Hvidkogning
Hvidkogning er betegnelsen for en teknik, der i oldtid og middelalder
anvendtes til at få ringholdige sølvmønter til at se bedre ud end de var:
Ved kogning i en opløsning af salt og vinsten fortrængtes kobberet fra
overfladen, der derved fik et hvidere, dvs. sølvholdigere udseende.
I Danmark har hvidkogning været anvendt fra borgerkrigsmønternes tid
i 1300-tallet til 1700-tallet.
En interessant detalje er, at hvidkogning kun har en effekt, hvis sølvindholdet
i en mønt er mindst 9-10%. Givetvis af samme grund finder man ikke sene borgerkrigsmønter
med en lødighed på for eks. 5% - det ville være spild af sølv.
Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønt
