I C. T. Jørgensens Beskrivelse over Danske Mønter 1448-1888 findes de oldenborgske Kongers Valgsprog anført. For de Fejl, der her er begaaet, bærer den gamle General ikke ene Ansvaret, hans Kilde har øjensynlig været Wolffs Medailleserie fra ca. 1730, der formodentlig atter bygger paa Haelwegs Stik fra Frederik III's Tid. Det er ikke sandsynligt, at den Skik at antage Valgsprog her i Landet gaar længere tilbage end til Christian III's Dage, man har derfor maattet gætte sig frem, naar man i Billedserierne skulde udfylde de manglende Valgsprog for de første Oldenborgere. Det af Jørgensen efter de anførte Kilder Christiern I tillagte Valgsprog: "Virtute monstrante viam", "Med Dyden (Manddom) til Vejleder", vil man sikkert forgæves søge historisk Hjemmel for. Langebek (Christiern I's Ihukommelse, fornyet i en Jubel-Tale. Kbhvn. 1749 4 S. 10) anfører som hans Valgsprog "Spes mea Christus", "Christus er min Forhaabning", men han tilføjer forsigtigt "som nogle tillegge ham". Det er maaske ikke umuligt, at dette sidste Valgsprog, der er hentet fra Pauli l. Brev til Timotheus 1. cap. l. v., er formet over lignende fra Christian III og Frederik II.
Kong Hans' Valgsprog var i Følge Haelweg, Wolff og Jørgensen "Pro lege et grege", "For Loven og Hjorden". For dette findes ligesaa lidt Hjemmel som for det andet af J. H. Schlegel (Geschichte der Könige von Dänemark aus dem oldenburgischen Stamme I Kopenhagen 1769 F. S. 82) anførte "Nolo, minor metuat, despiciatque maior", "Jeg vil ikke have, at min Undermand skal frygte mig eller at min Overmand skal ringeagte mig".
Paa Noblerne fra 1496 og 1502 findes Omskriften "Dextera domini exalta[vi]t me, dextera domini fecit virtutem", "Herrens Højre løfted mig op, Herrens Højre øved Daad". Med denne Oversættelse af Psalme 117 v. 16 efter Vulgata kan jævnføres den tilsvarende Oversættelse af den hebraiske Grundtekst (A. C. Larsen, Salmerne i det gamle Testamente, Kbhvn. 1905 S. 231); Oversættelsen hos Jørgensen, der ikke selv kunde Latin, er meningsløs. Mulig er det Forberedelserne til Erobringstoget mod Sverig 1497, der har lagt Kongen disse Ord i Munden, saaledes at han saa at sige har taget Forskud paa sin Sejr. Som noget Valgsprog skal man ikke opfatte det og endnu mindre Omskriften paa en enestaaende Hvid: "Sit nomen d[omi]ni benedictu[m]", "Herrens Navn være lovet". Dette Skriftsted, der findes i jobs Bog l. cap. 21. v., forekommer bl. a. paa de samtidige Mønter fra Rostock.
Christiern II's Valgsprog var efter Jørgensen og Wolff "Sic fuit in fatis", der fremtræder som en lille Ændring af Haelweg: "Sic erat in fatis", "Saaledes var det af Skæbnen bestemt". Det er hentet fra Cicero og kan mulig jævnstilles med Erik Menveds og Valdemar Atterdags Mundheld, men som Valgsprog forekommer det meningsløst. Snarere synes det siden fremkaldt af Skæbnens sælsomme Spil med Kongen. - I Luckius, Sylloge numismatum, Strassburg 1620, anføres som Kongens "Symbolum" "Dimicandum", "Man bør kæmpe". Det røber, som den gamle Forfatter siger, "at denne Christiern II's Hu stod mere til Vaaben end til Fred og Ro". Desværre er Luckius' Kilde, den af ham afbildede Medaille, utvivlsomt opdigtet (se herom Mbl. VI S. 235 og 290).
Paa Nobler og Sølvgylden fra 1516, 1518 og 1523 findes Omskriften "Xps Ihs elegit me regem populo suo", "Christus Jesus har udvalgt mig til Konge for sit Folk". (Jørgensen tilføjer uden Grund "i Sverrig"). Christiern II har muligvis hermed (urigtigt) villet betone, at han var Konge af Guds Naade mere end efter Folkets Valg. Skriftstedet findes i en af det nye Testamentes apokryfe Bøger, Liber sapientiæ cap. 9 v. 7. Som Valgsprog kan det naturligvis ikke opfattes.
Frederik I's Valgsprog var efter Jørgensen, Wolff og Haelweg "Nihil sine numine", "Intet uden Guddommen". Dette klinger mere af Renaissance end af middelalderlig Fromhed, men der er ingen Hjemmel for, at Frederik I har anvendt dette Valgsprog.
Paa hans ældste (hertugelige) Mønter, Mark, 8- og 4-ß 1514 anvendes som Omskrift "Dilexit dominus Andream", "Herren har elsket Andreas". Det er et Vers fra den gamle Kirkehymne for Apostlen paa hans Festdag 30. Nov. (Graduale, Romæ 1908 S. 339); Jørgensens Gisninger om Forbindelse med Sølvminerne i Harzen maa staa hen (1).
Paa Lejrskillingerne 1523 og 1524 læses "Deo duce milites triumphant", "Naar Gud er Hærfører, sejrer Soldaterne". Det udtaler Kongens Fortrøstning i den standende Strid (jfr. L. Chr. Petersens Auktionskatalog I Nr. 1471 Noten). - Den Rhinske Gylden 1531 har til Omskrift: "Cor regis in manu domini", "Kongens Hjerte i Herrens Haand". Skriftstedet er Salomons Ordsprog 21 c. 1. v.
Paa Sølvgylden 1531 hedder det fra Psalme 2 v. 10 "Erudimini qui iudicatis terram", "Lader Eder belære, I, som dømmer jorden". - Paa Nobel (og 1/2 Sølvgylden) 1532 forekommer - øjensynlig med Henblik, paa Christian II's Tilbagekomst - "In manu domini omnis potestas terre", "I Herrens Haand ligger al Landsens Magt". Skriftstedet findes i den apokryfe Jesu Sirachs Søns Visdom cap. 10 v. 4.
Christian III's Valgsprog var efter Jørgensen og hans Kilder "Fiat voluntas tua domine", "Ske din Vilje, Herre". Dette Skriftsted kender de fleste fra Fadervor (Matthæus 6. cap. 10. v.). Det er Oversættelse af Kongens tyske Valgsprog, saaledes som det bl. a. forefindes paa Hans Kniepers Tapet fra Frederik II's Tid i Nationalmuseet: "Gott schaffe deinen willen". Hans Thomesen har digtet to Salmer over Kongens Valgsprog, som han gengiver: "O Gud skaf din Villie". I Følge Jacob Bordings Ligtale og Hans Thomesens Mindetale (N. Kragii Annales Christiani III. Hafniæ 1737 Fol. S. 427 og 454) lød Kongens Valgsprog i sin hele Længde: "Zu Gott mein Trost allein: Sonst andern kein. Ach Gott schaff deinen Willen". Dette er frit gengivet paa latinske Vers paa Jacob Bincks paa Rosenborg opbevarede Sølvplade:
In Domino æthereo semper spes fixa manebit
Res aliæ valeant hie mihi tvris erit.
Paa Skuepengene 1541 og 1545 (Beskr. 124-6 og Thomsen 109) findes Valgsproget i forkortet Form: "Spes mea solus Deus", "Mit Haab er Gud alene". Paa en Variant af Skuepenningen 1541 i, L. E. Bruuns Samling og paa Dobbeltgyldenen 1557 gengives Valgsproget: "Unica spes mea Christus", "Mit eneste Haab er Christus". Paa en posthum Udgave af disse Jacob Bincks Skuepenninge fra 1580 (Beskr. 213) gengives det "Spes mea Jesus". Denne mindre korrekte Gengivelse af Christian III's Valgsprog kommer i sig selv Kildestedet, Indledningsordene i Pauli 1. Brev til 'Timotheus, nærmest.
Ogsaa Dronning Dorothea har tillagt sig et Valgsprog: "Alles von Gott" saaledes som Hans Thomesen fremhæver det i sin Mindetale over Chr. III (Krag S. 454), og saaledes forekommer det paa hendes Skuepenge fra 1560 og flere Steder.
Frederik II's Valgsprog var efter Jørgensen (Wolff og Haelweg) "Spes mea sola deus", der er en Oversættelse af den tyske, originale Form "Mein Hofnung zu Godt allein", altsaa det samme som hans Faders ovenfor nævnte. Det findes paa Contrafejerne 1576 og 1580 og paa Guldmøntserien 1584, paa Lorchs Stik 1580 og flere Steder og er af Hans Thomesen behandlet i en kunstfærdig Salme; han oversætter her Kongens "Symbolum": "Mit Haab til Gud alene", Paa Kongens Bryllupsspecier 1572 oversættes Valgsproget temmelig frit: "Deus refugium et fiducia mea", "Gud er min Tilflugt og Fortrøstning". Hertil kan jævnføres Psalme 46 v. 2 og 62 v. 8. Mere interessant er dog Kongens andet Valgsprog: "Treu ist Wildt Brat", "Troskab er Dyresteg", eller som det oversættes paa en vistnok opdigtet Medalje (2): "Fedelta e cosa rara", "Troskab er en sjælden Ting". Jacobæus, Museum Regium, S. 73, giver den rigtige Fortolkning; men idet han derefter henviser til Tapetet paa Frederiksborg (nu i Nationalmuseet), hvor Kongens Hund bærer T. I. W. B. paa Halsbaandet, tillægger han Hunden Navnet "Wildbrat" og lader Valgsproget sigte til Hunden. Denne meningsløse Fortolkning optages af den følgende Tids Historieskrivere som Hojer, Holberg og Mallet og knæsættes i "Beskrivelsen" S. 225. Først C. F. Bricka har (i sit interessante Arbejde "Kong Frederik den Andens Ungdomskjærlighed". Kbhvn. 1873. S. 77, Anm 1, og S. 266) gjort dette Valgsprog, der synes at have været en yndet Talemaade i Datiden, til Genstand for en grundig Undersøgelse, hvis Resultat er refereret ovenfor. - Frederik II nærede en levende Interesse for Fyndsprog og udgav 1583 "Etzliche auserlesene vnd vorneme Sprüche vnd Sententzen", som han personlig havde uddraget af Salomons og Jesu Sirachs Ordsprog og Davids Psalmer (3). Udvalget af "Sprüche" fra Psalmerne udgav Kongen paany 1585 og - ledsaget af Hofpræstens vidtløftige Kommentar - 1586. I bevarede Eksemplarer har Kongefamilien skrevet deres Navne og Valgsprog. Dronning Sofies Valgsprog, "Gott verlest die Seinen nicht", forekommer ogsaa paa hendes Contrefejer (1586, 1589, 1591 og 1616).
Christian IV's Valgsprog "Regna firmat Pietas", "Fromhed styrker Rigerne", forekommer saa tidligt, at man maa mistænke den unge Prins for ikke selv at have "valgt" sit Symbolum, men faaet det forskrevet af sin fromme Fader eller af sin "Tugtemester", Hans Mikkelsen. Valgsproget findes anvendt saa utallige Steder, at det synes upaakrævet at dvæle længere derved. Forkortet R. F. P. har vi det for Øje paa Kongens Bygninger, og den folkelige Fortolkning "Riget fattes Penge" har maaske Gyldighed den Dag i Dag. - Ved Siden af dette egentlige Valgsprog har Kongen til forskellige Tider med Forkærlighed anvendt andre "Symbola", af hvilke især kan fremhæves det rebusagtige "Jehova dirige cor meum", "Jehova, styr mit Hjerte". Det forekommer paa 1/4 Portugaløseren 1629, paa Rundetaarns-Medaillen, og hyppigt i 1630erne (4). - "Benedictio domini divites facit", "Herrens Velsignelse gør rig", forekommer kun paa Speciemønt præget af Sølv fra de 1623 nyfundne norske Sølvlejer. Det er hentet fra Salomons Ordsprog c. 10 v. 22, men det fik forøvrigt snart dobbelt Bund, idet den rigeste, 1629 fundne Mine i Kongsberg kaldtes "Gottes Segen" (5). - "Justus Jehova iudex", "Herren er retfærdig Dommer" (Psalme 7, V. 12), er fremkaldt af Torstensonskrigen og findes anbragt paa Ulfeldter- eller Hebræermønten.
Dronning Anna Catharinas Valgsprog "Regiere mich Herr durch deinen Heiligen Geist" findes bl. a. paa et Contrafej 1612.
Frederik III's Valgsprog "Dominus providebit", der vel maa oversættes "Herren vil være mit Forsyn", er hentet fra Genesis (1. Mosebog) 22 cap. 8 v., hvor det dog forekommer i helt anden Sammenhæng: "Herren skal udse sig [Offerlammet]". Bibelstedet er tidligere anvendt paa Medaillen, der er præget i Anledning af hans ældre Broder, den udvalgte Prins Christians Hylding 1610. (Den udvalgte Prins' Valgsprog var forøvrigt "Pietate et Constantia", "Ved Fromhed og Bestandighed").
Valgsproget kan ogsaa gengives "Herren vil være min Hjælper", og hertil hentyder Kronerne, prægede til Minde om Stormen paa København 11. Febr. 1659, der tillige bærer Indskriften "Eben-Ezer", "Hjælpens Sten", et symbolsk Udtryk for "Herren har hjulpet", se 1. Samuels Bog 7 c. 12 v. og Mbl. I S. 210.
Paa Kastemønterne fra Frederik III's Kroning, der fejredes efter lange Forhandlinger og Fortrædeligheder med Rigsraadet, læses meget betegnende TANDEM, der utvivlsomt er forkortet for "Tandem bona causa triumphat", "Endelig sejrer den gode Sag", saaledes som det forekommer paa Christian IV's Skuepenge 1629. "Tandem" forekommer siden paa Guineadukater (Bergsøe, Trankebar-Mønter. Kbhvn. 1895. Nr. 298-310, 347 med Aarstal 1651, 58, 64, 66 og 67).
Dronning Sofie Amalies Valgsprog lød "En dieu mon espérance"; det forekommer oversat til Latin paa et Par Medailler (Beskr. XVIII 1, 3 og 4) "Spes mea in deo", "Mit Haab til Gud". Valgsproget svarer omtrent til Christian III's og Frederik II's, men som et interessant Tidens Tegn er det formuleret paa Fransk.
Christian V's Valgsprog "Pietate et justitia", "Ved Fromhed og Retfærd", har mulig sin Forudsætning i Verset, der er formet over Christian IV's Valgsprog paa Blums Medaille over Freden i Brømsebro (1645, Aaret før Christian V's Fødsel): "Justitia et pietas regnorum robora firmat", "Retfærd og Fromhed befæster Rigernes Styrke".
Christian V har øjensynlig interesseret sig for Valgsprog for saa vidt som han lod Frederik II's Samling af 1583 optrykke og foreskrev, at Elefantridderne skulde antage "Symbola" (6).
Dronning Charlotte Amalies Valgsprog var ligesom hendes Svigermoders paa Fransk "Dieu pour mon partage", saaledes som det ogsaa forekommer paa Medaillen, Beskr. T. XLVII. I. (jfr. Psalme 72 v. 25: "Pars mea Deus", "Gud er min Arvedel").
Frederik IV's Valgsprog "Dominus mihi adiutor", "Herren være min Hjælper" (Psalme 117 v. 6) minder om hans Farfaders. Hans Dronningers Valgsprog er ikke fundet, om de har ført noget.
Christian VI's Valgsprog var "Deo et populo", "For Gud og Folket", Dronning Sophie Magdalenes "Ut prosim", "Gid jeg maa være til Nytte". Frederik V førte "Prudentia et constantia", "Med Klogskab og Bestandighed". Hans Dronningers Valgsprog er ikke fundet; Omskriften paa "Juliane Maries" Medaille (Beskr. VI 1) "For Fædrene Landet" sigter blot til hendes Andel i Statskuppet den 17. januar 1772.
Christian VII's Valgsprog "Gloria ex amore patriæ", "Fædrelandets Kærlighed min Berømmelse", er foreskrevet ham af hans Lærer Reverdil (7).
Dronning Caroline Mathilde har som i Forudfølelse af sin Ulykke paa en Rude paa Frederiksborg indridset "O keep me innocent, make others great" (8), men noget Valgsprog synes hun ikke at have ført.
Frederik VI's Valgsprog anføres af Jørgensen og Bergsøe som "Gud og den retfærdige Sag". Det findes dog aldrig anvendt, saaledes at man endog i 1830 (i et uofficielt Aktstykke i Ordenskapitlet) har været i Tvivl, om man skulde benytte "Audiatur et altera pars" ("Ogsaa Modparten skal høres") eller "Deo et justæ causæ" ("For Gud og den retfærdige Sag"). - "Gud og den retfærdige Sag" forekommer paa en af Loos præget Medaille over Slaget paa Reden 1801. Paa samme Maade som i 1643 har man her appelleret til Guds Domstol; nogen særlig Tilknytning til den daværende Kronprins' mulige Valgsprog kan man ikke udfinde af Medaillen (9). Paa en privat udført Skuepenge af Jacobson, der følte sig krænket og forbigaaet ved Udførelsen af Frederik VI's Kroningsmedaille 1815, findes "Gud og den retfærdige Sag" anbragt over Kongens Navnetal. - Da Freund i Altona 1822 forgæves søgte om Tilladelse til at forsyne Specier med Randskrift, var han henvist til at foreslaa Anbringelsen af loyale Ønsker om Kongens Helbred o. lign. (10). - Den kgl. Møntmester kendte ligesaa lidt som sin Samtid sin Konges Valgsprog.
Christian VIII førte "Gud og Fædrelandet", det første Valgsprog i dansk Sprog.
Frederik VII's berømte og til de virkelige Forhold sjældent passende Valgsprog "Folkets Kærlighed min Styrke" minder om Carl Johans "Folkets kärlek min belöning". Det danske Valgsprog førte Prins Vilhelm som Kong Georg I i 1863 med sig til Grækenland.
Christian IX regerede "Med Gud for Ære og Ret".
Frederik VIII førte "Dominus mihi adjutor" eller "Herren være min Hjælper" (jfr. Frederik IV) og Christian X "Min Gud, mit Land og min Ære".
(NFM 1925 side 207ff)