I tråd med traditionen bliver Dronningens 60-års fødselsdag den 16. april 2000 markeret med udsendelse af to erindringsmønter - en 20-krone med samme størrelse og af samme materiale som den almindelige cirkulerende 20-krone og en større 200-krone præget i finsølv. 200-kronen bliver fremstillet i max. 60.000 eksemplarer og 20-kronen i ca. 1 mio eksemplarer.
Mønterne er udformet af billedhugger, professor Mogens Møller og fremstilles på Den Kgl. Mønt.
Motivet på forsiden er Dronningen vist i højrevendt profil. Bag Dronningen anes en stiliseret marguerit. Portrættet er placeret i en lille hulning i mønten, således at relieffet fremstår særlig højt.
På bagsiden ses en krone og en buket margueritter sammen med værdiangivelsen samt årene 1940 og 2000. Denne udgave af kronen blev anvendt på ½-, 1- og 2-kronerne fra perioden 1924-41.
Kilde: Danmarks Nationalbanks hjemmeside
Litteratur: