5 Rigsbankdaler, 12 Rigsbankdaler i pengesedler resten i småmønt.
5 Rigsbankdaler, 12 Rigsbankdaler i pengesedler resten i småmønt.
Englænderne havde sendt en gesandt til Rendsborg, hvor Chr. 7 og kronprinsen befandt sig. Den engelske gesandt fremførte i en uforskammet tone, sit krav om at Danmarks flåde skulle lånes ud til England. Efter lånet var man villig til en forhandling om betalingen for lånet af flåden. Forhandling er ikke det rette ord om denne samtale. Det var et hidsigt skænderi som endte med at den engelske forhandler blev vist bort. Den engelske flåde lå i isfrit vand i Kattegat. Isen brød op i Øresund den 30. marts. Den engelske flåde stævnede straks ind i Øresund.
Da man skulle skrabe mandskab til at bemande kanonerne i de danske skibe og flydebatterierne, var der blandt det frivillige mandskab tre personer som skilte sig ud fra de andre frivillige: To negre fra de Vestindiske øer og en jøde født i Danmark. Deres skæbner blev meget anderledes end resten af de frivillige. Der var ikke mandskab nok til at bemande skibene og flydebatterierne. De karle, som meldte sig, fik 15 Rigsdaler for deres tjeneste. De to negre fra de dansk Vestindiske øer var fulgt med generalinde Henriette Schimmelmann og planter Isaak Benner som deres slaver. De var meldt savnet af ejerne. På dette tidspunkt gjorde Hans Jonathan og Peter Samuel tjeneste ombord på blokskibene Charlotte Amalie og Elefanten.
Efter kampen ansøgte Hans Jonathan om at blive antaget som underkorporal ved søværnet. Generalinde Henriette Schimmelmann og planter Isaak Benner krævede slaverne udleveret. Generalinde Henriette Schimmelmann krævede at få 400 rigsdaler for Hans Jonathan. Hun påstod, at da hun solgte sin plantage, blev der fratrukket 400 rigsdaler i prisen fordi hun ønskede at beholde Hans Jonathan. Kronprinsen forsvarede begge, men var magtesløs overfor kravet om ”At tyende skal adlyde deres herskab”. Resultatet blev, at begge som straf for at de var ”løbet bort” blev sendt retur til det plagsomme plantagearbejde i Vestindien af deres ejere.
Lorens Fiskers gravsten på Holmens Kirkegård i København
En dansk flådeofficer Lorens Fsker havde opfundet en flagtelegraf som blev brugt for at advare flåden i København. Denne kom for alvor i brug 1801 da den engelske flåde stod Kattegat ud. Men brugte signalflag som hejstes i en stor mast. Modtageren kunne på ca. 20 km afstand læse meddelelsen. Det tog 30 minutter at få en meddelelse fra Rendsborg til København.
Urmager Melchior Heimanns medalje fra Slaget på Rheden.
I randen er indslået:
FRVI: MELCHIOR HEYMANN KIÖBENHAVN.
Denne hædersmedalje uddeltes den 1. april 1802 og gav 15. rigsdaler i pension hver år. Den danske stat kunne ikke give bærbare medaljer til jøder. Man sneg sig uden om dette problem ved at give en medalje uden bånd. Tolv år senere fik jøderne almindelige borgerrettigheder.
Olfert Fischers gravmonument
Olfert Fischer, Københavns forsvarer, fik en træsplint i hovedet, men fortsatte ledelsen af forsvaret. Bagefter gennemgik Olfert Fischer en retssag mod sig om ledelsen af forsvaret. Lad mig slutte artiklen med dette dejlige stemningsbillede af hans grav bag Tysk Reformerte Kirke i Vognmagergade i København.
(2010)