KLIK for forstørrelse!

Ejermærke

Før i tiden var det ikke ualmindeligt, ved ridser eller anden markering, at mærke sine mønter.

Illustrationen viser en 16 skilling fra Frederik 4. På både for- og bagside har en tidligere ejer med indridsede krydser ønsket at markere sit ejerskab.

Vore dages samlere stiller sig forskelligt til ejermærker. For nogen er det blot en ekstra charme ved mønten, mens andre ikke vil røre en ejermærket mønt med en ildtang. Det illustrerede eksemplar var i 1998 til salg på auktion i Dansk Numismatisk Forening. Da auktionarius blev gjort opmærksom på de små ejermærker, halveredes minimumsprisen øjeblikkeligt, og hammerslagsprisen blev blot en tredjedel af katalogprisen.


Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønt