Skikken med at ofre et par mønter i forbindelse med et byggeri er velkendt. Den kendes helt tilbage fra Antikken. Fritze Lindahl har i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark givet en fin lille oversigt over fænomenets kulturhistorie i Danmark fra middelalderen til vore dage (1).
Man kan groft sagt skelne mellem nedlæggelser foretaget af bygherren og dem, som bygmesteren eller håndværkeren stod for. Når en bygherre nedlagde mønter i grundstenen eller lignende steder, har det tidligere sikkert været forbundet med en tro på, at disse mønter skulle bringe lykke til huset. I nyere tid er det dog nok mere for højtideligt at markere byggeriet, at man nedlægger mønter ved en lille ceremoni. Det kan også være som en hilsen til eftertiden til påmindelse om, hvornår byggeriet er foretaget. Hvis man så tilføjer et dokument med bygherrens navn, kan eftertiden også mindes ham. Der kan både være tale om offentlige og private byggerier. Når en bygmester eller håndværker efterlader mønter, må det ses som et slags visitkort for at blive husket og som en hilsen til de håndværkere, der ved en senere lejlighed genfinder mønterne.
Jeg skal her berette om lille bygningsoffer af den mere ydmyge slags udført af håndværkerne. Fundet blev gjort i mit barndomshjem, Torrild Præstegård ved Odder i Østjylland, dog først efter, at jeg var flyttet hjemmefra. Stuehuset er et 23 fag langt bindingsværkshus, bygget lige omkring år 1800 og ændret flere gange siden (2). Mønterne dukkede op i slutningen af 1984 ved udskiftning af vinduer på husets gårdside. Ovenpå en af de gamle vinduesrammer i spisestuen (fag 10 eller 11 fra vest) lå en blikæske med en indskrift på 4 linjer "NICOTINSVAG / SMAL-SKRAA / P. FÆR[CH?] / HOLSTEBRO" (de to sidste bogstaver i Færch er svære at læse, da der sidder rester af afgiftsbanderolen på dem). Inden i æsken lå en to-øre fra 1886 og en en-øre fra 1909 sammen med et stykke karton, hvorpå der i hånden var skrevet "[Repareret?] Murer Søren N. Sørensen / Skaarup / Aaret 1926 Murermester A. Frandsen / Torrild".
1926 var netop året for en gennemgribende restaurering af præstegården. I byggesagen er arbejdet beskrevet i detaljer (3). Det fremgår bl. a., at alle vinduer på nær seks fra havesiden skulle skiftes ud med nytillavede vinduer. I regnskaberne ses , at netop murermester Anton Frandsen stod for murerentreprisen (4). Der er således fin overensstemmelse mellem arkivalierne om restaureringen og årstal og navne nævnt på papiret i blikæsken. Murer Sørensen fra Skårup nogle kilometer vest for Torrild har sikkert været ansat af Frandsen. I 1926 var en ny møntserie ved at blive introduceret. 10- og 25-øren samt ½-, 1- og 2-kronen blev præget fra 1924, mens første årstal for 1-, 2- og 5-øren er 1926. Alligevel har håndværkerne valgt gamle mønter fra før 1. verdenskrig. Er det bevidst, eller blot fordi de nye småmønter endnu ikke rigtigt var kommet i omløb?
Æsken fik imidlertid ikke lov at ligge i fred indtil den blev genfundet i 1984. I 1966-67 gennemgik præstegården endnu engang en omfattende renovering (5). Af byggesagen fremgår bl. a., at alle vinduer skulle nedtages, efterses og derpå sættes på plads igen (6). Det må formodes, at den lille æske ved den lejlighed blev fundet, men man har så fundet det rigtigst at lægge den tilbage på plads igen. Det er jo i øvrigt ikke sikkert, at man har lagt den på præcis den oprindelige plads. Ved genkomsten i 1984 fandt vi, at den lille æske havde en historie at fortælle. Mønter, papirlap og æske opbevares nu på Odder Museum og vidner om, at skikken med mønter som bygningsofre ikke kun hører en fjern fortid til.
Jeg takker tømrermester Laurids Pedersen, Torrild, og min fader, lektor Kristian Peder Moesgaard, Torrild Præstegård, for oplysninger om fundomstændighederne.
(NNUM 2003 side 97-98)