KLIK for forstørrelse!

Margrethe 2.,
10, 100 og 1000 kroner 2009, København

Polarmønter

I anledning af Det Internationale Polarår udsender Nationalbanken en ny serie temamønter på tre mønter med motiver fra polarområderne.

 

Tredje mønt: Nordlys

Denne mønt i serien med polarmønter er inspireret naturfænomentet nordlys. Bagsiden er designet af billedhugger Morten Stræde.

Polarmønten udsendes i tre forskellige udgaver. Den udkommer som 10-krone og vil indgå i det almindelige møntomløb. Derudover udkommer mønten i samlerversioner i sølv og guld med en pålydende værdi på henholdsvis 100 kroner og 1.000 kroner. Mønternes forside viser Dronningens portræt i profil.

Guldmønterne er fremstillet af grønlandsk guld, som er udvundet fra guldminen Nalunaq ved Nanortalik i det sydlige Grønland. Minen leverede også guld til kronprinsparrets vielsesringe. At der alene er anvendt grønlandsk guld kommer til udtryk i omskriften på guldmønterne, hvor der indgår en lille isbjørn, der af en række smykkekunstnere anvendes som symbol for netop grønlandsk guld.

(Danmarks Nationalbank)

Mønten udkom 23. februar 2009.


Tilbage til Dansk Mønts forside