Erik af Pommern kronedes til konge år 1397, men det var dronning Margrethe I, der var den egentlige regent. Mønterne blev dog slået i Eriks navn. Første del af hans udmøntninger er rimelig god, det var de såkaldte witten-mønter.
I begyndelsen af 1400-tallet lod man præge en sterling efter engelsk forbillede. De oprindelige engelske sterlinge har også spillet en stor rolle her i Danmark, hvilket bl.a. kan ses af det store fund fra Kirial, der indeholdt over 2000 af disse mønter.
De danske sterling var egentlig ret gode, men hansestæderne var langtfra tilfredse med disse mønter, og drillede dronning Margrethe ved kun at ville godtage dem for 2 penning lybsk, selv om deres værdi var sat til 3 penning. Men dronningen ville ikke altid selv af fremmede modtage dansk mønt, så noget var der måske om snakken om at mønten ikke var helt så god som de 3 penning.
Men så dør Margrethe I i 1412 den 28. oktober på sit skib i Flensborg Havn, som følge af en pestepidemi. Erik af Pommern fører nu sin Ejder-politik igennem og det betød uundgåelig krig, og krig tærer som bekendt På statskassen. Omkring 1422 var kongen nødt til at udmønte kobbermønter, de såkaldte kobbersterling, men de var endnu mindre værd end de påbudte 3 Penning - knapt 1 penning, og det vakte selvfølgelig harme selv blandt danskerne. Kobberet til disse store udmøntninger, som foregik i Lund, Næstved, Odense og Randers, fik kongen fra kobberbjerget ved Falun i Sverige, som han allerede havde haft råderet over fra 1396, da han også var blevet konge af Sverige.
Disse kobbersterlinge er præget i overordentlig store mængder, hvilket gør, at de i dag er forholdsvis billige - dette gælder dog kun de lavere kvaliteter. De virkelig fine kvaliteter er betydelig dyrere al den stund, at kobber i det danske klima har nemt ved at tæres. Mønterne var på bagsiden forsynet med indskriften: Moneta nomine domine (I Herrens Navn) og dette mente kongen var nok til at folket ville tage imod dem.
I 1423-1425 var kongen taget udenlands, først til Ungarn og dernæst på pilgrimsrejse til det hellige land. Hjemme i Danmark styrede dronning Philippa, men lod sig overtale af hansestæderne til igen at slå ordentlig mønt. Denne mønttype, der kun kom til at cirkulere kort tid, kaldes i dag for Dronning Philippas søsling, dvs. en 6-penning.
Men så snart kongen igen kom hjem, lod han den gode mønt indsmelte og erstatte af endnu en underlødig mønt: Grossen.
(Frederiksborg Amts Avis, 27. juni 1987)