SHM Skattefund i SHM 1-1 0,45 g, 0,50 g 1 (Jaroslaw) 2-2 0,49 g 3-3 0,45 g (2 stk), 0,49 g 1 (Orel) 4-4 0,45 g, 0,50 g, 0,54 g 1 (Vologda) 1 (Pskow) 5-5 0,50 g 1 (Orel) 6-6 0,42 g, 0,43 g, 0,48 g 7-7 0,58 g (2 stk) 8 (Jaroslaw) 7-8 0,52 g 1 (Moskva) 8-9 0,46 g 2 (Estland) 1 (Moskva) 2 (Leningrad) 4 (Pulkowo) 2 (ubeskrevet) 9-9 0,50 g 4 (Estland) 9-10 0,46 g, 0,47 g (2 stk) 1 (Estland) 0,48 g, 0,49 g, 0,35 g 1 (Moskva) 2 (Pulkowo) 1 (Pskow) 9 (ubeskrevet) 8-11 0,40g 3 (Estland) 8-12 0,50 g 1 (Pulkowo) 9-12 0,47 g 8-13 0,48 g, 0,50 g 1 (Wologda) 9-14' 0,49 g 2 (Tula) 1 (Moskva) 1 (Wologda) 1 (Leningrad) 1 (Kostroma) 10-9 0,33 g, 0,48 g (2 stk) 1 (Estland) 1 (Moskva) 11-16 0,44g, 0,45g, 0,46 g 1 (Estland) 0,48 g, 0,49 g 1 (Twer?) 2 (Wologda) 12-17 0,48 g 9-16 0,47 g, 0,48 g 1 (Jaroslaw) 2 (Tula) 1 (Orel) 1 (Pskow) 14-18 0,48 g (2 stk) 1 (Jaroslaw) 13-16 1 (Moskva, 0,43 g) 13-18 0,45 g 11-17 1 (Pulkowa) 15-19 0,48 g 1 (Moskva) 1 (Twer?) 1 (Kostroma) 1 (Wologda) 15-20 0,49 g
Tabel 2
Stempelbestemmelse af denninge beskrevet af dr. A.S. Melnikova i NNÅ med reference til stempelnummereringen i Brekke & Bergiund 1983. I yderste kolonne forslag til revideret typenummerering baseret på den formodede udmøntningsrækkefølge (numrene ikke iøvrigt anvendt i artiklen).
NNÅ B&B B&B B&B Forslag til revideret avers revers type typenummerering 1-1 B7? M* Type 3 Type 6b 2-2 BS M2 Type 3 Type 6b 3-3 B2 L2 Type 2 Type 6a 4-4 B3 L3 Type 2 Type 6a 5-5 B4 LA Type 2 Type 6a 6-6 C4 L5 Type 4a Type 5 7-7 A K Type 1 Type 1 7-8 A* K* Type 1 Type 1 8-9 C4 N2 Type 4b Type 4 9-9 C1 N2 Type 4b Type 4 9-10 C2 N1 Type 4b Type 4 10-9 C1 N1 Type 4b Type 4 8-11 C4? N3 Type 4b Type 4 8-12 C3 O4 Type 4c Type 2 9-12 C2 O4 Type 4c Type 2 8-13 C3 O5 Type 4c Type 2 9-14 C2 O3 Type 4c Type 2 11-16 Dl O6 Type 5a Type 3a 12-17 D3 P3 Type 5b Type 3b 9-16 C2 O2 Type 4c Type 2 14-18 D1*** P1 Type 5b Type 3b 13-16 D1* 06 Type 5a Type 3a 13-18 D1* Pl Type 5b Type 3b 11-17 D1** P3 Type 5b Type 3b 15-19 D2 Q Type 5c Type 3c 15-20 D2 R Type 5d Type 3d
A subsequent reassesment of the resuits of the research by means of the so-called microscope-drawing-method based on original photos confirms, that the two groups of dennings show an overlap in the use of dies and punches, thereby identifying them both as Danish emissions.
From the historical evidence, the appearance and weight of the coins, the established die-links and the probable sequence of the dennings this articie divides the denning types between two Danish mint masters, as well as placing them in a chronological sequence:
The artide publishes a number of dies, which have not been described by Brekke & Berglund 1983, and proposes a revised numbering for the types.