N: 1. En Klipping med Præg blot paa den ene Side, nemlig et Skiold hvori et stort kronet F, ved Foden af dette Bogstav, de tvende mindre R D, over Skioldet 1.5.3.2.
Man kan ikke drage i Tvivl at det kronede F med Tillæg af R D maae betyde Fridericus Rex Daniae og Aarstallet viser til hvilken den skal henføres.
Vanskeligere ville det være at forklare dens store Sjeldenhed, thi i alle hidtil bekjendte danske Samlinger, findes ingen lignende, men ogsaa her troer jeg Aarstallet kan lede til mere end blot Formodning.
Det var nemlig i Novb: 1531. at Christian den 2: landede i Norge med en Armee, for at erobre sig sine tabte Throner. Frederik giorde som naturlig, da og i Begyndelsen af Aaret 1532 alle muelige Anstrengelser, for at sammenbringe en Magt der kunde overvælde hans Modstander, inden han fik alt for fast Fod. Det er ikke at tvivle paa at disse Rustninger har krævet betydelige Summer og jeg finder det høyst rimeligt, at man da har ladet Stemplet til denne Nødmynt forferdige, hvoraf man agtede at betiene sig /: da man ikke kiendte til Papiirpenge, var Nødmynter i de Tider Fyrsternes sædvanlige Tilflugt, naar Penge hurtig skulle tilvejebringes :/. Jeg formoder at da Christian den 2: allerede den 1: Julij maatte overgive sig og man derved kunde ansee Frederik den 1: Forlegenhed endt har man ikke behøvet at lade den komme i omløb - og saaledes kan man forklare dens store Sieldenhed, eftersom maaske kun faae Stykker ere udprægede til Prøve.
Det Exemplar som har givet Anledning til denne Beskrivelse, fandtes fordum i den Appelske Samling i Wien hvor den beskrives i Auctions Fortegnelsen under N: 312 Pag. 30. 2' Abtheilung (1). Nu tilhører denne ligesaa sieldne som mærkværdige Klipping min Ven H: Benoni Friedlænder i Berlin der, foruden andre numismatiske Skatte, har en udmærket Samling af Nødmynter (2). Ved dette Exemplar er endnu at mærke, at paa Reversen er indstukket følgende "Deus in virtute tua letabitur rex", men da det blot er indgravet og ikke præget, maae man ansee det for en vilkaarlig Tilsætning.
2. En Klipping med Præg paa begge Sider. Adv: Et kronet G /: Munkeskrivt :/, eller maaske et 6 Tal, i et Skiold omgivet af en ziirlig Indfatning. Rev. Det holsteenske Nelleblad i et Skiold hvorom en Indfatning lig den paa Av:
Ved at sammenholde denne Mynt, med andre af samme Natur i de herværende Samlinger, vil man ledes paa den Formodning, at den ligesom disse maae være præget strax efter Frederik den l' Død af hans Søn Christian inden han endnu var valgt til Konge af Danmark.
Jeg kan ingen rimeligere Forklaring finde over det paa Av: forestilte, end hvis det er et G - Gottorp da derved maae betegnes, men antager man det for et SexTal da formoder jeg, det maae have tilkendegivet, hvad Mynten skulle gielde for mueligt 6 Marck lübsch eller omtrent 3 Species, hvilket langt overstiger Myntens indre Værdie, men ved Nødmynt er dette almindeligt. Imidlertid troer jeg at burde anmærke, at det paa Av: forestilte har meest Lighed med et G: og den deraf flydende Forklaring formodentlig er den rette.
Den ziirlige Indfatning om Skioldet har man bibeholdt saavel ved denne Konges som ved hans Søn Frederik den 2' holsteenske Mynter - at den ikke først er indført ved denne Nødmynt seer man af en hidtil ubeskreven Mynt i min Samling, som er slagen i Slesvig af Frederik den 1: inden han blev Konge, den har samme Indfatning (3).
Mynten er ikke mindre sielden end den foregaaende og er formodentlig som hiin blot et Prøve Exemplar - forhen tilhørte den den endnu levende store Myntsamler Binder i Augsborg (4), han har foræret den til fornævnte Herr Benoni Friedlænder i Berlin som venskabelig har sendt mig et Aftryk af den.
Thomsen
Thomsen har rimeligvis skrevet denne lille Artikel ca. 1830; nærmere kan Tiden ikke bestemmes, da hans Brevveksling med Benoni Friedländer fra Tiden før 1840'erne ikke er bevaret. I "Fortegnelse over Georg Friderich Timms udmærkede Mynt- og Medaillesamling" I. Deel (Auction 18de Julii 1831) S. 140 har Thomsen ad Nr. 405 tilføjet en Note, der hentyder til Klippingen fra 1532:
"1531 i Novbr. landede Christian den 2den i Norge for at tilbageerobre sine Riger. Frederik I. lod som naturligt foretage overordentlige Rustninger, for strax at overvælde sin Modstander; hertil brugtes i Begyndelsen af 1532 store Pengesummer, og man finder, at Frederik I. d.A. har ladet forfærdige Stempler til en Klippingmynt; men da kun et eneste Exemplar af den er bekjendt, er den formodentlig ei bleven udgivet. Da imidlertid denne store Mynt er af overordentlig slet Gehalt, er det muligt, at den ogsaa er at ansee som en Slags Nödmynt, der har været udgivet for en langt höiere Værd, end den angivne. Den 1 Juli overgav Christian II. sig, hvorved Fred. I.'s Forlegenhed var endt, og saaledes kan man forklare, at der endnu i samme Aar ere udprægede gode Mynter."
Thomsen har altsaa ikke faaet sat sin "Forklaring" paa Tryk, men har sikkert overladt den til Benoni Friedländer, hvis Søn, Dr. Julius Friedländer udnyttede den i en lignende Artikel: "Ueber zwei unedirte silberne Nothmünzen Friedrichs I. und Christians III., Könige von Dänemark", som blev trykt i Zeitschrift für Münz-, Siegel- und Wappenkunde, herausgegeben von Dr. B. Koehne, erster Jahrgang (Berlin, Posen und Bromberg 1841) S. 85-88 og tillige i Sechster Bericht der Königl. Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft für die Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer (Kiel, Januar 1841) S. 27-30. Artiklen, der er dateret "Berlin, im November 1840", er ledsaget af en Kobbertavle, signeret "F.F.fec.", der gengiver Forsiden af Klippingen 1532 og begge Sider af Gottorp-Klippingen. Julius Friedländer følger Thomsens Bestemmelser og oplyser desuden, at Klippingen 1532 har en Vægt af 15/16 "Preuß. Loth", d.v.s. 13,95 g, og at Gottorp-Klippingen, hvoraf der foreligger et ganske tilsvarende ("ganz gleiches") Exp. i det kgl. Møntkabinet i Berlin (gengivet her), ligesom dette vejer 1 15/16 "preuß, Loth", altsaa c. 28,8 g. Om Klippingenes Finhed udtaler han sig ikke, men hvis Thomsen havde Ret i sin ovenstaaende Note, skulde i al Fald Klippingen 1532 være meget kobberholdig. Thomsen forbigaar dette i sin Artikel, men betegner Klippingen af 1532 som en "Nødmynt". Antagelig skal Klippingen 1532 svare til en Tomark, der er lidt lettere end de Tomarks Klippinge, som Reynold Junge udmøntede paa Gottorp 1534, og som efter hans Regnskaber skulde veje 14,38 g og holde 625 Tusinddele (8,98 g fint Sølv). Gottorp-Klippingen skulde efter samme Regnskaber nærmest svare til en Joachimsdaler, der skulde veje 28,75 g og holde 906 1/4 Tusinddele (26,05 g fint Sølv) (5). Det er meget vel muligt, at den er slaaet af Reynold Junge 1534, selv om det ikke direkte fremgaar af hans Regnskaber. - Medens Gottorp-Klippingene ikke senere synes at være omhandlet i Litteraturen, end ikke af Chr. Lange (Sammlung schleswig-holsteinischer Münzen und Medaillen I-II, Berlin 1908-12), er Klipringen fra 1532 afbildet af C. J. Schive (Norges Mynter i Middelalderen, Chria. 1865, Tab. XVI, 29), og af H. H. Schou, Tavle 5, 1532, 13.
At Klippingen af 1532 har været i Omløb som en Tomark, viser en beseglet Kvittering, udstedt den 22. Februar 1532 af følgende Ordlyd:
"Jeg Oluff bilde borger i stege/ giør vitthetligt met thette mit opne breff/ at Torsdagen nesteffther dominicam Inuocauit/ Tha annammede ieg aff Niels friis/ her anders bildes schriffuere vtj kiøffnehaffenn/ femten oc tiwe sølklippinge huertt sticke till ij mark danske/ oc halfiæresinstiwæ mark rede penninge vyi mynt sticket till iiij ß till Ritthers forsoldingh szom lowe vtj Stege vtj borglegenn/ huilkenn forne swm beløffuer siig siusinstiwe mark rede penninge tilhobe/ Ttill hues vitnesbyrd och ydermere trighed Tricker ieg mit Indsegel nedenn paa thette mit opne breff giffuit vtj kiøffnehaffenn samme dag som forschreffuit stoer aar etc. mdxxxij." (6).
Men var disse Tomarks Sølvklippinge (og de ikke saa sjældne Fireskillinger) end anvendelige til Rytteres og Landsknægtes Sold, blev de ikke vel modtagne af Godtfolk. Derom vidner et Brev af 25. April 1532 fra Fru Anne Rud, Roskilde, til hendes Svigersøn Esge Bille, Lensmand paa Bergenhus:
"Moderlig kerlig hilsen nw oc altiid sent met vor herre. - - -
Kere Søn maaj vidhe at ieg wor ij Roske oc talle met Dirick gisell om the penninge som han er edher skyllig Tha maaj widhe at wor Naadighe herre oc Rigens Raad haffue ladhet mønthid ij mønthe En vor paa eth lod wegid søllff oc støckid till ij marck aff them Oc en mønth støckid till iiij ß Tha tordhe ieg icke taghe them Men ieg vor begerindes søslinghe aff hanwm Tha ville han Inghen søsling giffue meg, Men andhen steed hwor han wor skyllig bort Tha gaff han søsling oc meg wille han inghen andhen mønth giffue end støckidh paa ij marck oc paa iiij ß Thi torde ieg icke oppebære them. - - - Screffilidt y Roske Sancti Marci euangeliste dagh Anno Domini mdxxxij. Anna Rwdtz datther ." (7)
Naar Søslingene saaledes foretrækkes som den bedste Mønt i 1532, vil det være passende her at se lidt nærmere paa dem. De var de ringeste Mønter, som udmøntedes efter Møntordningerne af 1524, og de blev slaaet i stort Antal; Schou har saaledes ialt 192 Varianter (1524: 15 og 110, 1525: 51, 1526: 6, 1527: 7, 1528: 1, uden Aar: 2). I Følge Greshams Lov, hvorefter den slette Mønt fortrænger den bedre, er bemeldte Søslinge forholdsvis hurtigt blevet eneraadende i Handel og Vandel. Dertil kom, at Udmøntningen paa Grund af de høje Sølvpriser gik i Staa i Slutningen af 1520'erne. I Følge Forordningen af Juni 1524 skulde Søslingene holde 2 Lod 3 Green, d.v.s. 135 Tusinddele, men det er ikke opgivet, hvor mange Stykker der skulde udmøntes paa den vejne Mark. Man har derfor ingen anden Udvej end at tage Vægten fra de overleverede Mønter. Der foreligger i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling ialt 152 varierende Søslinge, hvis Antal, laveste - højeste Vægt og Gennemsnitsvægt er anført i følgende Skema:
| Søslinge | Aalborg | Ribe | København | Landskrone | Malmø | Ronneby |
| 1524 før Kron. |
1 1,19 |
2 1,13-1,40 1,27 |
5 1,64-1,76 1,68 |
|||
| 1524 efter Kron. |
10 1,51-2,40 1,85 |
6 1,75-2,50 1,97 |
55 1,10-2,30 1,84 |
8 1,45-2,09 1,78 |
14 1,03-2,08 1,76 |
|
| 1525 | 4 1,68-2,82 1,86 |
4 1,75-1,89 1,83 |
5 1,49-1,85 1,65 |
14 1,36-2,09 1,80 |
16 1,10-2,09 1,67 |
|
| 1526 | 2 1,61-1,81 1,71 |
1 1,85 |
||||
| 1527 | 4 1,60-1,98 1,75 |
|||||
| 1528 | 1 1,83 |
Gennemsnitsvægten af ovennævnte 152 Exemplarer er 1,79 g; 135 Tusinddele heraf er 0,24 g fint Sølv; 64 Søslinge = 2 Mark skulde derefter holde 15,47 g fint Sølv. Herover for staar de Tomarks Klippinge, som 1534 udmøntedes paa Gottorp, som kun holdt 8,98 g fint Sølv. Ovenomhandlede Tomarks Klippinge 1532 har næppe været bedre, og saaledes forstaar man meget vel, at Fru Anne Rud og hendes samtidige foretrak de gammelkendte Søslinge for de nye Krigsmønter.
Af Fund fra de Aar, da Søslingen var eneraadende, foreligger nærmest kun tre. Det ene Fund anmeldtes 20. Dec. 1884 af Skolelærer Martin Nielsen, Hedegaards Skole ved Nibe; det var gjort af en Arbejdsmand Knud Larsen i en Grusgrav i Djørup, Bislev Sogn, Hornum Herred, Himmerland. Fundet omfattede ialt 14 Søslinge fra 1524, deraf 7 fra København, 4 fra Malmø og 3 fra Ribe. De vejede tilsammen 26,5 g (altsaa i Gennemsnit 1,89 g). - Det næste Fund blev fremdraget i April 1932 ved Udgravning til Installation til Varmeapparat i Fabjerg Kirke, Skødborg Herred, Hardsyssel, og stammer sandsynligvis fra en Grav. Fundet omfattede 19 Mønter, deraf 16 Søslinge, af disse var 12 fra 1524, heraf igen 7 fra København, 4 fra Malmø og 1 fra Ribe; 3 fra 1525, heraf igen en fra Malmø og 2 fra Ronneby; 1 fra 1527 fra, Malmø; men foruden disse Søslinge var der tre Firskillinger, en fra 1532 og to uden Aarstal, men sikkert slaaet i samme Aar. De 19 Mønter vejede 39 g, hvoraf de 16 Søslinge vejede 29 g (altsaa i Gennemsnit 1,81 g). - Det tredje Fund blev gjort den sidste Søndag i April og den første Søndag i Maj 1943 af Statshusmand Carl Vilfred Kristjansen i hans Have, Matr. Nr. 1 C I af Faarevejle Sogn, Ods Herred. Der blev fremdraget 47 Søslinge, hvoraf 37 fra 1524, hvoraf igen 25 fra København, 5 fra Malmø, 1 fra Landskrone og 6 fra Ribe; 8 fra 1525, hvoraf 6 fra Malmø, 1 fra Ronneby og 1 fra Aalborg; 1 fra 1527 fra Malmø og endelig var 1 ubestemmelig. De 47 Mønter vejede tilsammen 79,04 g, altsaa i Gennemsnit 1,68 g. (Se nedenfor S. 172).
Statsguardein Johs. Siggaard har velvilligt prøvet Holdigheden af fem af disse Søslinge med følgende Resultat:
1524 København (KOPEHAGE) Schou 46. 1,50 g 152 Tusinddele. - - (HAFNENS) - 58. 1,54 g 138 - - Malmø - 113. 1,81 g 154 - - Ribe - 126. 1,04 g 151 - 1525 Malmø - 25. 2,01 g 69 -
Det er overraskende at se, hvorledes Holdigheden i de fire første Tilfælde overstiger, til dels endog betydeligt Møntordningens 135 Tusinddele, medens den sidste Søsling kun holder lidt over Halvdelen af, hvad den skulde.
Den Indskrift, som er indgravet paa det bevarede Exemplar af Tomarksklippingen 1532 paa Bagsiden, DEVS / IN VIRTVTE TVA / LETABITVR / REX er hentet fra den 21. Psalme Vers 2: "Gud! Kongen skal glæde sig i din Kraft". Det var Kong Sigismund I af Polen hans Valgsprog og forekommer saaledes som Omskrift paa hans Sechsgröscher (Szóstak) af 1528 og 1529. Disse Mønter, som blev slaaet i Krakau, skulde veje et Krakauer Lod sekslødigt Sølv, d.v.s. 12,355 g 375 Tusinddele eller 4,633 g fint Sølv. De er imidlertid særdeles sjældne (8).
Da Thomsens numismatiske Forfatterskab er saa begrænset i Forhold til hans Ry som Møntkender (9), kan ovenstaaende Aftryk, der er taget efter hans egenhændige Manuscript i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, og hvis Resultater endnu ikke er væsentlig forbedrede, ogsaa have sin lærdomshistoriske Interesse.
(NNÅ 1948 side 101-108)
About 1830 the grand old man in Danish numismatics, C. J. Thomsen, wrote a small article on two square coins, till then unknown, from King Frederic I 1532 and from Gottorp (?), the property of Benoni Friedländer, from whose collection they passed to the Royal Coin Cabinet in Berlin, which previously owned a specimen completely corresponding to one of them, the coin from Gottorp. Thomsen presumably sent his article to Friedländer and probably left it to his son Julius Fr. to publish these rare pieces. The coinage in 1532 is doubtless connected with the preparations for war in the time of Christiem II's return in order to reconquer his kingdoms. While the coin with a crowned G seems to have been struck for a Joachimsthaler, possibly by the mintmaster Reynold Junge in Gottorp in 1534, the one with a crowned F 1532 is undoubtedly a 2 mark. Contemporary letters show that people would not accept this debased coin, but preferred the well-known sixpence (søsling), which certainly was not good, but still comparatively better, and which about this time had completely ousted all the better coins from the circulation.