NI NI
Anledning af Forekomsten af denne mærkelige Mønt, som er slaaet af Alfnoð i Odense i Midten af 1040'erne, i Haagerupfundet (se Nordisk Numismatisk årsskrift 1944 S. 102 og 104 Nr. 50) har Mr. T. W. Armitage, Trent Lock, Long Eaton, Nottingham, i Brev af 29. Oktober 1946 til den kgl. Mønt,- og Medaillesamling søgt at give en Fortolkning. Han paapeger, at den eneste mulige Joan eller Johannes i Datiden var den byzantinske Kejser Johannes I Zimisces (969 -976), og at det maa være Indskriften paa en Mønt fra ham, den lidet skriftkyndige Stempelskærer har taget til Forbillede. Den ene af de to Slags Sølvmønt, der haves fra ham, er ovenfor gengivne Milleresion, Forsiden: Kejserens Brystbilled mellem Iw AN Omskriften: IhS USXPI STUSN ICA (Jesus Christus Nicator, d. e. Sejrherre). Bagsiden har 5 Linjer Skrift med Kejserens Titel: Iõannes en Christo autocrator, eusebes, basileus Romaiõn. - Det er nu Mr. Armitage's Hypothese, at Stempelskaereren har laant og latiniseret IOAN fra Bogstaverne i Midten, ST fra ST i Christus og NI fra Nicator; ydermere kan i RE stamme fra de fire omkring Medaillonen i Midten.
Det er en kendt Sag, hvorledes danske Stempelskærere i vid Ud,: strækning har gjort Laan af Mønttyper fra Byzans (se herom F. Hauberg: De l'influence byzantine sur les monnaies du Danemark au XIe siécle. Congrés international de numismatique (Paris 1900) pag. 335 -345 pl. XXVI og Nils Ludvig Rasmusson: Kring de västerländska mynten i Birka. Från stenålder till rokoko. Studier tillägnade Otto Rydbeck 1937, s. 132 ff.). Det er følgelig meget muligt, at de ogsaa kan have laant Bogstaver som her. Navnlig i Stridsperioden 1044-47, hvor Magnus, Sven og Harald kæmpede om Magten, kunde det være hensigtsmæssigt at forme en neutral Omskrift.
(NNUM 1947 side 5)