"Skatten fra Møllegården ved Lemvig består af 190 skillinger produceret i kong Hans' regeringsid (1493-1513). Den er fundet dels i 1902 og dels i 1938. Det er den eneste kendte møntskat udelukkende bestående af Hans' skillinger og samtidig ubetinget den møntskat med flest Hans' skillinger."
Sådan skriver Michael Märcher i sin behandling af møntskatten (se litteraturlisten). Bogudgivelsen er særlig derved, at samtlige skattens 190 mønter afbildes med angivelse af møntsted (Aalborg (4), København (91) og Malmø (95)), vægt og stempelstilling, hvorfor den kan danne udgangspunkt for videre undersøgelser af dette fund eller denne møntgruppe.
Litteratur: