"I 1925 blev han af Den kongelige Mønts medaillør Gunnar Jensen opfordret til at lade sig ansætte på Mønten for at blive uddannet som medaillør og derved siden at skulle efterfølge Gunnar Jensen som medaillør. Kuno Malinowski, søn af Arno Malinowski mener, at faderen simpelthen sagde nejtak, da han foretrak at være selvstændig, hvorefter Harald Salomon fik stillingen. I tidens løb stavede Malinowsky sit navn forskelligt. På selvportrættet fra 1921 skriver han sig Malinovsky, I Kraks Vejviser 1923 Malinowsky. I sine senere år underskrev han sig Malinowski. Arno Malinowskis signatur er tydeligvis inspireret af Albrecht Dürers signatur. Specielt for Malinovskys medaillearbejder er, at han ikke først modellerede dem i stor størrelse for derefter maskinelt at overføre dem til stålet, men at han uden brug af snyderedskaber med en stikkel skar alt direkte i stålet. Han havde kun hån tilovers for de, som ikke anvendte denne metode."
Jørgen Sømod
Det afbildede selvportræt af gips (1921) fandt Jørgen Sømod i juni 2002 på loppen for 10 kroner. Autografen stammer fra 1968. Man bemærker at kunstneren staver sit navn forskelligt i 1921 og 1968!
Litteratur: