Ordet kast forekommer som betegnelse for et vist lille antal, vel så meget som en håndfuld. På samme måde bruges cast eller warp i engelsk, worp eller wurf i tysk, der antagelig har haft indflydelse på den danske sprogbrug.
Ved optælling af sild, så snart fangsten var bragt i land, tog man en håndfuld på 4 stykker ad gangen og kastede i en balje; man talte kastene indtil 20; det var en ol, og så begyndte man tællingen forfra igen (1). 4 ol kunne fylde en balje. Det er især iagttaget på Bornholm og i Nordjylland, men forekommer sikkert også fra andre landsdele, så vel som fra Sverige og Norge.
Også på andre områder anvendte man optælling efter kast; således regnede man i Jemtland med kast af søm, hvor man dog tog 5 stykker ad gangen og kastede i bunke (2). Af særlig interesse er brugen af kast i daglig handel. H. F. Fejlberg, der virkede som præst i Sønderjylland og i Ribe stift og som lærer på Askov, har skildret pengeforholdene i midten af det nittende århundrede:
Inden 1848 var der en babylonisk forvirring i pengene i Vestjylland og vel hele Sønderjylland. Man talte og regnede i alle mulige summer og mønter, kun ikke i landets egne. Det er først i halvtredserne gået mig over, at jeg ikke i Mellemslesvig har kunnet få en "blå" byttet, folk ville ikke modtage den til betaling. Der var "Pröjsere" à 40 lybske skillinger, "Specier" à 50, "Zweidritler" à 30, så regnede man i "mark" à 16, i "dalere" à 48. De lybske skillinger var hamborgere, gjaldt 3 1/5, rigsbankskilling, små, tyndslidte, ubeskrivelig skidne, de kunne hartad blive hængende, når man slog dem op ad en dør. Da man ingen større enhed havde i seddelpenge eller guld, hældtes de lybske skillinger i papirskræmmerhuse, "tutter", til værdi af 10 "daler"; en eller anden handelsmand satte sit segl for tutten, og så gik den utalt mand og mand imellem. Papiret var stærkere i de tider end nu. Skillemønten var de lybske skillinger, som man kunne skrabe snavset af i lagvis. Men de taltes aldrig enkeltvis, men altid i "kast" på fire, fire "kast" er en "mark", 12 kast en "daler". Og det var mærkeligt at se, med hvilken sikkerhed fragtmanden, der havde kørt post, om aftenen, når han kom hjem fra byen og havde fået rigelig mange "små sorte" gemte under vesten, endnu havde trækket på det og skønt såre usikker på benene, sjælden fejlede i "kastet", når regnskabet over udlagte el. medgivne penge skufle opgøres (3).
I Wielandts Nye Tidender om lærde Sager for 23. october 1727 anmeldes som værende i trykken i Stockholm "en nyttig Haandbog, forfattet udi Tabeller, til Hielp udi Penge- Interesse- Vexel- Vegt- og Maal-Regning", som bl.a. indeholder" 5) Kast-Regning paa 6 Styver-stykker, a 4 paa Kastet (4). 6) Dito paa Sølv-Styver a 4 paa Kastet (5). 7) Dito Halv-Styver, a 4 paa Kastet. 8) Dito paa Rundstykkerne, a 4 paa Kastet (6). 9) Dito paa gamle Halv-Ører a 4 paa Kastet. 10) Dito paa nye Halv-Ører, a 4 paa Kastet" (7). O. S. V. ialt 23 tabeller in 4to. "Dend sælges for 10 Mark Kaaber-Mønt til dend som forud betaler". Den unævnte forfatter af denne sjældne bog hed - som velvilligt oplyst af Bertil Wærn, Universitetsbibliotheket, Upsala - Magnus Lagerström (8). Den viser i alle fald, hvor almindelig udbredt regning med kast har været også i Sverige endnu i det attende århundrede.
Også i ældre møntordninger bruges kast-regning, skønt den jo er overflødig og besværlig.
I den møntunion, som sluttedes mellem dronning Philippa og de fire stæder: Lybæk, Hamborg, Lyneborg og Vismar i København søndag før Sankt Dionysius' dag, det vil sige den 8. oktober 1424, indførtes en ny fælles mønt:
"Desse munt vnde penning schal heten en sosling vnde de schal gelden der lutteken penninge sosse de me nu slande wert vnde de wegen mark der soslinghe scal holden eluen loet vnde en quentyn an suluere vnde dar schal men vp skroden twe vnde verthegheste haluen worp er it wit wert vnde alse it wit is so schal it holden twe vnde vertych worpe Desses schal wesen iiij soslinghe vor den worp ... (9)" - Oversat:
"Denne mønt og penning skal hedde en søsling, og den skal gælde seks af de små penninge, som man nu skal til at slå, og den vejne mark af søslingene skal holde elleve lod og et kvint i sølv, og der skal man optælle 41 1/2 kast, før det bliver hvidt, og når det er hvidt, så skal det holde 42 kast. Dette skal være 4 søslinge for kastet ... "
I kong Karls Kontrakt med møntmesteren i Stockholm Heyne van Nadelwijk, givet på Stockholms slot dagen for korsmesse, d. v. s. 2. maj 1449, forordnes:
"I thet första skal han göra eth Mynth som kallas Örtogh saa goth, ath een mark väghen skal holla tija lodh Silf, ett halfft qwintin ofwan äller nedhen vtan fara, ok af tesse forscrefne mark weghne skal han skroda fira oc tretigi kast twa päninga ofwan äller nedhen vtan fara (10)".
I det svenske rigsråds kontrakt med møntmesteren i Vesterås, Cornelius Jacobsson, givet i Arboga 1480 tredjedagen før ottendedagen efter Maries fødsel, d.v.s. 12. september, bestemmes:
"I thet førstha skal han gøre eth mynt Som kallas ørtugh om attha penninghæ swa god at en mark wægin skal halde attha lodh sølff eth halfft qwintin owan eller nædhan vtan fara oc wtaff tesse for:na marck wægnæ skal han skrodha trætigi firæ kasth en penningh mynne twa penningæ offwan eller nædhan wtan fara Jtem skal han gøra eth mynth Som kahas en halff ortug om fira penninga Sa goth at en vægin marck skal holdhe vj lodh sølff en heelth qwintin offwan eller nædhan vthan fara Och oppa thenna wegna marck skal han skrodhe femtige och try kasth en øre offwan eller nædhan wtan fara ... " (11)".
Denne møntordning har været i nøje overensstemmelse med den, der 1479 onsdag før biskop Gregors dag den 10. marts blev foreskrevet møntmesteren i Stockholm Hans Grawe, og den er hgesa nøje blevet efterfulgt i kong Hans' kontrakt med møntmesteren i Stockholm Mickel Johansson, givet på Stockholms slot Sancte Barbare dag, d.v.s. 4. december 1497 (12).
Ved brev givet i København 1513 sancti Petri dag ad vinculas, d.v.s. 1. august, gjorde Christiern II Dines Blicher til møntmester i Malmø:
" - - hand schall slaa oc mynte skellinger oc hwide swo at hwer schelling scall gielde tree hwide aff thend mynte nw mynthes scall oc at sexten skellinge aff samme mynt schulle være gode for en halff rinsk gulden i guld oc weien marck aff samme mynt scall hollde vi lod 1 qwentin mynde vercksølf swo gott som guldsmederne forarbeide her i riiget oc schroden her aff two oc trætiwge kast tree hwide vde hwert kast paa hwer veien marck. Item veien kollens marck aff samme mynt vde hwide scall hollde 4 1/2 lod vercksølff oc scall schrodingen holde af samme hwide fire oc halff fjerdesinde tiwge kast tree hwide vde kastedt ... " (13).
Med disse nedertyske, svenske og danske møntordninger er der antagelig givet tilstrækkelige prøver på regning med kast i Norden. Kast var altså oftest 4 stykker, men det kunne variere og det var derfor sikrest at meddele, hvor mange stykker, der regnedes med i det pågældende kast. De underlødige 7- og 17-kreuzer, som udmøntedes i Østrig i det 18. århundrede, optaltes i kast (Wurf) på 5 stykker (14).
Ordet kast henleder tanken på de kastepenge, som kastedes i grams under store festligheder som pave-, kejser- og kongekroninger og lignende (15). Når fyrsten selv eller hans drabanter tog et greb i pengeposen og kastede en håndfuld mønter, var dette i sig selv et kast; men om denne skik har haft nogen indflydelse på møntordningernes sprogbrug, er uvist. Selve ordet jeton (af latin jactare, kaste) betyder egentlig kastepenning, men gik over til at betegne rechenpfenning eller regnepenge til brug på regnebrædtet.
Hvis man gengiver kast med håndfuld, melder sig umiddelbart den græske drachme (jfr. dragma, håndfuld), der kunne omfatte et antal af seks spid, obeliskoi. Det blev til den velkendte mønt, der deles i seks oboler. Dette være blot nævnt som en fjern parallel til ordet kast.
(NNUM 1972 side 82-86)