Møntfundet fra Bregnegaarden

af Georg Galster

Den 12. Juni 1783 sendte Justitsraad og Amtsforvalter Hammeleff følgende underdanigste Promemoria til det kongelige Rente Kammer (1):

"Efter at tvende Karle i gaaer Morges havde meldt mig, at der paa Knud Pedersens Jordlod, Breinegaarden kaldet, under Gientofte Bye i Nærheden af Charlottenlund, i en Törve-Mose var funden endeel Myndter, indfandt ieg mig strax paa bemeldte Breinegaard, hvor mig der af foranførte Knud Pedersen blev leveret hosfölgende Myndter i alt 281 Stk, store og smaae, foruden en Ring, et Stykke af en Soelskive, 1 Sölvhægte og en Malle, samt et Sölv Skaft af en Kniv, hvilke Myndter etc. ieg paa hans höygrævelig Excellence herr Geheime Raad Grev Bernstorffs Vegne, herved underdanigst overleverer det Kongelig Rente-Kammer.

Knud Pedersen haabede, at det höylovlig Collegii havde den Naade for ham, og gotgiorte ham den heele Verdie, ligesom og de 2 Karle der meldte mig det, bad om en Douceur.

Disse Karle ved Navn Rasmus Michelsen og Truels Torkeldsen, forregav at have seet paa Stædet en Hat fuld, og at en Dreng og en Pige som sad paa Stædet, havde udsagt at Bondens Sön var gaaen hiem i forveien med en Slump i en Sæk, endskiöndt nu Bonden tilböd sig under Eed at bekræfte, ikke at have, eller at være funden flere, skulle ieg dog underdanigst forespørge mig, om der i den henseende skulde giøres vidre Undersögning."

Et Par Dage efter sendte Amtsforvalteren paa ny et Promemoria:

"Efter at ieg under 12te hujus hafte indsendt det höylovlige Collegii 281 stk. forskiællige Myndt Sorter og andet meere som var funden af Knud Pedersen paa Breinegaarden under Gientofte, udi en Moese paa hans Jordlod; haver bemeldte Knud Pedersen i Gaar den 13de endvidere indleveret til mig derhos underdanigst fölgende 28 stk: forskiællige Myndter 9 stk: smaae Sölv Knapper, og en liden Tærning, samt et lidet Stykke Been som et Laag, som han siden efter hafte fundet udi bemeldte Torve Moese. Thi bliver fornævnte Myndter 28 stk: og Knapper etc: herved i Continuation af min Skrivelse af 12te hujus, underdanigst indsendt det höylovlige Rente Kammer Collegii for at tillægges det forhen indsendte."

Rentekammeret beordrede optaget et Forhør, og Birkedommer Sundbye satte derefter Retten i Bregnegaarden Torsdag den 19. Juni Kl. 10. Amtsforvalter Hammeleff mødte her ved sin Fuldmægtig, den nedennævnte Sieur Bierg. Der optoges et udførligt Forhør over Anmeldere og Findere; det gengives her med Forbigaaelse af den vidtløftige Indledning:

"... Og fremstoed da:

Dermed sluttede Forhøret. Efter kgl. Resolution af 3. Juli fik Rentekammeret Ordre til at aflevere de fundne Mønter til Finans Collegiet, der skulde anvise vedkommende Findere Betalingen af det fundnes Værdi. - De omhandlede 309 Mønter blev af Møntdirektøren vurderet til 56 rd. Den gamle Pengesum bestod øjensynligt af en eneste Dukat, nogle enkelte Specier og Kroner, nogle flere Tomarker og Markstykker og iøvrigt overvejende Smaamønt; "Ulfeldter" og andre Christian den Fjerdes Mønter har i iøjnefaldende Grad været repræsenteret. I og for sig var disse Mønter, for saa vidt de var præget efter 1625, stadig gængse i Landet, men da i hvert Fald Anmelderne ikke med Vished kendte Møntsorterne, har der aabenbart været en Del fremmed Mønt imellem. Rimeligvis er Pengesummen og de andre smaa Sølvsager blevet gemt hen under Hovedstadens Belejring 1658-60, Det hele blev beordret til Indtægt i Zahlkassen; man har altsaa ikke anset det for værdigt til det kgl. Møntkabinet.

Findestedet lader sig ret nøje paavise, takket være det pragtfulde Kortværk, som blev udarbejdet i Anledning af Udskiftningen af Bernstorff Gods 1764-66 (2) hvorunder ovennævnte Knud Pedersen ogsaa fik sine Jorder samlede og Gaarden udflyttet fra Gentofte By. Mosen har strakt sig fra nuværende Vestside af Raadhusvej under Jernbanelinien til Hjørnet af Maglemosevej og Hartmannsvej. Bregnegaarden, der nedbrændte den 15. Maj 1890, antændt af en Gnist fra Toget (3), laa ved Hartmannsvej Nr. 63.

KLIK for forstørrelse!

Som Slutvignet gengives her en af de ovennævnte "Ulfeldter", en Tomark fra 1644. Den underlødige Krigsmønt, der sloges i stor Mængde under Torstensonskrigen, benævntes i Folkemunde efter sin Ophavsmand, Rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt; den kaldtes ogsaa "Hebræer" efter Bagsidens latinsk-hebraiske Indskrift: Justus Jehova Judex (Herren er en retfærdig Dommer). Den nedsattes af Rigsraadet 1648, saaledes at en Tomark derefter gik for 28 Skilling.

(NNÅ 1938 side 70-76; Meddelelser fra Historisk-Topografisk Selskab for Gjentofte Kommune 4, 1938 side 65-71)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt