Hvis du ikke lige har råd og/eller lyst til at investere en mindre formue i professionelt fotoudstyr, men gerne vil have brugbare billeder af dine og andres mønter, kan du måske drage nytte af følgende:
Du skal have et digitalt kamera. De fleste kan med held bruges. Dog skal man sikre sig, at der er et gevind til fastgørelse på et stativ. Ellers gælder det, at kvaliteten stiger med kvaliteten på kameraet.
Selv om de fleste apparater idag har antirystefunktion, er det hensigtsmæssigt at bruge stativ. Et almindeligt trebenet stativ er dog ikke velegnet, da det er svært - grænsende til umuligt - at sætte det op på samme måde hver gang det bruges. Brug et stativ hvorfra der kan fotograferes lodret ned fra samme højde hver gang. Det er vigtigt hvis du for eksempel skal lave stempelstudier.
Det er også vigtigt, at du kan stille kameraets linse ens hver gang, hvis linsen kan indstilles som for eksempel på et speglreflekskamera. Her stiller du på max. tele - skruer linsen helt ud. På de billigere kameraer sætter du bare apparatet på nærbillede.
For at få mindst mulig forvrængning bør en mønt af gennemsnitsstørrelse højest fylde 10-15 % af billedfeltet. Hvis du lader mønten fylde hele billedfeltet, kommer det let til at se ud som om mønten buler udaf. (Dette behøver man ikke tage hensyn til, hvis man kan sætte makrolinse på apparatet.)
Mønten lægges på en (helst) lysegrå, umønstret og ikke reflekterende baggrund eller på en glasplade, der er hævet 5-10 cm over hvid baggrund, hvis man ønsker at slippe for kantskygger.
Mønten belyses fra nordvest (klokken 9-10), det giver den bedste tredimensionale virkning. Vi foretrækker dagslys - let jævnt skydække. Det værste er skiftende skydække, da for- og bagside på mønten herved kan blive forskelligt belyst. Hvis det er skyfrit, er det bedst at fotografere i skyggen.
Man kan anskaffe dyre fotolamper, der er særdeles velegnede, men selv billigere kameraer har idag en ret god automatisk hvidbalanceindstilling, så en almindelig skrivebordslampe er absolut anvendelig, hvis den ikke lige har en pære med et meget rødt eller blåt lys.
Læg altid et centimetermål eller for eksempel en tikrone i billedet i det mindste i en series første billede, derved kan du altid kontrollere, at du holder den størrelsesstandard, du har valgt.
De to billeder, der viser møntens for- og bagside, sættes derefter sammen i et tegneprogram. Her kan man også fjerne smånus, målestok og andet som man måske ikke ønsker med i det færdige resultat. I tegneprogrammet kan du også justere farve, kontrast og meget andet. Det er altid godt at fotografere i høj opløsning - og man kan altid nedskalere billedet i samme tegneprogram.
Vi bruger PaintShopPro, som er et billigt og absolut anvendeligt tegneprogram, der kan købes på nettet. Du kan let finde meget dyrere programmer, der dog ikke er bedre til dette formål.
Hvis du har en smartphone med god fotofunktion, kan den faktisk også bruges.
1) Helt enkelt og billigt fotostativ: To stykker træ, tre skruer, et stykke lysegråt pap (til baggrund) og en fotoskrue, der kan fås hos de fleste fotohandlere.
Hvis du vil bruge dine fotografier til stempelanalyse, er der en vejledning her: Stempeltegning.