I Foraaret 1849 fremkom i København paafaldende mange falske Markstykker (5 Skilling slesvig-holstensk Courant = 1/12 Speciedaler) med Aarstallet 1788. I Avis-Salonens Nyhedsblad Nr.170 for Torsdagen den 7. Juni 1849 stod følgende Meddelelse:
"Der er idag blevet os et Factum bekjendt, som vi troe os forpligtede til øieblikkelig at gjøre Publikum opmærksomt paa. Ved Oprørets Udbrud i f. A. blev i Altonas Mynt forglemt at borttages det originale Stempel til Markstykker (5 skilling S. H. C.) fra 1788. Dette Stempel (som ikke kan antages at være i Andres Værge, end enten Hertugen af Augustenborgs eller Oprørsregjeringens) er nu benyttet til, af en Composition at slaae falske Marker, af hvilke der i disse Dage have viist sig endeel her i Staden. De ere let kiendelige ved deres hvidladne Udseende og med Flid afrundede Kant. De have det nævnte Aarstal og der findes forneden paa begge Sider af Mønten en lille Stjerne. Muligviis betaler Oprørsregjeringen sine vellønnede Soldater med saadanne Penge, og disse have derefter udgivet dem i Jylland, da det er derfra, de skulle være bragte hertil."
Baade den sidste Formodning og den første Antagelse om Slesvig-Holstenernes Falskmøntneri skulde desværre snart vise sig at være falske Rygter, som dog næppe blev officielt dementeret; dertil var det vel for godt Agitationsstof i Krigens Tid. - Ved et heldigt Tilfælde lykkedes det allerede den 11. Juli Politiet i Roskilde at anholde en Mand paa fersk Gerning med at betale med falsk Mønt, og meget hurtigt fik det københavnske Politi Tag i Resten af Falskmøntnerbanden, der bestod af Urmager Hans Christian Jensen, Guldsmed Frederik Julius Christian Islin og Gravør Christian Laursen Lüster, hvortil kom en svensk Guldsmedesvend Johan Appelroth, der paa Anmodning blev anholdt af det svenske Politi, og hvis Sag blev paadømt i Stockholm. Sagen blev undersøgt ved Københavns Criminal- og Politirets 4de Criminelkammer, og man gik grundigt til Værks; den i Landsarkivet beroende Udskrift af Forhørsprotokollen fylder flere Hundrede Sider, og Dommen faldt først den 6. April 1850. - Assessor Chasses Votum, hvortil de øvrige 4 Dommere i det store og hele sluttede sig, giver en god Oversigt over, hvorledes Falskmøntneriet blev udført; det gengives derfor her, som følger:
"Sammenhængen med nærværende Sag, hvorunder Arrestanterne Hans Christian Jensen, Frederik Julius Christian Islin og Christian eller Christian Laursen Lyster actioneres: for Eftergjøren af Landets Mynt, og de tvende Førstnævnte tillige for Udgivelse af de forfærdigede falske Mynter, har været følgende.
Efterat Jensen, som i Foraaret 1848 kom hertil Staden fra Aarhuus, hvor han i nogle Aar havde havt Borgerskab som Uhrmager, havde i Begyndelsen af forrige Aar, da han, hvis Formuesomstændigheder vare i høi Grad slette, ikke saae anden Udvei til at hjelpe sig, besluttet at forfærdige falske Mynter, foreslog han Lyster, der er Guldsmedsvend og Graveur, dermed at være ham behjelpelig, og heri indvilligede denne, efter hvad han vedholdende har forsikkret, deels af Medlidenhed
Illustration: Falsk 5 Schilling Courant. 1788.
med den ulykkelige Stilling, hvori Jensen befandt sig, deels af Taknemlighed mod ham, der tidligere havde ydet ham Understøttelse; hvorefter ogsaa en dengang her i Staden værende svensk Guldsmedsvend Johan Appelroth, som under Løbet af de anstillede Undersøgelser har været oversendt hertil fra Sverrig for at underkastes Examination, formaaedes til at deeltage i Udførelsen af Planen. - Lyster gjorde først et Stempel til 2 1/2 Skilling Courant-Stykker, hvorefter nogle faa saadanne bleve slaaede af Nysølv paa Appelroths Boepæl (1), og derefter et Stempel til 5 Skilling Courant Stykker, af hvilke nogle bleve forfærdigede paa Appelroths Bopæl, men senere, da den med Arbeidet forbundne Støi havde fremkaldt et Forbud fra vedkommende Værts Side, forfærdigedes de i et de Paagældende, som foregave at de forfærdigede Dannebrogs-Cocarder, til Afbenyttelse overladt Skuur i et Sted paa Vandkonsten (2). Da Islin, der er Guldsmedsvend, imidlertid ifølge en Opfordring fra Jensen var kommen hertil fra Aarhuus, foreslog Sistnævnte ogsaa ham, hvem han foreviiste nogle Exemplarer af de eftergjorte 2 1/2 og 5 Skilling Courant Stykker, at deeltage i Forfærdigelsen af falske Penge, og heri samtykkede Islin, efter hvad han har udsagt, deels for at Jensen kunde sættes istand til at betale et Pengebeløb, for hvilket Islin havde indgaaet Caution for ham; deels for at hjelpe Jensen paa Fode og endelig fordi han selv ventede directe Fordeel deraf. - Med Hensyn til at Foretagendet først kunde paabegyndes i det Større, naar Jensen var flyttet ind i en af ham leiet Leilighed paa Nørregade (3), tog Islin tilbage til Aarhuus, hvorfra han igjen kom her til Staden i Midten af April Maaned, og efterat Jensen var flyttet ind i den ovenmeldte Leilighed, vare alle Arrestanterne, og i kort Tid tillige Appelroth, som imidlertid snart reiste til Sverrig, beskjæftigede med Forfærdigelse af 5 Skilling Courant Stykker, i det de havde opgivet at gjøre 2 1/2 Skilling Courant Stykker, af hvilke der tidligere ikkun vare blevne forfærdigede enkelte; Lyster deeltog forresten sjeldnere i Arbeidet paa Jensens Bopæl, men gav sig af med at skjære de fornødne Stempler. - De her omhandlede falske Mynter bleve forfærdigede af Nysølv ved Hjælp af en rund Meisel, med hvilken de huggedes ud af tynde Nysølvplader, hvorefter de stempledes og forsølvedes (4). - Udgivelsen af 5 Skilling Courant
Illustration: Falsk 2-Rigsbankmark 1842.
Stykkerne iværksattes af Jensen og Islin, navnlig paa den Maade, at de hos Urtekræmmere og lignende Handlende kjøbte for een Skilling og lode sig give Penge igjen paa de falske Mynter. - Hvor stort Beløb af 5 Skilling Courant Stykker der er blevet forfærdiget og udgivet, har ikke med Nøiagtighed kunnet oplyses, men Arrestanterne have erkjendt, at der i det Mindste er blevet udgivet 2500 Stykker.
Da Arrestanterne mærkede, at de mange falske 5 Skilling Courant Stykker, som saaledes vare komne i Circulation, begyndte at gjøre megen Opsigt, frygtede de for at vedblive med Forfærdigelsen af saadanne, hvisaarsag de en Dag roede ud paa Kallebodstrand og udkastede i Vandet Stempler og hvad der forøvrigt var brugt til Fabrikationen, saavelsom endeel færdige Mynter, der ei vare lykkedes.
Ifølge derom truffen Aftale begyndte Arrestanterne nu at forfærdige 2 Rigsbankmark Stykker. De første gjordes af Kobber, saaledes at de udhuggedes af en Kobberplade og derefter stempledes, men da de, paa hvis Forsølvning der ogsaa begyndtes, ingen Klang havde, forfærdigede de dem af Messing. Med Stemplerne, som Lyster havde skaaret, bleve de stemplede paa en af dem til dette Brug anskaffet Slagpresse, hvorhos Riflerne paa Kanten tilveiebragtes ved en Ring, i hvilken det paagældende Stykke lagdes i det det stempledes, og derefter foregik Forsølvningen.
Af 2 Mark Stykkerne, angaaende hvilke Medailleur Krohn har erklæret, at de ere gjorte med en højst skuffende Lighed og at der vel fandtes flere Unøiagtigheder, men saa ubetydelige, at de næppe kunde opdages med det blotte øie (5), forfærdigedes 8 a 900, men ikkun 400 bleve aldeles færdige, og med disse begave Jensen og Islin sig d 11 Juli f. a. til Roskilde, hvor de udgave adskillige af dem, men paa Grund af en opstaaet Mistanke anholdtes Islin samme Dags Aften i fornævnte Kjøbsted, hvorefter de Undersøgelser indlededes, som have fremkaldt nærværende Sag.
I Henseende til det Forhold, der har fundet Sted mellem Arrestanterne med Hensyn til Udgifter i Anledning af de falske Penges Forfærdigelse og den ved dem vundne Fordeel, gaae de fremkomne Oplysninger i det Væsentlige ud paa, at Jensen ved Penge, som han laante, bestreed de fornødne Udlæg, indtil nogle af de falske Penge vare blevne færdige, og at han var den, der, dog forsaavidt han ikke selv forstod det, efter Anviisning af de Andre, besørgede Indkjøb af hvad der behøvedes til Fabrikationen. Efterhaanden, som de falske Penge bleve færdige og udgivne, bleve de derved indvundne Penge i Jensens Værge, og deraf erholdt de andre Deeltagere da, uden at desangaaende gjordes noget nærmere Regnskab, af ham udbetalt, hvad de behøvede til deres daglige Fornødenheder, ligesom Islin ogsaa erholdt nogle Penge til sin Kone. Navnlig have Arrestanterne forklaret, at der aldrig mellem dem har været talt om, at Lyster skulde have nogen Andeel i Gevinsten. Om hvor længe eller i hvilken Grad Fabrikationen skulde drives, har ingen Bestemmelse været truffet; kun have Jensen og Islin engang løseligen omtalt, at de dog i det Mindste hver maatte have et Par Tusinde Rigsbankdaler, førend de ophørte; og specielt har Jensen for sit Vedkommende udsagt, at det ingensinde har været hans Tanke, ret længe at fortsætte Forfærdigelsen af 5 Skilling Courant Stykker, men kun derved at komme i Besiddelse af de nødvendige Penge til anskaffelse af Redskaber til Forfærdigelse af større Mynter, og at han havde tænkt sig af 2 Mark Stykkerne at forfærdige 5 a 6000, for at han og Islin dermed kunde befries for deres meest trykkende Gjeld, samt de endvidere sættes istand til at forskaffe sig Redskaber til Forfærdigelse af preussiske Thalerstykker, hvis Fabrikation det da var hans Tanke at paabegynde og fortsætte; i hvilken Henseende Islin og Lyster ogsaa have afgivet Forklaringer, hvorefter der mellem dem og Jensen har været Tale om at forfærdige de nævnte Thalerstykker.
Hvad den Straf betræffes, der bliver at idømme Arrestanterne, som ikke forhen have været tiltalte eller straffede, og af hvilke Jensen er 25, Islin 38 og Lyster 27 Aar gammel, da findes den, i det der ikke bliver Spørgsmaal om at paalægge Jensen og Islin særlig Straf for Udgivelsen af de falske Penge, at maatte i Medfør af Fdg. 11 April 1840 § 70 fastsættes for Jensen til 10 Aars Fæstningsarbeide, og for hver af de andre til lige Strafarbeide i 8 Aar.
Overensstemmende med den fra Finantsministeriets Side nedlagte Paastand blive Arrestanterne at tilpligte, een for alle og alle for een, at betale Erstatning til Statskassen 416 rd. 64 Skilling (6); og ville Arrestanterne efter de endvidere nedlagte Paastande ligeledes have at tilsvare til Enken Ane Marie Pozzi af Roeskilde 2 rd 4 Mark; Billard- og Værtshuusholder Hans Peter Hansen sammesteds 4 Mark og Kjøbmand Adam Tømmerup Henrichsen sammesteds 2 Mark. Derimod vil der ikke kunne tilkjendes Kjøbmand Vilhelm Christensen den under Sagen for hans Vedkommende anmeldte Erstatning.
De ville derhos have, ligeledes in solidum, at tilsvare alle af Actionen flydende Omkostninger, hvoriblandt Sallair til Actor og Defensorerne, Procuratorerne: Lottoadvocat Damkiær, Baastrup, Kammerraad Nyegaard, og Secretair Schönberg, 10 rd. til den Første og 8 rd. til hver af de andre."
I Overensstemmelse med ovenstaaende faldt Dommen den 6. April 1850.
Som det iøvrigt fremgaar af Sagens Akter, var Christian Laursen Lüster født i Risberghus i Vejrum Sogn, Hjerm Herred, den 30. Maj 1822; hans Forældre var Husmand Laurids Christian Lüster og Hustru Kirstine Marie Pedersdatter. Han blev konfirmeret i Vejrum Kirke den 2. April 1837 med mg+ i Christendomskundskab og mg i Opførsel. Umiddelbart derefter kom han i Lære hos sin Onkel, Guldsmedemester E. O. Lüster i Aarhus, hvor han blev Svend 1843. Det var her, han gjorde Islins Bekendtskab, idet denne ogsaa havde staaet i Lære hos hans Onkel, der i Skrivelse af 21. September 1849 til Byfogden udtalte, "at de begge stedse opførte sig ærligt og troe i min Tjeneste, samt at de saavel i som udenfor Huset viste en i alle Henseender ulastelig Opførsel". 1839 var Lüster blevet optaget i H. K. Højhed Arveprins Ferdinands Haandværkskole, hvor han viste gode Anlæg for Tegning og erholdt 1. Præmie for Flid og Duelighed. Overlæreren E. Høegh Guldberg gav ham Undervisning i Gravering. Baade Høegh Guldberg og den anden Overlærer Fleischer udtalte sig meget rosende om deres lovende Elev. 1844 kom han ind paa Akademiet, hvor han uddannede sig under Vejledning af Professor Chr. Christensen, der dog døde allerede 21. August 1845. Han havde sit hæderlige Udkomme som Gravør, indtil ovennævnte Urmager Jensen, der var en Svoger til Islin, fik ham indspundet i sit forbryderske Net.
Efter at Lüster havde afsonet flere Aar af sin Fængselstraf, blev han 1852 benaadet paa Ansøgning af flere gode Mænd, som tillige skaffede ham Rejsepenge til Brasilien. Ved Medaillør Frederik Christoffer Krohns Hjælp fik han fra 1. Marts 1855 Ansættelse paa den kejserlige Mønt i Rio de Janeiro. Den 17. December 1863 blev han Gravør og den 11. August 1869 Chef-Gravør sammesteds. Han døde allerede den 17. Maj 1871.
Lüster synes at have staaet i stadig Forbindelse med Krohn og har sendt ham sine Medaillearbejder. Efter Krohns Død (den 13. September 1883) købte Den kgl. Mønt- og Medaillesamling af hans Bo bl. a. 7 Medailler udført af Lüster.
Illustration: Portræt af Chr. Lüster, ca. 1870.
De er tillige med tre andre beskrevne af Vilhelm Bergsøe i hans Fortsættelse af Danske Medailler og Jetons indtil Aaret 1893, S. 39-42 Nr.1492-1502.
Her følger en Fortegnelse over Lüsters Medaillearbejder med Beskrivelse af de herværende Exemplarer, for saa vidt de ikke er beskrevne af Bergsøe:
Illustration: Komponisten Sigismund Thalberg. 1855.
Som forrige.) (ABERTURA/DO/DIQUE IMPERIAL/EM 21 DE SETEMBRO DE/ 1861 Bagsiden af ovennævnte Carneiro.
Illustrationer: Kejserinde Thereza Christina. 1858; Kejser Pedro II. 1858.
D. PEDRO II IMPERADOR Laurbærkranset Hoved t.v., hvorunder LÜsTER) (O PRINCIPE/ D. JOSÉ under Helligaandens Due og over en Krone over to Vaabenskjolde (Brasilien og Saxen). Nederst BAPTIZOU-SE EM 29 DE JULHO DE 1869.
Foruden disse signerede Medailler foreligger følgende usignerede Medailler, som tilskrives Lüster; ingen af dem forefindes dog i København:
1863 udførte han Modellen til en ny Type af Sølvstykket til 2000 Reis, signeret LÜSTER F (7). - "Dette Arbejde, som er vel tegnet og omhyggeligt udført, viser en afgjort Forbedring fra tidligere Typer og Gravørens overlegne Dygtighed" (Forrer efter Meili).
Illustrationer: Prinsesserne Isabella og Leopoldina. 1856 og Feltmarskal Gaston af Orléans. 1871
- Først 1867 blev denne nye Mønttype indført paa de l867-69 prægede 2000, 1000, 500 og 200 Reis, signeret LÜSTER F. paa de to større og C.L. paa de mindre Nominaler. 1868-70 sloges med en noget lignende Mønttype Bronzemønter paa 20 og 10 Reis, signeret C.L. - Lüsters Signatur er blevet bibeholdt paa 2000 Reis 1875 og 1876. - En stor Del af Bronzemønterne (henved en Million kg) blev præget i Belgien af Firmaet Oeschger, Mesdach & Co., uden at dette fremgaar af noget særligt Mærke (8).
Vilhelm Bergsøe har taget Tilfældet Lüster op til digterisk Behandling i sin Novelle "Falskmøntneren", der udkom 1900 i Nordisk Bibliothek med Illustrationer af Nørretranders. Det er en udpræget Nøgleroman. Typisk for Bergsøes Forfatterskab foregaar Handlingen dels i Danmark, dels i Rom, som her indsættes for Rio de Janeiro, som Digteren næppe kendte meget til. Lüster fremstilles her som den unge Gravør, "Signetstikker" med Kunstnerærgerrighed, Aage Vang, der efter fem Aars Fravær i Hovedstaden kommer hjem til "Stilleby" (Sorø?). Den ansete Møntmedalllør, Professor Krog (alias Krohn), havde set hans Arbejder og havde faaet ham til at gaa paa Akademiet, hvor han just havde erhvervet den store Sølvmedaille, "En langbenet Engel mellem tre Sukkertoppe", som den materialistiske Onkel, Forpagter Møller, ikke upassende fortolker Fremstillingen paa Gianellis Opus (Bergsøe 55). Vang genfinder sin Barndomsveninde, Provstedatteren Poula Possel, der giver ham en Lykkeskilling, hun har fundet paa sin Moders Grav paa Solby gamle Kirkegaard. Vang træffer i Stilleby Guldsmed Trolle, der tidligere havde haft Forretning i Antoniestræde i København og var straffet for at have lavet falske Sølvstempler paa et Krus, han havde solgt til Oldnordisk Museum. Trolle er hadefuld paa Vang, fordi denne havde erkendt og angivet, at Sølvstemplerne var falske. Vang, der vil købe en Ring til sin Hjertenskær og en lille Guldkapsel til sin Lykkeskilling, viser sin Mønt til Trolle. Denne er Møntsamler og bliver Fyr og Flamme ved at opdage, at det er en sjælden Runemønt. Han slaar op i en gammel støvet Foliant (jfr. Beskrivelsen af 1791); han har alle de danske Runemønter undtagen denne, siger han, og søger forgæves at købe den af Vang (i Skildringen af denne fanatiske Møntsamler er der Træk, som minder om Grosserer L. E. Bruun, som Bergsøe ikke var gode Venner med). Det lykkes Trolle at hypnotisere Vang til at eftergøre og sende ham 12 Kopier af Runemønten. En af disse sælger han saa til det kgl. Møntkabinet for 100 Rigsdaler. Men Møntkabinettets Direktør faar Mistanke og hjemsøger Møntmedailløren for at faa hans Hjælp til Undersøgelsen. Her skildres dennes Atelier, fuldt af romerske og græske Antikviteter, af Mønter og Gemmer, foruden Værktøjer, der opregnes med Sagkundskab. I Møntkabinettets Direktør, "Etatsraaden", har Bergsøe søgt at skildre Gamle Thomsen, men selve "Expertiseringen" er visselig meget naiv: "Ser De, her er nu først et hjelmet Hoved, og over det staar ganske tydeligt med Runer: Olaf hin helga - det er naturligt Olaf den Hellige. Paa den anden Side ser De et Kløverkors, og i dets Vinkler staar, mærkværdigt nok med romerske Bogstaver, LUX-VIN-CET-, det betyder: Lyset skal sejre; men her i den fjerde Vinkel staar der Noget, jeg ikke kan blive klar paa. Det ser ud som et Hoved med en Straaleglorie omgiven af en Kappe". Etatsraaden (Gamle Thomsen) bliver begejstret, da Krog (Krolin) finder ud af, at det er "en af Skyer opgaaende Sol": "Symbol paa Kristendommens sejrende Lys, der stiger op af Hedenskabets Mørke". "Hovedspørgsmaalet bliver," siger Etatsraaden, "er denne Mønt virkelig fra Olaf den Helliges Tid, eller er det Noget, som disse forbandede Mønthandlere har lavet for at stikke os Blaar i øjnene?" Da den opgives at være fundet paa Solby Kirkegaard, drøftes Spørgsmaalet, om man virkelig skulde have præget Mønter i Solby, eventuelt i et Solby i Norge, den mærkelige i overrensstemmeIse mellem Navnet og Præget. Resultatet bliver, at Mønten, der er dobbelt saa vægtig som de sædvanlige Runemønter, bliver kendt for et Falsum. - Det er ejendommeligt at se, hvorledes den paa Medaillernes Omraade ret sagkyndige Numismatiker røber Ukendskab til de virkelige Runemønter - men han havde her selvsagt sin digteriske Frihed. Det kan dog bemærkes, at der jo findes norske Mønter med Omskrift i Runer: Olafr kunukr fra Olav Kyrres Tid (1067-93) (9). Den mærkelige Indskrift med latinske Bogstaver, som er symbolsk for Handlingen i Novellen, synes at være inspireret af Hardeknuds Slagelse Mønter med korsstillet REX LEX LVX PAX, en Indskrift, som Bergsøes Broder, Sophus Bergsøe, har Æren af først at have tolket (10). Aage Vang, der ikke har nogen Erindring om sit Falskneri, bliver dømt, men siden benaadet, takket være sin Velynder, Professor Krog, og mod at afgive den ægte Runemønt til Møntkabinettet. Paa Krogs Anbefallng til hans gode Ven, Girometti, Pavens berømte Møntmedaillør, bliver Vang beskæffiget ved den pavelige Mønt (Giuseppe Girometti, 1780-1851, skildres med Navns Nævnelse temmelig usympatisk i det følgende). Efter megen Modgang og Intriger fra Girometti opnaar Vang tilsidst Anerkendelse for sin smukt udførte Medaille over Pius IX og bliver Giromettis Efterfølger. Skildringen af Forholdene fra 1850'erne til 1867 i Rom og ved den gamle Zecca Romana har naturligvis ingen Træk fælles med Lüsters Liv i Rio.
Bergsøes Novelle hører saa vist ikke til Litteraturens Mesterværker, men en Mønt- og Personalhistoriker vil nikke genkendende til mange mere eller mindre poetisk gengivne Enkeltheder.
(NNÅ 1948)
Noter:
SUMMARY
Georg Galster: The 1849 Forgery and the Engraver Chr. Lüster
In the spring of 1849, in the midst of the first Sleswig war, lots of counterfeit mark pieces (5 schilling Slesw. holst. Courant 1788), of which it was first believed that they had been struck by the insurrection government in Altona, appeared in Copenhagen. In July of the same year, however, the police arrested a band of counterfeiters, for which Christian Lüster, a hitherto respectable young goldsmith and engraver, had cut the dies, not only for these 5 Schillings 1788, but also for 2 Rigsbank marks with the year 1842. These dies had been made with extraordinarily great skill, but Lüster, who was born in 1822, had in fact studied at the Royal Academy of Arts under the eminent medalist Prof. Chr. Christensen. For his collaboration in the forgery he was sentenced to 8 years' penal servitude. In 1852, however, he obtained a pardon, the result of a petition by some good men, who moreover procured money for him to travel to Brazil. In 1855, on the recommendation of Fr. Chr. Krohn, the medallst at the Royal Mint in Copenhagen, he obtained an appointment at the Imperial Mint in Rio de Janeiro, where he became engraver in 1863 and in 1869 chief engraver. He died in 1871. Concerning a list of the medals and coins executed by him, see page 136 seq.
Vilhelm Bergsøe, the Danish scientist, numismatist, and poet, has dealt with the case of Lüster in a novel: "Falskinøntneren" (the counterfeiter), published in 1900. Besides the chief person, the young engraver Aage Vang (=Chr. Lüster) Bergsøe has inmistakably described Professor Krog, the medalist at the Royal Mint (= Prof. Fr. Chr. Krohn), and the director of the Royal Cabinet (= Chr. Jürgensen Thomsen). The forgery, however, is not here concerned with a current coin, but with a runic coin of the Norse king Olav the Saint(!). Vang is hypnotized to commit his crime by Trolle, a mean goldsmith, who also is a fanatical coincollector. He is sentenced and pardoned, and goes (not like Lüster to Brazil, but) to Italy, where he is employed at the Papal Mint. Bergsøe here describes the conditions in Rome about 1850-67, with which he was rather familiar. After much adversity and intrigues on the part of the medalist Girometti, Vang at last obtains recognition for his beautiful medal of Pius IX and becomes Girometti's successor.