Udarbejdelse af kataloger
Ved udarbejdelsen af møntkataloger over ældre mønter kommer man lejlighedsvist ud for problemet, om en given mønt, der ikke kendes bevaret, men kun kendes fra tidligere tiders beskrivelser, skal medtages. Dette var også tilfældet da Holger Hede udarbejdede værket om Danmarks og Norges mønter i 1960'erne. I et enkelt tilfælde er en sådan mønt medtaget, 1/2 dukat 1646 (1), mens de i andre tilfælde blot nævnes som en note. For at få et fuldstændigt billede af fortiden udmøntninger er det naturligvis fristende, at medtage alt. Faren heri er at gentage tidligere tiders fejltagelser, og blindt stole på gengivelser, der eventuelt kan være fejlbehæftet. En mønt som øjensynlig er blevet overset i denne forbindelse, er Christian 4.s fireportugaløser fra Christiania. Et pragtstykke som gik tabt ved et tyveri på Rosenborg Slot i 1806 (2).
Baggrunden for udmøntningen
I 1640'erne fandt man guldholdig malm dels på Christoffer Gøes gård i Nedernæs len, dels i Bratsberg len i nærheden af Kragerøs havn (3). Kongen var begejstret og rejste i 1646 til Norge for med egne øjne at se på forholdene. Kongen viste malmen til møntmester Peter Grüner (4) og Wardein Herman fra mønten i Christiania. Begge var overbevist om at malmen ikke indeholdt guld, men med kongens ihærdighed ("og den Allerhøjeste gav sin nåde"), lykkedes det for Christian 4. at udvinde guld af malmen. Den malm der herefter blev fundet blev sendt til København, hvor Casper Herbach på Rosenborg Slot udvandt guldet og prægede de velkendte brilledukater (5) fra 1647. På bagsiden har de indskriften VIDE MIRA DOMI: se vidundere hjemme, så selv de tvivlende kunne se, at der fandtes guld i kongens riger.
Fremkomsten af den [over]vægtige guldmønt fra 1646 kan derfor udmærket være et resultat af kongens besøg i Norge.
Mønt eller medalje
Er det omtalte stykke så en mønt eller en medalje (6)? Et spørgsmål der kan være kontroversielt i forbindelse med handel, da prisniveauet på mønter ofte ligger over niveauet for medaljer af tilsvarende sjældenhed. Da der imidlertid her er tale om et ikke eksisterende stykke, kan diskussionen føres uden hensyntagen til påvirkning af omsætningsværdien, men dog kun ud fra de oplysninger som findes bevaret.
Af de faktorer, der primært taler imod og for at stykket er en mønt, kan nævnes: Imod en mønt taler vægten, mens motivvalg, møntmærke og tidligere beskrivelser taler for en mønt.
Vægten
Det væsentligste (og i virkeligheden eneste?) argument imod en mønt er vægten på 42 3/4 dukat, der ikke passer ind som en multipel af datidens guldmøntenheder. Imidlertid må stykket betragtes som et (unikt?) præsentationsstykke, præget af det udvundne guld. Og måske som bevis på at man på mønten i Christiania kunne håndtere prægningen af en så stor mønt (med en diameter på ca. 65 mm). Der var ikke tale om en cirkulationsmønt, hvorfor man ikke behøvede at være så nøjeregnende med vægten.
Møntmotivet
Motivvalget peger derimod mod en mønt. Ved at sammenligne stykket med andre samtidige medaljer, falder det klart udenfor den sædvanlige fremstilling af majestæten, allegoriske motiver, det heraldiske våben eller heroiske kampscener. Både avers og revers ligger derimod helt op af møntrækkens 4- og 16-skillingstykker samt tomark-mønter (7), der på forsiden har det kronede monogram og på bagsiden indskriften med hebraisk skrift.
Dog anderledes end de øvrige "hebræer"-guldmønter, der på aversen er prydet med majestæten i hel figur, men i overensstemmelse med motivet på den en type af "brilledukateme", der også har kongens kronede monogram.
Møntmærket
Et andet indicium, der taler for at det er en mønt, er at der på bagsiden under teksten mellem to rosetter findes en kløver, møntmester Peter Grüners mærke. Møntmærket var en betingelse på alle mønter, men sjældent forekommende på medaljer. På medaljer anbragte man derimod stempelskærens initialer.
Beskrivelsen 1791
Et sidste og måske mindre betydende argument er, at stykket i Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i Den kongelige Samling, Kjøbenhavn 1791, som nr. 1072 omtales som: En Guld Mynt. Medens den i noten til samme benævnes som en Medaille.
Mønten gik som nævnt tabt i forbindelse med tyveriet på Rosenborg, og den er ikke medtaget i de siden Beskrivelsen udgivne kataloger (8) over Christian 4.s mønter.
Tilføjelse til møntrækken
Konklusionen må være, at der under Christian 4. i den dansk-norske møntrække under udmøntningerne i Christiania bør medtages en fireportugaløser (9) (muligvis et prøvestykke). Der kendes i dag ikke eksemplarer af mønten bevaret.
(Numismatisk Rapport 51, 1997 side 21-23)