Oprettelsen af den provisoriske Oprørsregering den 24. Marts 1848 og den paafølgende Treaarskrig 1848-50 gav som bekendt Anledning til Prægningen af en lang Række Medailler, Jetons, militære Hæderstegn M. V., der er beskrevet dels af Vilh. Bergsøe (1), dels af Chr. Lange (2), uden at der dog herved er opnaaet en fuldstændig Oversigt over alle nu kendte Praegninger (3).
Men desuden foranledigede Krigsbegivenhederne Udstedelsen af danske rentebærende Creditbeviser, udstedt i Henhold til Frdg. 5. juni 1848 og Krigsskattelovene af 15. Maj 1850 og 27. januar 1851 (4). Disse Creditbeviser tryktes paa det tynde, hvide, flammede Papir, der hidtil havde været benyttet til Nationalbankens Een-Rigsbankdalersedler med Aarstallet 1819, idet disse Sedler blev indkaldt ved kgl. Kundgørelse af 13. November 1848, efter at deres Afskaffelse var blevet bestemt ved kgl. Rescript af 4. juni 1847, der skyldtes Regeringens Ønske om at gøre Sølvmøntfoden mere effektiv. Som Følge heraf har Creditbeviserne et Vandmærke med Frd.VI.s kronede Navnetræk, omgivet af en Bladkrans, og nedenunder med Bogstaver Ordene "Een Rbdlr" (5).
Den provisoriske Oprørsregering udstedte "Kassen-Scheine" til et Beløb af 3.75 Millioner schleswig-holsteinisch Courant efter 14-Thaler-Foden, lydende paa 1 Thaler = 2 ½ Mark Courant og 4 Thaler = 10 Mark Courant, medens "Scheine" paa 10 Thaler = 25 Mark Courant vel var besluttet udgivet, men ikke synes sat i Omløb (6). Hertil kom senere 4 % rentebærende Obligationer ifl. Lov af 4. Oktober 1850, af hvilke C. T. Jørgensen (7) alene anfører Stykker paa 100 og 25 Mark Schlesw.-Holst. Courant, men hvoraf ogsaa er udstedt Stykker paa 12 Mark 8 Schilling Schlesw.-Holstein. Courant, dateret Kiel den 15. Dezember 1850; et Eksemplar af sidstnævnte findes saaledes i min Samling.
Som Mønt kurserede i den af Oprørsregeringen beherskede Del af Hertugdømmerne vel stadig dansk Mønt, men desuden fik preussiske Thalere og hamborgsk og lybsk Kurantmønt tillagt legal Gyldighed af Oprørsregeringen. Af Mangel paa Smaamønt, men vel ogsaa for at give Oprørsregeringens "Suverænitet" et synligt Udtryk fremkom Forslag om at slaa særlige Mønter, nemlig 4-Schillinge = 3 Silbergroschen, eller 5-Schillinge, svarende til 16 Skilling dansk, samt Kobbermønter, nemlig 3-Pfennige = Dreiling og 6-Pfenninge = Sechsling, halvt i Kobber og halvt i Sølv, men dette Forslag blev forkastet, hvorimod det den 26. September 1850 vedtoges at præge 200.000 Sechslinge og 200.000 Dreilinge til et samlet Beløb af 3750 Thaler preussisk Courant paa Mønten i Altona, der var i Oprørsregeringens Besiddelse. Disse Kobbermynter udmøntedes saaledes: Af Sechslinge 48 Stk. og af Dreilinge 96 Stk. af et Pund kølnsk Kobbervægt. Endelig bestemtes ved Lov af 10. Januar 1851 Udmøntningen af 4-lødige Schillinge, nemlig 640 Schillinge af en Mark Sølv kølnsk Vægt, uden at Størrelsen af Udmøntningen af denne Mønt blev fastsat.
Oprørsregeringens Mønter er beskrevet hos C. T. Jørgensen S. 149-150 Nr. 33-35; H. H. Schou (8) S. 341: 1850 Nr. 2-3 og 1851 Nr. 4-5 med Afbildning paa Tavle 45; Chr. Lange I p. 90 Nr. 208-210 med Afbildninger Tafel 16 og II p. 297 Nr. 207 A.
Bruttovægten af Sechslinge og Dreilinge er henholdsvis 4.872 og 2.436 g, medens den 4-lødige Schilling skulde have en Bruttovægt af 1.462g og indeholde 0.365g fint sølv, hvilket er ejendommeligt, da den hamborgske Schilling (9) udmøntedes 6-lødig med 576 Stk. af en Mark fint Sølv, saaledes at den med en Bruttovægt af 1.0827g indeholdt 0.406g fint Sølv (10).
I 1850 blev der paa Mønten i Altona præget 202578 Sechslinge og 202892 Dreilinge, i 1851 præget 162836 Sechslinge (11).
Stemplerne til samtlige disse Mønter blev skaaret af Carl Heinrich Lorenz, født i Berlin 24/8 1810, død i Hamborg 6/1 1888. Oprørsregeringens Møntmester var Theodor C. W. Andersen. Mønterne har Stempelskærersignaturen H. L. og som Møntmærke et Rigsæble (Altonas Mæerke) (12) og T. A. - Theodor C. W. Andersen, født 6/10 1813, blev ansat den 27/3 1848 af den provisoriske Regering som Møntmester, afskediget 6/9 1848, konstitueret som Møntmester 10/11 1848, fastansat 3/2 1850 og afskediget med Ventepenge 5/5 1851. Fra 1855-1865 drev han en Fabrik i Kiel, blev 1/11 1865 Amtsforvalter i Ahrensbök og døde 10/6 1888 i Westerland paa Sild. Møntmestertegn med hans Navn og Stilling som Møntmester i Altona forekommer, om end ret sjældent (Bergsøe 236, Lange 207). Hertil er benyttet Blanketter til Kobber-Sechslingen.
Medens Oprørsregeringens Sechslinge fra 1850 og 1851 og Dreilingen fra 1850 forekommer meget hyppigt, hører Schillingen til de store Sjældenheder i Samlingerne. Lange l. c. II p. 297 Nr. 207A har kun en galvanoplastisk Efterligning af Eksemplaret i den kgl. Mønt-, samling i København og anfører, at der kun skal være præget nogle faa Stykker af Schillingen som Prøvemønter. Ernst Rudolph anfører vel (13) som Nr. 6265-6267 Sechsling og Dreiling 1850 og Sechsling 1851, men ikke Schillingen, der ejheller anføres i det i 1908 udkomne Tillæg eller hos Schwalbach (14), hvorimod Schillingen saavel som de 3 Kobbermønter fra 1850-51 nævnes af Arnold Heller (15), der dog ikke selv har ejet noget Eksemplar deraf. Erwin Nöbbe nævner "den nur in Probestücken vorhandenen silbernen Schilling von 1851" (16). Og i saa store Samlinger som C. J. Thomsens, Bille Brahes, H. H. J. Lynges og C. T. Jørgensens indgik Mønten aldrig.
Vilh. Bergsøe skriver om Schillingen følgende (17): "Da vore Tropper besatte Altona, confiskeredes paa Mønten den oprørske Regerings Møntmester-Tegn og Stemplerne til 1 Schilling Scheidemünze i Sølv. Efterat disse Stempler vare førte til Mønten i Kjøbenhavn, lod Mønt, medailleur F. Krohn tage nogle faa Afslag af denne sidste af Oprørsregeringens Mønter, der var bestemt til at sættes i Omløb, og derfor ikke er nogen Prøvemønt, som den almindelig kaldes." Rigtigt er det, at Schillingen ikke kan anses for nogen egentlig Prøvemønt, da Udmøntningen var vedtaget af den som en almindelig Skillemønt, men blev hindret ved Begivenhedernes Udvikling. De kendte Eksemplarer er alle præget i fint Sølv og af væsentlig større Vægt end den forordnede, og de maa derfor betragtes som Prøveafslag af et til en ordinær Udmøntning bestemt Stempel. Som Prøvemønt nævnes den dog hos Benzon, C. T. Jørgensen, Bech, Lange, Guildal og Nöbbe.
Af Prøveafslag af Schillingen kendes følgende Eksemplarer.
Det synes mig lidet sandsynligt, at det under Nr. 5 anførte Eksemplar er præget samtidigt med de under 1-4 anførte, thi det vilde da vel veje omtrent som disse, eller ogsaa havde Krohn vel selv beholdt det omtrent 3 Gange saa tykke Eksemplar. Stemplerne til Schillingen findes dog ikke paa Mønten i København, og Møntens Arkiv indeholder intet om nogen af Medaillør Krohn i 1856 eller 1857 foretagen Prægning. Flere end de nu kendte Prøveafslag kan næppe antages at have foreligget.
(NNUM 1948 side 53-58)