Passeer Tegn for en Barnevogn
At samle på tegn kan blive en blandet fornøjelse, hvor man kan støde på de mærkeligeste former for eksemplarer. Arbejdstegn er kendt af personer, der arbejde på store virksomheder i tiden fra ca. 1930 til ca. 1980. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling har nogle bakker med bliktegn fra B & W. Desværre er oplysninger om disse bliktegn sparsomme. Et passertegn for een Barnevogn til Rosenborg Lysthave er et morsomt passertegn. For at fæste lid til tegnets ægthed er det nødvendigt at kende lidt til Rosenborg lysthaves historie.
Kronprinsessegade (efter kronprins Frederiks [6.] hustru Marie) blev i 1804 åbnet for trafik. I 1809 var der bygget 14 små grundmurede pavilloner med butikker. Ca. 1805 opsattes det nuværende jerngitter og en monumental gitterport opsattes i Kronprinsessegade tegnet af stads bygmester P. Meyn.
I 1819 blev haven åben året rundt. Børn og barnepiger fyldte godt op i haven. For mange københavnerne var en udflugt til Kongens Have det nærmeste, man kom naturen (bortset fra pinsen hvor københavnerne spadserende på volden iført deres stadstøj).
Passeer Tegn for en Barnevogn
I 1833 blev det forbudt at trille med barnevogne i haven.
Senere i århundredet vandt man mere forståelse for, at Kongens Have måtte komme byens yngste til gode. Byen rådede ikke over andet offentligt anlæg end Kongens Have. Endnu i 1870 og 1880 var Ammebørsen stadig et yndet sted for barnepiger. Mod slutningen af det 19 århundrede lempedes reglerne og det blev tilladt at køre med barnevogne igen.
Passer Tegn for een Barnevogn til Rosenborg Lysthave 1876. Seglaftryk af Chr. 9. 1 kr
Når Rosenborgs Haves gæster skulle passere Svanedammen, skete det ved at gå med uret! Passeredes der modsat, kom der mishagsytringer fra de korrekte gående. Børnene og ammerne samles omkring svanespringvandet. Navnet ”Ammebørsen” har vel været en korrekt beskrivelse af denne plads. Der var så meget det gode borgerskab var utilfreds med, børnene legede, pigerne spillede bold i haven og drengene deres klinkespil. Heiberg skriver ”Det eneste jeg har imod denne Have, det er at den er så skrækkeligt opfyldt af Ammer og Børn”. I 1824 stod der i Politivennen”, om det virkelig var meningen, at der i Kongens Have skulde ryges tobak ”denne Pøbel-Gemenhed”, som lapsene nu var begyndt på.
I Kongens Have blev mange arrangementer holdt. I 1840’erne afholdt Georg Carstensen sine første festiviteter i haven. Disse holdt op, da han i 1843 startede Tivoli. Mange andre arrangementer afholdtes i Kongens Have. I 1836 afholdtes en georgineudstilling i Herkuleslogen.
Mod slutningen af århundredet var der hønse eller biavlerudstillinger. Og Bernhard Olsen lod i 1897 opstille to gamle bondegårde. Det blev starten på Frilandsmuseet i Lyngby.
Kongeporten ved hjørnet af Gothersgade åbnedes i 1901, men blev lukket i 1909. Dronningeporten mod Staten Museum for Kunst blev færdig i 1913. Det var arkitekten Helge B. Møller, som tegnede den. Øvrigheden ville ikke åbne denne port, da man frygtede, at haven ville blive en genvej til de nye kvarterer Østerbro og Nørrebro. Træbroen Fredens bro blev erstattet af Dronning Louises bro 1885-1887. Øvrigheden frygtede at trafikken gennem haven ville øges mærkbart. For at bremse denne trafik blev det forbudt at bære pakker og kurve gennem haven. Eiler Nystrøm skriver i bogen Kongens Have s.103: ”Mangen Gang standsede den velnærede Havebetjent med den tykke gammeldags Politistok som Tegn paa sin Værdighed, en fattig Kone med sine Pakkenelliker under Armen; skønt hun gjorde sig saa lille som vel muligt og søgte at smutte forbi, saa undgik hun sjældent den nidkære Embedsmands vagtsomme øje”.
Myndighedstegn i messing. Rosenborg Slotshaves kontor. Her hænger andre typer ringkraver brugt af Havepolitiet. Foto JM ca. 1988
(2011)