Niels Bohr er afbildet - naturtro men efter nutidige begreber politisk aldeles ukorrekt med en pibe - på pengesedlen DOP 149. Desuden er han mindet i møntserien fra 2013. I denne anledning skrev Den kongelige Mønt bl.a.:
"I 1913 udgav Niels Bohr tre afhandlinger i det videnskabelige tidsskrift Philosophical Magazine om atomer og molekylernes bygning. I afhandlingerne præsenterede Niels Bohr sin atomteori, som han sidenhen blev verdensberømt for.
Bohr baserede sin teori på antagelsen om, at elektroner bevæger sig i bestemte baner, og at de frigiver eller absorberer elektromagnetisk stråling, når de flytter sig fra en bane til en anden. Dette var i modstrid med datidens klassiske fysik og vakte stor opmærksomhed.
Udover sin kendte atomteori udførte Niels Bohr et meget omfattende arbejde med at kortlægge atomernes sammensætning, og i starten af 1920’erne havde Bohr kortlagt hele det periodiske system. I forbindelse med dette store arbejde opdagede Niels Bohr et nyt grundstof, Hafnium, som er opkaldt efter det latinske navn for København, fordi det var her Bohr gjorde opdagelsen.
I 1922, i en alder af 37 år, blev Niels Bohr tildelt Nobelprisen i fysik for sit store videnskabelige arbejde.
Niels Bohr modtog Elefantordenen (1947), og er en af de få modtagere af ordnen, som ikke er statsoverhoved."
Litteratur: