Kong Erik 6. Menveds svar på ærkebisp Jens Grands anklager (1296-97)

Acta Processus Litium (Krarup & Norvin, s. 175, 11)
Mørkholm: Kilder til Danmarks møntvæsen i middelalderen I, 135

Ad undecimum articulum, qui dicit, quod idem rex et pater suus monetam regni adeo minoraverunt, quod cum olim pro quattuor libris monete regni vel circiter posset haberi marca puri argenti, nunc de decem vel octo libris monete vix haberi potest etc., respondetur, quod huius vilificationis monete ipse rex non est causa, sed occisores patris sui, quos fovebat et fovet iste dominus archiepiscopus toto suo posse, qui et in castro Hunehaltz in terra ecclesie Lundensis per comitem Jacobum edificato, de quo factus est sermo in articulis traditis antedictis, et in castro dicto Hielm fabricas falsas fieri fecerunt monetarios nonnullos regis, olim bonos, quos violenter captivarunt, tenentes et monetam falsissimam cudi et monetari sub impressione nominis regii in materia prorsus peccantem et formam et figuram solam monete communis regni retinentem, et sic hanc falsam monetam per nuncios privatos ad suos fautores in regno in diversibus partibus regni existentes pro suis utilitatibus procurandis transmiserunt et mixtim eum legali moneta regni currere procuraverunt totam monetam regni secundum hunc modum falsificantes, populum pauperem precipue et rudem regem et regnum defraudantes.

Kong Erik 6. Menveds svar på ærkebisp Jens Grands anklager (1296-97):

Til den 11. anklage, der siger, at den samme konge og hans far i den grad forringede kongerigets mønt, at hvor der engang for 4 pund af kongerigets mønt (1) kunne fås rundt regnet en mark af det pure sølv, kan den nu næppe fås for 10 for slet ikke at tale om 8 pund af mønten osv., svares, at denne forringelse af mønten er ikke kongen selv årsag til, men derimod hans faders mordere, som den Herre Ærkebispen selv begunstigede og begunstiger (2) med al sin magt, [og (3)] som både på borgen Hunehals, der er opført på Lundekirkens jord af følgesvenden (4) Jacob, om hvem der er gjort en omtale i de tidligere nævnte, overrakte anklager, og på borgen kaldet Hjelm fik adskillige af kongens møntprægere til at slå falske mønter (5), engang gode mænd, som de har taget til fange på voldsom vis, idet møntprægerne vedblev (6) både at slå den særdeles falske (7) mønt og under indtryk af det kongelige navn i et materiale så den rent ud sagt er (8) syndig bibeholdende alene form og facon fælles med kongerigets mønt, og således overførte de denne falske mønt via egne sendebude til deres støtter (9) i kongeriget tilstedeværende i forskellige dele af kongeriget til at sørge for de ting der er nyttige for dem (10), og de sørgede for at den kom i omløb blandet med kongerigets legale mønt idet de på denne måde forfalskede kongerigets hele mønt, og idet de bedrog i særdeleshed såvel det fattige folk som den ukyndige (11) konge og kongeriget.

(Oversættelse: Maj Britt Rosenmeyer Olsen, Gladsaxe Gymnasium, 2003)

Noter:

(1) Man burde forvente formen monetae i stedet for monete.
(2) verbet foveo bruges to gange (imperfektum og præsens) for at forstærke indholdet.
(3) Dette og står der ikke i den latinske tekst, hvor det er en parallel relativsætning, men det gør det svært at få til at fremgå på dansk uden et lille hjælpe-og.
(4) Ordet er dobbelttydigt. Det kan være fristende at oversætte comitem med greve, jvf. fransk comte, men vigtig betydning ville (også) her gå tabt: i comitem ligger en bibetydning af følgesvend, alliancepartner, medspiller.
(5) fabricas betyder egentlig varer, fremstillede ting, men det må vel formodes her at være mønter, møntprægerne fremstiller. Senere i teksten tales direkte om mønter (monetam). Glosen fabricas er nok valgt pga. allitterationen: fabricas - falsas - fieri - fecerunt. I det hele taget indeholder den latinske tekst mange stilistiske elementer, der er svære at bibeholde i en oversættelse.
(6) Passagen er sproglig uklar. Grundbetydningen af tenentes er holdende eller fastholdende, men meningen kan her opfattes tidsmæssigt, som det kendes i ordet vedholdende. Hvis man foretrækker fastholdende, så går monetari tilsyneladende ikke, som i den øvrige tekst, på møntprægerne, men på disses bagmænd.
(7) Falsissimam - her bruges en superlativ til at fremhæve graden af falskhed!
(8) eller var - hvis tempus skal bibeholdes. Verbet er underforstået i den latinske tekst.
(9) Ikke det smukkeste ord, men gengiver meningen. Positivt ladet ord med flere oversættelsesmuligheder.
(10) in utilitatibus procurandis - meningsoversættelse. Bemærk at verbet gentages (procurandis - procuraverunt) .
(11) ukyndig er et forsøg på at bibeholde originalens allitteration. Grundbetydningen af rudem er nærmest rå eller uslebet.

Tilbage til Dansk Mønt