Møntfund i Sorø Amt

af Georg Galster

Tusinde Aar og mere har fremfarne Slægter drysset Mønter ud over den danske Jord: paa Kirkesti og Alfarvej, paa Bondens Tofte og i Landsbyens Vænge, paa Herremandens Borg og i Husrnandens Hytte. Mønter er kastet i Kildevæld til Tak for Helsebod, og Mønter er lagt i Dødmands Haand til Tærepenge paa den sidste Rejse. Naar Fjenden stod i Landet, og Røgen fra Grannegaardens Brand drev over Gærdet, tyede Bonden til Jordens Skød med sit Arvesølv. Der skjultes det under Markens Sten eller under lerstampet Gulv til Fredens Dage. Men lukkede Lemanden Ejerens Mund, før nogen anden vidste om Skjulestedet, da turde det hænde, at Arven ikke blev hævet, og da blev det Danefæ og Kongens Eje, naar i Tidens Fylde Plovjernet brød Muldens sorte Segl, og Skatten kom for Dagens Lys.

I Sorø Amt, som andetsteds i Danmark, genspejler Møntfundene Landets vekslende Skæbne i gode og onde Dage, mest vel de sidste. - Om det ældste Møntfund i Amtet beretter den snakkesalige Præstemand Peter Friis Edvardsen (1):

Ao. 1667 fant Gierdrud i Gavl-Huset ved Brønden boende med andre flere fattige Folk nogle Penge i Daniel Clausens, nu Kirkens mindste Venge, dem Byfogden lod kalde til Tinge og vilde ansee det som Danefæe, Pengene vare omtrent et Skienke-Bægere fuld, men de som fant dem, havde da mesten givet dem bort til Børn at lege med, da de ikke kunde give dem ud i Schat og de ikke kunde kiøbe Brød for dem; en gammel da levende Mand kaldte dem Kaars-Hvider, men uduelig, og hvad Slags Kaars-Hvide han meente, meldes ikke, tre af de beste Penge som bleve leverede i Retten og Byfogden prøvede veiede til 28 Skill. Noch fantes et Par smaa Mynt, hvorpaa et H med Krone over, sluttelig af Kong Hanses Penge, og nogle Lær-Lapper med en Sølv-Stifte igienem (2). Disse Kaars-Hvider, enten de var Tydske eller Danske Catholske, bleve siden Munkenes Bortgang, og Forbud paa det Tydske Øll indløb, ganske ubrugelig, dog har jeg funden de ere brugte til et vis Brug, endogsaa først i dette Seculo: 2de Ægte-Folk, som for 50 Aar giftede sig og kiøbte sig et Huus her i Byen, fant at der i Begyndelsen spøgte noget, thi nedlagde de under Senge-Stolpen i Jorden 2de Kaars-Hvide, og siden fornam de ikke mere til Spøgeri; Sengen staaer endnu paa sin Sted og har staaet i 50 Aar, og Pengene skal endnu findes der, om de ikke ere forraadnede; samme Ægte-Polk lever endnu, neml. Hans Hansen Colding, Skomager, og Magrete Peders Datter, Lofterup, ... de bleve Ægte-Viede her i Schilschiør-Kirke den 13. Jul. 1704."

Et andet Fund omtaler Friis Edvardsen i sin Skildring af Brogade (S. 123): "I afvigte Aar lod en god Mand grave en Kielder under sit Huus, og omtrent 2 Alen under Jorden blev funden adskillige Penge, ikke samlede paa et Sted, men adsprede over den ganske Plads, ved hver Spademaal de grov fik de nu 2 nu 1 nu flere smaa Penge, men alle mortificerede, uden nogle faa, hvor af den ene var en Rostoker Kors-Hvid saa stor som en 10 Sk., en dito fuldkommen saa stor som en Tomark med stor Vaaben, men mesten ukiendelig, Monet. Nov. Rostoch. , nok funden en Svensk Kobber-Mynt, hvor R. C S. 3 Cron. paa den anden Side 1/4 16-- Svensk Vaaben S. M., muelig en af Caroli Gustavi Penge i Beleiringens Tid".

Den gamle Præstetnand har sikkert Ret i, at disse Penge er gemt omtrent 1658; den svenske Kobbermønt er øjensynlig en 1/4 Øre Sølvmønt fra Dronning Christina, Rostoker "Kors-Hviden" er en samtidig Skilling og den anden Rostokermønt er sandsynligvis en Halvdaler. Iøvrigt er det kun lidt og tilfældigt, der vides om Møntfund fra Tiden før 1800. Et særligt stort Fund fremdrages i 1739 ved Holsteinborg; det bragte Runemønter fra Sven Estridsen og muligvis ogsaa Mønter fra Harald Hen og Knud den Hellige. Saa betydeligt Fundet end var i mønthistorisk Henseende, er det kun et lille Udvalg, der er kommet til Kongens Mynt-Cabinet, thi 1671 bestemtes blandt Grevernes Privilegier, "Om og nogen Skat udi Grevskabets District findes under Jorden forgravet og forborgen, skal saadant Greven selv og ingen anden tilhøre" (3). Fundet tilhørte følgelig Lensgreven, og det kom paa mange private Samleres Hænder. - Fra 1800 førte Professor Ramus som den kgl. Mønt- og Medaillesamlings Direktør Møntfundene til Protokols, og fra "Gamle Thomsens" Ansættelse ved Samlingen (1832) blev Fundene meget indgaaende beskrevne. - Antike græske Mønter naaede almindeligvis ikke udover de keltiske Folkestammer; det er tvivlsomt, om de faa Fund, der er gjort i de af Germaner bebyggede Lande, er fra gammel Tid, fra før vor Tidsregning. Endnu færre græske Mønter er fundne i Danmark (4). Biskop Münter skal efter en Randbemærkning til en Fortegnelse over hans Møntsamling have ejet en Didrachme fra den græske By Velia i Lucanien i Syditalien, som var fundet i Sorø Kirkesogn (5). Denne Mønt, som var af en velkendt Type med et Athenahoved og paa Bagsiden en Løve med Folkenavnet "Veleternes Mønt", var slaaet mellem Aar 400 og 268 før vor Tidsregning. Der var den Mærkelighed ved Münters Eksemplar, at den var "subærat", havde kun en Skal af Sølv om en Kærne af Kobber. Den Slags Mønter lavedes jævnlig til Eksport til Barbarerne, og Pundangivelsen er maaske rigtig, saa mærkelig den end lyder.

Den ældste Gruppe Mønter, som ellers med Sikkerhed vides fundne i Danmark, er romerske Kejsermønter fra Nero til Justinian. De kan være kommet til Landet ad Handelsvejen, men i større Mængder er de hjemførte i Folkevandringstiden af Nordboer, der søgte Guld og Æventyr i det rige Syden. Denne Tidsalder har ogsaa sat sit Spor i spredte Møntfund i Sorø Amt. En Denar fra Antoninus Plus (138-161), præget Aar 160, fandtes blandt flere Oldsager paa Oldtids Gravpladsen i Nordrup, Ringsted Herred. De ældre Mønter indtil Septimius Severus (+ 211) er Sølvmønt, Denarer, derefter følger en længere Standsning i Tilførslen, og da den genoptages, er det Guldmønt, der er eneraadende. En Solidus fra Kejserprinsen Crispus (317-26) pløjedes frem paa en Mark i Haldagerlille 1874, en anden fra Constantin den Yngre (337-40) fandtes 1851 paa en Mark i Kværkeby. Fra den østromerske Kejser Leo I (457-74) var en Solidus, der fremdrages paa en Mark i Assentorp 1869, og endelig fandtes 1889 en Triens (d. v. s. 1/3 Solidus) fra den byzantinske Kejser Justinian (529-66) paa Voldstedet Rollerup ved Slagelse og bar Vidne om Voldstedets Ælde. - Nordboen, der gjorde Tjeneste i de romerske Legioner eller slog Følge med de plyndrende Skarer, der brød ind over Romerrigets Grænser, har hjemført mange Guldstykker som Sold eller Bytte. Ofte har den hjemlige Guldsmed smeltet Mønten og smedet Smykker og gyldne Horn, og ofte har han loddet sirlige Øskener paa Kejserens Mønt, saa at den kunde hænge om Halsen paa sjællandske Kvinder. Saaledes et de nævnte Mønter fra Crispus og fra Leo I med Øskener.

Hvis disse Mønter er tabte, og det ser næsten saaledes ud, vidner det om store Tilførsler, at der allerede i Sorø Amt kendes 4 fundne Guldmønter.

Tiden mellem Folkevandring og Vikingetid har ikke sat sig Spor i Møntfund. - Fra Vikingetiden dateres derimod Amtets største Sølvfund, der tilsammen vejede 6576 Gram: Skaale, Ringe og andre Sølvsager foruden Mønter. Det var nogle Drenge, der i September 1911 gravede Huller i en Have i Terslev By, som blev de lykkelige Findere. Der fremkom 434 hele eller mindre beskadigede Mønter og 1317 Brudstykker. Af europæiske var der kun 28 hele og 15 Brudstykker: 10 (og 8) danske, 10 angelsaksiske, 3 franske, 4 (og 7) tydske og 1 italiensk. Resten var kufiske (arabiske) Mønter. De danske Mønter var fra Hedeby og af to forskellige Typer, den ene af ejendommelig nordisk Præg, den anden en Efterligning af Karl den Stores Mønt fra Dorestad. De angelsaksiske Møntet var slagne for Kongerne Alfred (871-901), Edward (901-925), Æthelstan (925-941), Eadmund (941-946) og for Olav Quaran (942-944 og 949-952) i Northumberland. De franske Mønter var prægede for Kongerne Karl den Skaldede (840-875) og Karl den Enfoldige (898-923) og for Hertug Vilhelm af Normandiet (927-943). De tyske Mønter var fra Ludvig II (856-875), Ludvig Barn (899-911), Karl den Enfoldige (911-923) og Otto I som Konge (936-962). Den italienske Mønt var fra Berengar som Konge (887-900). De arabiske Dirhemer var slagne under de umaijadiske og abbasidiske Kalifer og under samanidiske Fyrster. Et Par enkelte var fra Zeidider og Volga-Bulgarer. Disse kufiske Mønter bærer ikke blot Navnet paa Møntherre og Prægningssted, men ogsaa Aarstal. Den ældste af disse Mønter er slaaet i Aaret 87 efter muhammedansk, 706 efter vor Tidsregning, den yngste er fra 333 d. e. 944. Vikingetogene mod Vest har før Ethelreds og Sven Tveskægs Tid sat sig forholdsvis ringe Spor i de hjemlige Møntfund; desto større har Importen været Østfra af arabisk Mønt, der har fulgt Handelsvejen fra Centralasien ad Volga til Holmgaard (Novgorod) og derfra af nordiske Købmænd er ført over Gulland til Birka eller Hedeby. - Terslevskatten maa være lagt i Jorden kort efter Midten af det niende Aarhundrede ved den Tid, da Harald Blaatand "vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne". -

Samtidig med Skatten fra Terslev var et lille Fund, som en Bondekarl i 1852 pløjede op af Jorden ved Sorø: 2 Brudstykker af kufiske Dirhemer, 12 "Halvbrakteater" fra Hedeby og noget Ringsølv. - Lidt senere, fra Slutningen af det 10. Aarhundrede, dateres en lille Sølvskat, som Gaardmand Hans Nielsen 1855 fandt paa sin Mark i Bødstrup: 18 hele og c. 100 Brudstykker af kufiske Mønter, 2 Hedeby-Halvbrakteater og nogle Brudstykker, 1 Mønt fra Kejser Otto II (973-83), præget i Mainz, og i fra Hertug Otto af Svaben (976-982), slaaet i Regensborg, tilligemed Ringsølv af 11 Lods Vægt. Den ældste Mønt var fra Kalifen Al Mahdi (775-85 e. Chr.). Den yngste kufiske Mønt var fra den buidiske Fyrste Rokn ed Daulah 967 efter vor Tidsregning. Skatten er lagt i Jorden inden "Danegælden", som Sven Tveskæg og hans Mænd hjemførte fra England, er kommet i Omløb. - Den 7. Oktober 1859 var et Par Tjenestekarle sysselsat med at udjævne en Møddingplads paa Gaardmand Hans Andersens Gaard i Kjelstrup By i Stillinge Sogn. Et halvt Spadestik under Jorden stødte de paa et Lerkar, der gemte en betydelig Sølvskat paa 1098 Mønter og Brudstykker af Spænder og Ringe. Sognet hørte under Antvorskov Birk; her sad den kendte Møntsamler, Justitsraad F. C. Bech som Birkedommer, og han sørgede med største Interesse for, at Fundet blev bjerget og indsendt i sin Helhed til den kgl. Samling. Af Mønterne var 10 kufiske, 7 byzantinske fra Kejserne Johannes Zimisces (969-75), Basilios II og Constantin XI (976-1025), 330 tyske, de yngste fra Henrik II (1002-24), 4 irske fra Sigtryg Silkeskæg i Dublin (989-1029), 725 angelsaksiske, hvoraf 167 fra Æthelred, Resten fra Knud den Støre; af danske Mønter var der kun 22, hvoraf 3 Hedebymønter, de øvrige fra Knud. Størstedelen af Mønterne er følgelig hjemført som Danegæld af danske Ledingsbønder, og Skatten maa antages at være lagt i Jorden omkring Aar 1030. -

I Begyndelsen af September 1854 var Husmændene Rasmus Hansen af Vesterbøgebjerg og Niels Hansen af Hulby i Arbejde med at grave Mergel paa en Mark (kaldet "Lille Bregensrnark") ved Bonderup Hovedgaard. To Alen under Jorden i en lille Høj stødte de paa et Lerkar, der rummede 240 Mønter, et Par Armbaand og en Halskæde med Kors. Det var saa at sige en rund Sum; 240 Penninge var nemlig det samme som en gammel nordisk Mark. Af Mønterne var 84 danske, 149 angelsaksiske, 1 bøhmisk og 6 tyske. De fordeler sig saaledes paa Kongerne: 

  Knud		 1	Eadgar (959-75)	 l      Brzetislav I 1037-55)		1
  Hardeknud	10	Æthelred	19	Bernold af Utrecht (1027-54)	1
  Magnus	14	Knud		76	Otto I-III Køln			4
  Sven Estr.	57	Harald Harefod	21 	Conrad II (1024-39) Strassborg	1
			Hardeknud	 7				
			Edward Conf.	25

Skatten er formentlig nedlagt c. 1060, i de Aaringer, hvor Harald Haardraade hærgede paa de danske Kyster, og det var mere betryggende at have sit Løsøre under Jorden.

Ikke mange Aar senere er gemt den ovenfor nævnte Skat, som i 1739 pløjedes op af Jorden paa en Mark under Grevskabet Holsteinborg. Fundet var af den største Betydning ved, at der fremkom en Mængde Runemønter fra Sven Estridsen, især fra Roskilde, Ikke mindre end 55 Varianter opbevares i den kgl. Samling, men iøvrigt vides det ikke, hvor stor Skatten har været. Medens det 10-11. Aarhundredes Møntfund gennemgaaende er større Sølvskatte, nedgemte paa aaben Mark, skifter Fundene fra det 12. Aarh. Karakter: Valdemartidens Mønter er oftest fundne enkeltvis eller i mindre Antal paa Kirkegaarde, de er givet den Døde med i Kisten som det eneste, der undes ham af alt hans jordiske Eje. Et typisk Fund af denne Art fremdrages i Sommeren 1829 af en Husmand Christen Rasmussen, da han gravede en Grav paa Vemmelev Kirkegaard. Der fandtes 29 Roskildepenninge fra Valdemar den Store og Biskop Absalon, alle af samme Mønttype: Konge (VVALDVMARVS) med Sværd og Scepter; Biskop (ABSALONEPXS) med Krumstav og Bog under en Stjerne og over en Mur. Denne Mønt er af Kongens ældste og præget kort efter 1157; den bærer Vidnesbyrd om, at Kongen nu har overladt Roskildebiskoppen Part i Møntindtægten. - Andre Kirkegaardsfund fra senere Tider kan efterses i efterfølgende Fortegnelse.

Et i flere Henseender vigtigt Fund blev gjort i April 1870 af Indsidder Axel Pedersen af Vridsløse i en Eng i Skoven "Friheden" ved Herlufsholm. Under Gravning af Plantehuller stødte Spaden mod en Lerkrukke, der gik itu, og en Del Mønter vældede ud. Finderen regnede dem for værdiløse og fordelte dem blandt de Børn, der hjalp ham med at plante; men takket være Skovrider Winds Ihærdighed blev Mønterne bjerget og indsendt til Møntsamlingen. Der var ialt 202 Mønter af 20 forskellige Typer, der henføres til Kongerne: 

  Valdemar Sejr		Roskilde	2 Typer    9 Mønter
			Ribe		3 -	  93 -
  Erik Plovpenning	Lund		3 -	   5 -
			Roskilde	2 -	   7 -
  Abel			Roskilde	2 -	   3 -
			Ribe		1 -	   8 -
  Christopher I		Lund		2 -	  11 -
			Roskilde	3 - 	  64 -
			Ribe		2 -	   2 -

Adskillige af disse Mønttyper er "stumme" eller uden Kongenavne (saaledes især Mønterne, der nu henføres til Erik Plovpenning), og Dateringen af dem blev betydelig sikret ved dette Fund. 8 af Mønterne fra Valdemar Sejr bærer Navnet paa Roskildebiskoppen Niels Stigsen (NICHOLA9:EPC) og er følgelig prægede mellem 1225 og 1241. Hans Efterfølger Jacob Erlandsen (1249-54) har sat sit Navnemærke (I) paa en Roskildepenning fra Abel og (IA) paa 39 af Roskildepenningene fra Kong Christopher. 19 Mønter fra samme Konge bærer Roskildebiskoppen Peder Bangs Navnebogstav paa modsat Side af Kongens. Hver Mønttype svarer til en Aargang, idet det i Valdemarstiden blev Sædvane, at Kongen fornyede sin Mønt hvert Aar. Hauberg, der har Fortjenesten af at have bragt Orden og System i disse Møntrækker, har dateret Fundets Nedlægningstid til c. 1255, idet der øjensynlig mangler et Par Aargange af Mønter fra Christophers sidste Kongetid. Men det kan skyldes tilfældige Aarsager, og det er fristende (med P. Broch i Aarb. f. n. Oldk. 1871) at sætte Nedgravningen af Pengesummen i Forbindelse med det ulykkelige Slag ved Næstved, altsaa i Findestedets Nærhed, den 14. Juni 1259, hvor de 10000 kongetro Bønder skal være faldne og paa Biskop Peders Bud blev begravet i uindviet Jord, deres Sjæle til evig Fortabelse.

Fra de onde Aar, der fulgte paa Kongemordet i Finderup Lade, hvor de Fredløse og deres norske Hjælpere gjorde Strandhugst paa Kysterne, foreligger ogsaa her i Amtet et lille Minde i Møntfund. Paa Taarnmosegaarden i Krøjerup By var Gaardejer P. Rasmussens Søn den 20. Juni 1885 ved at grave Skillerum til en ny Bygning. Paa et Fladerum af en Kvadratalen fandt han 40 Mønter i Fyld af Kulrester og Benstumper. Paa Findestedet havde i tidligere Tid Gaardens Stuehus staaet. De 40 Mønter var af 14 forskellige Typer fra Erik Klipping og Erik Menved, der fordeler sig saaledes: 

  Erik Klipping	Roskilde (MB. 160, 161)			2 Typer   4 Ekspl.
		Nørrejylland (MB. 197, 211)		2 -	  5 -
		Ribe (MB. 214, 224, 233,
			235, 240, 245, 246, 249)	8 -	 25 -
  Erik Menved	Nørrejylland (MB. 426, 437)		2 -	  6 -

Nedlægningstiden er c. 1290. Fundet er vel kun lille, men bærer Bud om Mord og Brand.

En Menneskealder senere, fra Slutningen af Christopher II urolige Kongetid maa dateres et Møntfund, som fremdroges af Stenhugger Anders Petersen i hans Have i Skafterup i November 1902. 1/2 Alen under Jordens Overflade laa 699 Mønter fra Erik Menved og Christopher II; et lille Stykke angrebet Metal kunde tyde paa, at Mønterne har ligget i en Gryde eller lignende. Mønterne er fordelt saaledes paa Konger og Møntsteder: 

 Erik Menved	Lund (MB. 315)		 1 Type	   1 Ekspl.
		Roskilde		 3 -	  12 -
		Nørrejylland		 4 -	   4 -
		Ribe			 4 -	   8 -
		Slesvig			13 -	  73 -
 Christopher II	Lund			 2 -	   2 -
		Ribe			 4 -	 479 -
		Slesvig			10 -	 120 -
                                        -------------------
					41 Typer 699 Mønter

I Aarene 1893-95 foretog Nationalmuseet Udgravning af Taarnborg Ruin (6) De Sager og Mønter, der blev fundne, syntes nærmest at bekræfte Antagelsen af Borgens Ødelæggelse i 1326, efter at Erik, Christopher II's Søn, forgæves havde søgt at forsvare den mod Holstenerne og de oprørske Stormænd. De fundne Mønter staar vel næppe i Forbindelse med Borgens Undergang, de synes snarest tabte i Aarhundredernes Løb. Der fandtes 78 Mønter fra følgende Konger: 

  Valdemar I		Roskilde	2 Typer	 2 Mønter
			Ribe		1 -	 1 -
  Erik Plovpenning	Ribe		1 -	 1 -
  Christopher I		Lund		1 -	 1 -
			Roskilde	1 -	 2 -
  Erik Klipping		Lund		1 -	 2 -
			Roskilde	1 -	 1 -
			Ribe		1 -	 1 -
  Erik Menved		Roskilde	9 -	53 -
			Ribe		4 -	 5 -
			Slesvig		1 -	 1 -
  Christopher II	Roskilde	1 -	 1 -
			Nørrejylland	1 -	 1 -
			Ribe		1 -	 1 -
			Slesvig		2 -	 2 -
  Magnus Smek		Lund		1 -	 1 -
  Ubestemmelig				1 -	 1 -
  Hamborg Hulpenning			1 -	 1 -

En enkelt Mønttype, henført til Erik Menved, Roskilde, med Lilje og Ankerkors fandtes dog i 40 Eksemplarer; det er ikke optegnet, om det var i samlet Fund. - Mønten fra Lund efter 1332 kan være tabt af Folk, der færdedes paa Ruinen.

Efterhaanden som de danske Penninge, der blev ringere for hvert Aar, Kongen fornyede sin Mønt, nærmede sig Nulpunktet af Værdi, vænnede Befolkningen sig til at bruge fremmed Mønt, først engelske Sterlinge og franske Grosser, siden hanseatiske Hulpenninge og Witten, i Handel og Vandel. - 1885 fandt Tjenestekarlen Jens Peder Hansen paa Sognefoged Claus Nielsens Tofte ved hans Gaard i Lynge By en lille Lerkande, kun 6 cm. høj, hvori en Mand i Midten af det 14. Aarhundrede havde gemt 34 Hulpenninge, nemlig 18 fra Hamborg (med Nældeblad i Byport), 14 fra Lybæk (med kronet Hoved) og 2 fra Lyneborg (med Løve).

Det efter sin Metalværdi kostbareste Møntfund, der er fremdraget i Danmark, blev gjort i Februar 1883 af Arbejdsmændene Lars Christensen og Niels Sørensen ved Gravning i en Kælder i Købmand Peter Thomsens Gaard i Slagelse, Smedegade gl. Matr. Nr. 54, Hjørnet af Skovsøgade. Et Spadestik under Flisegulvet laa paa en ituslagen Teglsten 185 Guld- og 269 Sølvmønter, 6 Guldfingerringe, et Guldspænde, 143 Stk. smaa, tildels forgyldte Sølvsmykker som Knapper, Spænder, Hægter og Maller, en forgyldt Sølvfingerring, et Stykke Guldblik og 4 flade Sølvbarrer; endvidere fandtes to flade Sølvbøjler til en Lædertaske, hvori alle Sagerne har ligget. Den samlede Metalværdi var 2241 Kr. Guldmønterne var fra: 

  Frankrig		Philip VI (1327-50)		Ecu d'or	 37
  Ungarn		Ludvig I (1342-82)		Gylden		  3
  Nürnberg		Frederik V (1361-96)		-		  2
  Lybæk			(efter Privilegiet af 1340)	-		134

Sølvmønterne var fra:

Frankrig, Lothringen, Braband, Berg, Tyskland, England, Skotland, Ligny, Luxemborg og Hamborg
(note fra Dansk Mønt: fordelingen af mønterne på prægestederne er udeladt her).

Desuden fandtes en flamsk Gros tournois fra Ludvig I af Nevers (1322-46), som var omdannet til et Spænde og forgyldt.

Den yngste af Mønterne var Turnosen fra Vilhelm af Berg, der tog Hertugtitel 1380. Forholdsvis faa Aar efter maa Skatten være skjult. Paafaldende er Manglen af hanseatiske Wittenpfenninge, som ellers er Hovedmønt i danske Fund fra Aarhundredets sidste Fjerdedel, Dronning Margrethes Tid. - 14 forgyldte Sølvhægter var formede som et Vaabenskjold mellem to Løver som Skjoldholdere. Vaabnene tilhører forskellige danske og holstenske Adelsslægter, som Bille, Grubbe, Rantzau, Ahlefeld m. fl. og Ejermanden maa vel snarest søges indenfor denne Kreds, fremfor blandt de Slagelse Bymænd.

I September 1837 gravede en Husmand, Hans Petersen, paa Lille Sevedø, der nu er landfast med Halvøen Stigsnæs, under Basnæs Gods og fandt en Tinkande med 1177 hanseatiske Witten. Mønterne var fra følgende Stæder:

Ribe, Flensborg, Kiel, Oldeslohe, Hamborg, Lybæk, Güstrow, Malchin, Parchim
(note fra Dansk Mønt: fordelingen af mønterne på prægestederne er udeladt her).

Det er ejendommeligt, at der ingen Mønter findes prægede efter Hanserecesserne 1392, 1398, 1403 og 1406. Man skulde derefter have bestemt Nedlægningstiden til Slutningen af det 14. Aarbundrede, før den nye danske Mønt kom ud. Men en enkelt Witten fra Hamborg, præget i Følge Recessen af 31. December 1410, viser, at Pengesummen først er blevet gravet ned i det andet Aarti af det 15. Aarhundrede.

Den Krig, som Erik af Pommern faa Aar efter Dronning Margretes Død indledede med Holstenerne og Hansestæderne, førte bl. a. til Ødelæggelse af det danske Møntvæsen, som var blevet sat i Gang paany straks efter 1396. Henimod Aar 1422 lod Kongen de danske Sterlinge og Hulpenninge udgaa helt af Kobber, men til en Tvangskurs, der yderligt æggede Købmandens Vrede. Ved Dronning Philippas Overenskomst med Hansestæderne af 8. Oktober 1424 blev denne slette Mønt afskaffet og erstattet med en fuldgod ("Dronning Philippas Søsling"). - Et lille Minde fra disse Inflationsaar (for at bruge en moderne Betegnelse) fremdrages 1887, da Landøkonomen, Forpagter Rudolph Schou foretog Udgravning af Antvorskov Klosters Ruiner. I Hjørnet af et Rum laa 45 Mønter, hvoraf de 39 var Kobbersterlinge fra Lund (12), Næstved (2) og Odense (25), 5 var kobberholdige Hulpenninge, og endelig var der en Roskildepenning fra Christopher II, som man ikke vilde vente at finde i saa sent et Fund. - Paa Antvorskov er der iøvrigt fundet mange Mønter, men altid enkeltvis og kun faa fra Tiden før Erik Klippihg. Den ældste er en stærkt beskadiget Roskildepenning fra Erik Emune, fundet 1885. En Brakteat fra Erkebiskop Wichmann af Magdeborg (1152-92), som i gammel Tid var forstærket med en tynd Bronceplade og omdannet til Smykke, blev gravet frem 1857 som det første Fund paa den Bakkeskraaning, hvor Klosterruinerne i 1890'erne blev udgravet.

Da Murermester Jensen i Korsør i 1856 gravede Kælder under en gammel Bygning paa Hjørnet af Torvet og Algaden, fandtes en lille Pengesum paa 86 Mønter fra Erik af Pommerns sidste Aar. Mønterne, der laa i et Lag af Trækul, var: 

  46 Grosser	fra	Gurre
   1 Sterling		Næstved
  30 Hulpenninge			med Krone
   3 -					med Lebard (efter 1424)
   2 -			Lyneborg	(med Løve)
   3 -			Meklenborg	(med Oksehoved)
   1 -			Hannover	(med Kløverblad)

Den gode Mønt, som Dronning Philippa indførte 1424, blev faa Aar efter afløst af de ringholdige Grosser, som Kong Erik lod slaa paa Gurre og i Lund. Ogsaa dette Forhold kunde Rigsraadet, der i Oktober 1438 mødtes i Korsør, med god Grund føre Kæremaal over.

Fra det følgende hundrede Aar foreligger ikke mange jordfundne Mønter fra Amtet. Dog pløjede Peder Larsen i Assentorp i November 1849 en lille Pengesum op af Jorden; det var 26 Firskillinger, der kan være tabt eller gemt under Grevens Fejde. Mønterne var nemlig: 

   7 fra Frederik I, Malmø
   6 -     -       , København 1532
  13 - Grev Christopher af Oldenborg 1535

Fra Christian IV's Tid foreligger nogle mindre Kirkegaardsfund fra Pedersborg, Ringsted og Sørbymagle. - Den 7. August 1658 gik Carl Gustav i Land i Korsør og marcherede mod Hovedstaden. De rædselslagne Borgere og Bønder har sikkert saa vidt muligt bragt deres Værdisager af Vejen og gravet deres Penge ned, saaledes som et enkelt Fund fra Ringsted endnu bærer Vidne om. Den 7. Juli 1927 fandt nogle Arbejdsmænd, der gravede Grund for Ringsted Motor Compagni paa Nørregade 13, 38 Mønter, nemlig 29 hele, 8 halve og 1 kvart Daler fra Aarene 1577-1650. Saaledes som det plejer at være i disse "Svenskekrigsfund", er de danske Specier forholdsvis faa; Hovedmassen er tyske Thalere, der kom til Landet bl. a. gennem Studehandelen. -

I August 1874 fandt en Tjenestekarl Niels Eliassen paa Gaardejer Søren Pedersens Mark i Ovstrup, Stenmagle Sogn, 271 Smaamønter, der laa under en stor Sten paa et Sted, hvor der indtil for nylig havde været Skov. Mønterne var mest Toskillinger fra Christian IV, Frederik III og Christian V, den ældste (en Otteskilling) fra 1607, de yngste (21 Toskillinger og 40 Enesteskillinger) fra 1676. Da Aargangen 1677 af Toskillinger ikke forefandtes, skønt den er talrigest af alle, maa Mønterne vel være nedlagt kort efter 1676, i den skaanske Krigs Tid; denne Krig har ellers saa godt som ikke efterladt sig Spor i Møntfund fra Sjælland.

Som de sidste skal nævnes et Par Møntfund, der vel kan være gemt hen af almindelige private Aarsager, men ogsaa kan være skjult af Frygt for Fjenden, da Branden fra Hovedstaden lyste ud over Sjælland. 1883, den 29. April, da Høker Peter Knudsen og Stenhugger Christian Christensen nedbrød et gammelt Hus i Kyse, der hørte under Harrested Fideikommisgods fandt de under Lergulvet i Stuen en lille Lerkrukke med 552 Mønter, mest To- og Enesteskillinger fra Kongerne Christian IV til Christian VII, den ældste var en Toskilling 1625, den yngste en Toskilling 1788. Det er mærkeligt at se, hvorledes Smaamønt helt tilbage til Christian IV endnu var i Omløb under Christian VII. Fra 1788 til 1800 sloges ingen Toskillinger og Skillinger, saaledes at Pengesummen meget vel kan være gemt i de sidste Aar af Christian VII's Kongetid. - En ganske lignende Pengesum, blot betydelig mindre: paa 179 Mønter, fandtes i August 1904 i en gammel Dragkiste hos Husmand Morten Rasmussens Enke i Faardrup. Gemmestedet paa Kistebunden havde altsaa staaet sin Prøve i hundrede Aar. Det sidste Fund falder naturligvis udenfor Reglerne om Danefæ.

Som det vil fremgaa af den følgende Oversigt, kendes der fra Sorø Amt 69 Fund med tilsammen 7555 Mønter, saaledes fordelt paa de enkelte Herreder:
(Note fra Dansk Mønt: Denne oversigt er udeladt her)

Udvalg af fundne Mønter:

(Aarbog for historisk Samfund for Sorø Amt, 1929 side 3-26)

Noter:

Tilbage til Dansk Mønt