Den 17. marts i år var Svend Åge Tornbjerg fra Køge Museum i gang med en prøvegravning på en mark ved siden af Bjæverskov Kirke, 11 km vest for Køge. Her ville menighedsrådet anlægge en parkeringsplads. Da man vidste, at der havde ligget en gård på pladsen helt til udskiftningen for ca. 200 år siden, ville man gerne undersøge stedet, før jordarbejderne ville ødelægge de eventuelle arkæologiske levn. Prøvegravningen påviste velbevarede kulturlag, der går tilbage til 1000-tallet. En gennemgang med detektor gav en del fund. Blandt disse var en malmgryde fuld af mønter.
Køge Museum tilkaldte straks assistance fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Flere mønter og nogle smykker kunne skimtes i gryden. Fire mønter, der havde ligget løst i overfladejorden, blev bestemt og daterede fundet til 1250'erne. De øvrige fik lov til at blive liggende, mens fundet blev udstillet på Køge Museum i en måned. Midt i april startede optagningen af mønterne, én for én, så man senere vil kunne se, om der skulle være et mønster i den måde, de ligger på (de ældste nederst eller hulter til bulter eller noget helt tredje).
Stykkerne lå i tre punge af læder, hvoraf store dele er bevaret. I skrivende stund (maj 1999) er første pung tømt, og den indeholdt lidt over 800 mønter og 6 smykker. En hurtig gennemgang før rensning viser, at mønterne er fra Erik Plovpenning (1241-1250), Abel (1250-1252) og Christoffer I (1252-1259). Der er indtil nu konstateret omkring 10 forskellige typer. De yngste datérbare mønter bærer Roskildebispen Peder Bangs navn og kan tidligst være fra 1254, hvor hans bispetid begyndte. Mod slutningen af 1250'erne forsvinder de ældre mønter fra omsætningen ved genindførelsen af de regelmæssige tvangsvekslinger (Renovatio Monetae) (1).
Udgravningen er for tiden igang. Det ser føreløbigt ud til, at skatten har ligget umiddelbart vest for et stort langhus. Genstandsfundene viser, at gården har været rigere end gennemsnittet.
Dette fund er usædvanligt i flere henseender. Det er trekvart århundrede ældre end de hidtil ældste kendte eksempler i Danmark på brugen af en malmgryde til opbevaring af en skat. Gryden var fuldstændig intakt, pløjelaget standsede få cm over dens overkant. Jernhanken var bevaret, hvilket ses meget sjældent. Skatte med smykker er næsten ukendte fra denne periode. Og endeligt giver det faktum, at skatten er fundet i en egentlig udgravning, en enestående lejlighed til at få noget at vide om dens omgivelser og nedlæggelsessituation.
Som sagt kan skatten dateres meget præcist til anden halvdel af 1250'erne (2). I fredstid var nedgravning i datidens bankløse samfund en almindelig måde at opbevare sin opsparing på, men netop i 1250’erne var der ekstra grund til at passe på. Der var bondeoprør i hele landet i 1256 og igen på Sjælland i 1258. Kong Abels søn var blevet udelukket fra tronen ved Christoffer I’s tronbestigelse i 1252, og hans tilhængere, heriblandt ærkebispen og Roskildebispen, kaldte i 1259 fyrst Jarmer af Rügen til hjælp. Denne angreb det af kongen konfiskerede København, besatte hele Sjælland og tilføjede en hær af sjællandske bønder og herremænd et stort nederlag ved Næstved. Man kan forestille sig, at ejeren har gemt sine værdier væk af frygt for urolighederne, eller fordi han selv skulle af sted for art kæmpe. Han kan så være død i kampens hede og have taget hemmeligheden om sin skat med i graven.
(NNUM 1999 side 83-84)
Noter: